Tekst: Johannes 17,21-22: ”… at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dag, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at skal være ét, ligesom vi er ét”.
Sikke nogle ord – jeg bliver i hvert faldt ramt på den ikke-fede-måde. Jo, fedt at Jesus sammenligner os, hans kirke og menighed, med noget guddommeligt og ophøjet, at vi skal være ét med hinanden på samme måde som Jesus er ét med sin far.Men der stopper det fede måske i første omgang… for er vi så det? Er vi så ét?
Ja, der er en masse forskellige kirkeretninger, der hver på sin måde tror, at de har fundet sandheden – folkekirken er bare en lille brik i det store forvirrede kirke-puslespil! Men også indenfor denne lille brik kan vi ikke etablere en enhed – jeg har tit sammenlignet enheden i folkekirken med to katte der er bundet sammen i halerne og så kastet over en tørresnor… ja, de er en enhed, men de er bestemt ikke ét!Den kommende tid og dens problematikker må vise, om de to katte bliver ved med at være bundet sammen… jeg havde faktisk troet, at vi kunne blive sammen, men der er nogen, der bliver ved med at puste til forskelligheden… som ønsker den forskellighed!
Og det er katastrofalt! For et er at det svækker os indadtil, men det svækker også vidnesbyrdet udadtil… Jesus siger, at verden skal komme til at tro på at Jesus er udsendt af Gud og er hans søn, ved at se på den enhed, der er i kirken! Ikke bare den enhed, der er i det lille sogn (selv om jeg mere og mere har lyst til at gemme mig i et syn på kirken som den enkelte sognekirke), men en enhed i Kirken (med stort K).Der er derfor rigeligt at bede om… vi har brug for enheden, og verden har brug for enheden.
Må Gud hjælpe os... ja, må Gud hjælpe mig!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar