Morgenmaden er spist her søndag morgen, konen forbereder sig på gudstjenesten i Hadsund Kirke og børnene ser Ramasjang. Der er stadigvæk lidt kaffe i koppen... så hvorfor ikke kigge på dagens prædikentekst, imens jeg drikker den sidste kaffe.
Det er Markus Evangeliet kapitel 2 vers 1 til 12 og handler om hvordan Jesus helbreder en lam mand, der bliver hejst ned til ham på en bårer. Jesus begynder med at tilsige ham syndernes forladelse, det er der nogle præster, der bliver forarget over... Det kan kun Gud gøre. Jesus spørger dem, hvad der er sværest at gøre at tilsige syndernes forladelse eller helbrede manden.
Jeg spurgte mine kære konfirmander i tirsdags hvad der var nemmest af de to ting. Svaret var naturligvis givet på forhånd: Det er nemmest at tilsige velsignelsen, for det kan jo ligesom ikke kontrolleres.
Herlige Jesus vender sig derpå til manden og helbreder ham.
"Forventningsafklaring" - hedder det, når man finder frem til hvilke forventninger man har til hinanden eller f.eks. et fælles projekt, inden man går i gang. Havde Jesus lavet en forventningsafklaring med den lamme eller med hans venner, så havde det nok ikke været syndernes forladelse, der havde drevet dem til at komme, men det, som Jesus udpeger som det nemmeste: Nemlig at helbrede manden.
Forventningsafklaring? Hvad er dine forventninger til Gud, når du kommer til ham, når du f.eks. går til gudstjeneste? Er det lykke? Er det oplysning? Er det underholdning? Er det et godt helbred for dig og dine? Er det at din familie igen må finde sammen?
Det er jo fantastisk vigtige ting, som da manden bliver bragt til Jesus for at blive helbredt... men hvorfor ikke gå efter hovedgevinsten: Tilgivelse af dine synder? Det er langt det sværeste end noget af alt det andet, du kan hungre efter, men selv det har Jesus kontrol over og selv det magter Jesus.
Så gå efter hovedgevinsten i kristendommen, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
... det var den sidst slurk kaffe. God søndag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar