onsdag, september 27, 2006

Efterårsbilleder

Der er også noget smukt over efteråret - også selv om det bebuder at kulden og vinteren er lige om hjørnet. En kulde og vinter, som alle "de kloge" siger bliver ganske hård i år. Det bliver rigtig koldt, hvis lyngen blomstrer helt ud og det har den åbenbart gjort i år. Og mange af vores frugttræer bugner jo virkelig af frugt - f.eks. dette her i præstegårdsskoven.
Det er jo også ekstremernes år - en vanvittig varm og lang sommer og januar-februar med virkelig kold vinter. Så hvorfor skulle vi så ikke have en virkelig hård november-december? Jeg gider ikke rigtig - alt bliver så besværligt, for vejene er glatte og fortovene er sneede til. Men der er jo overhovedet intet man kan gøre fra eller til - jo, man kan naturligvis gøre det surt for en selv ved at se sig sur på vejret. Og så bliver det jo dobbelt træls: Det dårlige vejr og det dårlige humør.
Nå - nu skal vi ikke tage sorgerne på forskud. Nyd efteråret - det gør jeg! Vil du se de par billeder vi har taget for et par timer siden, så tryk her.

Ingen kommentarer: