Nu er vi nået så langt væk fra studenterfester og jubel over at have fået den højeste karakter, så nu kan jeg godt tillade mig at skrive dette:
Jeg havde en mærkværdig drøm, natten inden jeg skulle have den store skriftelige opgave tilbage i gymnasiet. Jeg drømte, at jeg fik karakteren 12. Jeg fattede virkelig ikke havde det var for en karakter - det var jo hverken godt eller dårligt - det var bare 12.
Det var naturligvis inden den nye skala blev præsenteret, så i dag ved folk nok hvad 12 er... men 12 er ikke det samme som 13. Ja, der er jeg jo ret logisk, hva?
Som jeg forstår det nye karaktersystem, så er det for at vi kan sammenligne mere direkte de forskellige landes karaktersystemer - for i udlandet havde man sådan en karakter, som man sådan set ikke kan få. 13 var karakteren, som viser, at man faktisk kan endnu mere end man egentlig skulle kunne. Det gav en gulerod for dem, der virkelig ville stræbe efter det uopnåelige indenfor faget, men give den en tand mere. Og der var rigtig langt imellem de 13-taller
Den mulighed er der ikke længere - muligheden for at stræbe efter det uopnåelige er væk. Og et eller andet sted er det da sørgeligt og en skam for "stræberne", at de ikke kan - nu må de ned til os andre, der aldrig har kunne nå så langt. Øv for dem - og godt for os. Så kan læreren så sige til stræberen, at det var et 12 tal med to pile opad... men det kan man alligevel ikke se nogen steder. Så lighed for loven, så er vi glade og tilfredse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar