Puhhh - jeg er godt træt! Det blev (mod ønske fra nogen af os to her i præstegården) rimeligt sent inden, vi fik besluttet os til at gå i seng.
Det har ellers været en rigtig god dag i dag. Der var mange til gudstjeneste og bagefter var der pandekagespisning i anledningen af at det var kyndelmisse i torsdags. Det er dejligt, når så mange bakker op om gudstjeneste og efterfølgende arrengement i menighedssalen.
Den kommende uge byder på en masse arbejde kan jeg se i min kalender - der er en del, der skal besøges, så det skal nok oså blive hyggeligt og spændende at høre hvad de vil snakke om. Det er dejligt at blive brugt på den måde også.
Ja, og så kommer konfirmanderne og gudsjenesten på søndag skal jo også klares. Jeg må nok allerede nu begynde at tænke igennem, hvad der skal prædikes om.
Jeg håber du, kære trofaste læser, må have en god og spændende uge - og Guds velsignelse over dig og din familie!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar