På en mark ud til motorvejen ved Hedensted står 16000 kors. Hvert kors repræsenterer et menneskeliv, der blev endt i livmoderen af den ene eller den anden årsag. Man se det som en provokation. Man ser det som et led i at give andre dårlig samvittighed og få det dårligere ved at minde dem om en gjort gerning. Man ser det som en politisk ukorekt gerning. Debatten har været hård - nogle har endda gået en tur og sparket enkelte af disse kors ned.Jeg kørte forbi marken i søndags - en flot eftermiddag, i hvert fald lige på det tidspunkt. Jeg var egentlig spændt på hvordan det så ud. Og det var faktisk smukt! Nu har jeg naturligvis også et helt andet forhold til symbolikken i et kors end i hvert fald dem, der sparkede korsene ned. Men de var smukke i deres enkelthed og i de lige rækker af kors.
Jeg kan ikke se noget provokerende i de kors.
Vi planter et kors, når der er en, der dør. De fleste af disse børn fik aldrig deres eget gravsted, der blev ikke plantet et kors over dem. Nu er der.
Ved at sparke til de kors - ved at kræve dem væk - ved at blive edikesture - ved at blive provokeret - ved at blive stødt på andres vegne... så begår man et overgreb mod deres minde. Så prøver man igen at fjerne dem - der var ikke plads til dem af den ene eller den anden grund før, da de endnu levede i livmoderen. Der er heller ikke plads til deres minde nu, hvor de er døde.
Æret være deres minde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar