Hyrden og kattene

Som I måske ved går vi til uddannelse i "Ledelse i praksis" - og dér falder der fra tid til anden nogle gode guldkorn af.

I mandags var tale om inkompetente ledere. Og en af punch-line'ene var:

"Firmaer ansætter ikke idioter - de udvikler dem".

Tag den!! Hvad gør vi med vores medarbejdere og frivillige - er vores regler og forbehold og kontrol med til at gøre dem mere glade for deres arbejde og mere dygtige, eller bliver de bare dummere og dummere. Den menneskelige hjerne degenererer ved rutinearbejde, men ved nye opgaver og udfordringer udvikler den sig. Vi skal ikke stive af i "plejer" og rutinearbejde, men udvikle og altså også afvikle, hvad der ikke er brug for lige nu. Og så skal vi skære alle unødvendige regler væk, så vi får frihed til selv at administrere vores arbejde. Ledere skal ikke kontrolere og komme med regler, men skal afsætte de overordnede visioner og så selv gå foran.... med lokkemad i form af at det bliver sjovere at være ansat eller frivillig og ved at det giver noget mere. Ikke i pengeposen, for det er vi ikke herre over, men ved at "her gør jeg en forskel", "her laver jeg det, jeg gerne vil", "her får jeg lov til at sætte mit fingeraftryk"....

Den kirkelige ledelsesmetafor er naturligvis hyrden med fårene... det billede går ikke mere. Hyrden er der stadigvæk, men fårene er skiftet ud med katte, som kun bevæger sig, når de bliver rigtig motiveret.... hold da op vi har meget at lave om på i kirken og i os selv.

Jeg sidder netop og er ved at finde frem til min opgaveformulering for den opgave, der skal afleveres i midten af december og "forsvares" i midten af januar... det bliver et eller andet om præstens som leder. Jeg ved godt, at der er mange af jer, der så korser jer "præsten som leder... det hører da ikke hjemme nu om dage". Jeg er ked af at sige det: Jo, det gør det! Naturligvis ikke som i fordumstid med sognepaver, men ved at tage hyrde-billedet alvorligt. Der er ingen præst, hvis præsten ikke også er leder. Nu vil jeg så finde ud af i hvilken grad præsten ud fra sine opgaver er leder - det er et spændende stykke arbejde, men også selvudfordrende og -udviklende. Det jeg mangler er lærerens godkendelse af min problemformulering.... jeg må i gang.

Og jo - for dem af jer, der ikke mener at jeg burde lave sådan noget her, men at det hører til i min fritid.... så vil jeg bare sige: Det er mit arbejde det her. I præsteløftet lover jeg at dygtiggøre mig til min tjeneste, og hvis det her ikke er at dygtiggøre mig, så ved jeg sandelig ikke.