Opmærksomhed fra Patrick K. W. Chan!!

I går fik jeg ikke bare en mail fra min gode ven Patrick K. W. Chan (som jeg ikke kender), nej, jeg fik to! Ja, og det var endda ikke bare en mail, nej, det var en opmærksomhed. Kan være I kender ham... jeg gør ikke. Har egentlig en fornemmelse af, at brevet er oversat af en computer, for vel forstår man budskabet, men det er noget kringlet skrevet... men hvad siger I? Er det her vejen frem til millionerne for mig?

Jeg er Mr. Patrick KW Chan administrerende direktør & Chief Financial Officer for Hang Seng Bank Ltd, Hong Kong. Jeg har en lukrativ forretning forslag af fælles interesse til at dele med dig, det indebærer overførsel af en stor sum penge. Jeg fik din henvisning i min søgen efter en, der passer til min foreslåede forretningsforbindelsen. Hvis du er interesseret i at arbejde med mig kontakte mig via min private e-mail (chanpathk@yahoo.
com.hk) for at få yderligere oplysninger

Din tidligst svar på dette brev vil blive værdsat.

Med venlig hilsen,

Mr. Patrick Chan

Søndagstanker - 2

Så er det igen blevet søndag... og dagens tekst er fra Johannes Evangeliet (Joh 1,35-51), vel det evangelium, jeg allerbedst kan lide. Det er så dybt, så flot skrevet og det er ikke for intet, at Johannes kaldes for kærlighedens apostel, for hele skriftet er båret af en kærlighed til Jesus. Det skinner igennem i hvert eneste kapitel.
I dag skal der prædikes om Jesu kaldelse af nogle disciple. Hvordan Andreas møder sin bror, Simon, og udbryder "Vi har mødt Messias". Åh, hvor ville jeg dog gerne have noget af samme iver for efter at fortælle, at: "Jeg har mødt Messias - jeg har mødt Guds søn - jeg har mødt verdens frelser". I stedet for, at det skal være noget privat, noget som vi knap nok snakker om, så skal det være noget som vi er glade for - stolte af. "Jeg har mødt Messias".
Jeg ved ikke, men jo mere jeg tænker på hvem Jesus er og hvad han har gjort og sagt, så... ja, så føler jeg mig faktisk stolt over at kende ham. Kan man være stolt af Jesus? Ja, ikke!! Kan man andet.

Kan I huske denne....?



God søndag!!

Søndagstanker

Hvor er jeg glad for at jeg ikke skal prædike i dag. Tænk at sidde i går efter at have indstuderet sin prædiken – som hundredvis af danske præster har gjort – og så se i nyhederne fra Islamabad. Endnu et terror-anslag! Kan man så stille sig op på prædikestolen og prædike som om intet var hændt? Nu er salmerne valgt, hængt op på nummertavlerne og gennem-øvet af kirkesanger og organist, og man har skrevet en efter forholdene rimelig hæderlig prædiken – og så sker det her. Er vi først nået hen efter 48 timer inden første gudstjeneste, så er løbet kørt for ændringer.
På den måde er Folkekirken også et ret stift system – uden ret stor mulighed for sidste-øjeblik-spontanitet. F.eks. var en af salmerne ved Morgenandagten ved Københavns Domkirke på dagen for besættelsen i 1940, det var en takkesalme. En takkesalme, der takkede Gud, der denne nat havde værnet for alle farer. Hvilket må beviseligt siges ikke at have været tilfældet nationalt set.

Nå, men tilbage til 2008. I et oplæg den 24. juli i år kom en række muslimske lande igen med beskrivelsen af islam som ”fredens og tolerancens religion” der ”bekræfter moderation og balance og afviser enhver form for ekstremisme og terrorisme” (gengiv efter Berlingske Tidendes kultursektion s. 4, 18. september 2008). Gårsdagens begivenhed viser, at enten er ikke alle enige i denne agenda og beskrivelse af islam, eller også er det blot endemålet for islam, imens vejen dertil nok kan byde på en til flere selvmordsbomber.

Og midt i blodsudgydelser og meterdybe krater efter selvmordsbomber, så siger Jesus: ”Jeg er det sande vintræ” (Johs 15,1-11). Hvordan vi skal blive i Jesus – holde hans bud og dermed blive i den guddommelige kærlighed.

Hvor hurtigt kan vi slippe den forbindelse, når et sådant angreb fra islam sætter ind – det skal hævnes. Eller straffes, som det hedder i en mere demokratisk ånd, men den bagvedliggende følelse er den samme.
Hævn – et eller andet sted i Istanbul sidder der en række mennesker og griner og jubler i takt med at dødstallene opjusteres.
Hævn… nedværdigelse. På teksttv stod der i morges ”danske muslimer lægger afstand til bombe”. Yah-right! Det skal I jo sige!
Hvor er det ærgerligt, at man er ”the god guys”, der ikke bare kan gøre det samme. Lige et missil i retningen af et muslimsk bedehus. Sådan… tak for sidst.
Hævn! Eller finde resterne af selvmordsbombemanden fra i går (om der er nogle – eller så fabrikere dem) og så stå og tis ud over dem. Vanære et for dem nærmest helligt klenodie fra en modig martyr.

HÆVN!... men det er bare det, at hævn og kærlighed ikke passer godt sammen. ”Bliv i min kærlighed”.

”Jamen jeg ønsker ikke hævn! – Retfærdighed ikke hævn”. Det er dejligt om du vitterligt har den følelse – når den så bare ikke er et tegn på ligegyldighed. For naturligvis kan vi distancere os fra hændelsen (hvis vi ikke har mistet en diplomat) … distancere os i takt med antal kilometer til Islamabad, men det er jo heller ikke et særligt stærkt tegn på kærlighed. I kærligheden ligger også en medleven i andres ulykke.

Gud hjælp os til at vi må blive i den guddommelige kærlighed – og giv os at bære frugt i kærlighed. Også overfor disse mennesker, der på den måde er forblindet af had og falsk religion. Jesus er verdens frelser – og han ønsker ikke hellige krigere, der går ud med missiler og præfabrikerede matyrrester som pissoir… nej, han ønsker at vi skal gøre det stikmodsatte af det, der forventes af os nu. Og hvad det så er? Noget af det kunne være, at bede – ”bed for dem, der forfølger dig”. Bed for landet Pakistan. Bed for de mennesker, der nu, selv om de er uskyldige, sikkert bliver sat i arrest under forhold, som selv vi ikke vil byde sigtede. For nu skal den nye præsident vise sine kræfter i den første ud af mange magtkampe.
Bed for muslimer i det hele taget – at de må finde Jesus ikke bare som en profet, men som verdens frelser – deres frelser.
Hvad skal vi gøre som kristne? Ja, hvad muligheder har du dér hvor du bor – se dig omkring, og lev så det modsat af hadets og hævnens religion.

Lys for ende af tunnelen...

Det er MEGET sjældent, at jeg læser den halvgulne del af Jyllandsposten - nemlig finansdelen. GAAB! Nå, men der var lidt om det finaniselle krise ("som vi naturligvis ikke om betragte eller behandle som en krise, for så går det jo først rigtigt den anden ej" siger de kloge økonomer, imens de er på vej ned for at sælge deres, imens tid er).
Nå - men jeg stødte så på dette citat af den tyske finansminister Peer Steinbrück , som jeg gerne vil bringe videre:

"Alle, der gennem de seneste uger har sagt, at der var lys for enden af
tunnelen, må være blevet overrasket over at konstatere, at det var et
lokomotiv, der var på vej lige imod dem".

Pigen, der legede med ilden

Selv om jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville læse den, så kunne jeg ikke dy mig, da jeg fandt den til 69 kroner i Kvickly. Stieg Larssons "Pigen, der legede med ilden". Nu er der cirka 150 sider tilbage, og jeg synes egentlig, at det er spild af tid at læse den. Selv om jeg ikke brød mig om del et af triologien, så synes jeg dog, at der var et vist drive i den... det er der ikke i denne her. Man skulle frem til side 222 før, der virkelig skete noget.
Nå - jeg glæder mig til at få den læst færdig, for jeg har en anden, der allerede er købt, og som synes bedre skrevet... og som også har en gulerod foran mig, nemlig at jeg ikke tror jeg kan lære noget af den... og det er vel ikke så ringe endda. Hvilken bog er det? Ja, det gider jeg ikke fortælle endnu, du må vente til jeg gider fortælle det.. he he - for jeg er jo så utrolig vigtig, at det betyder noget for dig, at vide det.
Godnat.. jeg er vist lidt overtræt - har heller ikke sovet middagssøvn i dag, og sov kun til klokken 8.00!! Så hvordan jeg holder mig vågen her på dette fremskredne tidspunkt på en sådan udmattende dag, hvor største anstrengelse var en tur i Føtex, ja, det er mig en gåde.

Rørt

Nu er der endelig tid til at få ryddet op i de poser, som vi havde med fra sygehuset. Ved siden af elektroniske dimsedutter til overvågningsudstyret og kransekager (som ser ud til stadigvæk at være spiselige) finder jeg også den plastiklomme, hvor vi har gemt de hilsner og breve, vi har fået. Hold da op, hvor er der mange... hilsner i forbindelse med fødslen, hilsner i forbindelse med Anemones død og begravelse, hilsner i forbindelse med at vi kom hjem... det er simpelthen rørende at bladre igennem dem. Hvor føler jeg mig lille - og heldig.

Lørdag aften - gaab!

"En buddhistisk munk uden navn, der er ekspert i kampsport, rejser rundt på Jorden for at beskytte en gammel skriftrulle, som rummer hemmeligheden om evigt liv" - sådan lyder det eneste på de to danske tv-kanaler, som er bare lidt interessant eller spændende. Og det er ærligt talt foruroligende kedeligt! Og så er der også en musikquiz for hele familien... undskyld, men hørte jeg lyden af kæber, der gaber af led!?

Der kommer jo aldrig noget fredag-lørdag-søndag, der er værd at bruge tid på. Godt at man ikke er tvunget til at tænde for fjernsynet - så hellere sidde og tælle stavefejl i Hirtshals-Bindslev-avisen ;-)

Men fortsat god weekend... find et godt spil frem og lav et aktivt modspil til fjernsynet!$

Pandekager til morgenmad

Så er det dag to i min barselsorlov... der har været nogle ting, som skulle ordnes på kontoret, som kun jeg kunne, men nu er der efterhånden ved at være styr på det.
Men hvor var det lækkertl at jeg kunne sove længe - gå en tur med hunden i ro og mag og komme hjem og lave en ordentlig portion pandekager til morgenmad. Mums - og så sidde udenfor i morgensolen og spise morgenmad, og være ligelgad med at telefonen ringer, for det er ikke til mig, den ringer. Sikke et liv!