Søndags stille ro

Ja, der er en søndags stille ro, som der står i "Septembers himmel er så blå"... jeg er godt nok også træt, så det kan måske være en del af forklaringen. Der har været en del arbejde frem til og med søndag, så jeg regnede med at når jeg først nåede dertil, så kunne jeg slappe lidt af og få forberedt mig til de mange jule-arrengementer i kirken, der kommer til at foregå de næste uger.

Men nej, så fik jeg en mail fra Indre Missions Tidende i torsdags... om jeg kunne huske, at jeg havde lovet at lave en artikel om adventen... der er deathline mandag.... altså i morgen. UPS - det havde jeg faktisk glemt. Nå - jeg må hellere i gang med den. Jeg har nogle idéer, som jeg vil forsøge at arbejde igennem.

Ellers er jeg en smule skuffet over menighedsrådet i Vilsted Sogn - dér hvor præsten er blandet ind i en arvesag. Menighedsrådsformanden er dybt skuffet over at den nu suspenderede præst, Villy Jørgensen, havde den frækhed at vise sig i sin egen sognekirke som privatperson. Nu vil menighedsrådsformanden ikke det cirkus mere - siger hun - for det var dog en provokerende handling....

Igen vil jeg ikke tage stilling til om sognepræsten har gjort sig skyldig i noget som helst, men hvis han har, skulle han så ikke være velkommen i kirken?! Hvad er det for et sted, hvor man som synder ikke er velkommen!!! Det er det farlige ved at man i den kirken blander præst og privatperson sammen, så man slet ikke kan skille det fra hinanden. Man skal yde og give af sit eget privatliv, men i det øjeblik, hvor man selv har brug for at modtage... f.eks. selv komme i sin sognekirke, så vender menighedsrådet en ryggen. Det skete her, men det vil garanteret kunne have sket så mange andre steder.

Jeg er ked af at sige det, men præster er også menensker, der fejler og har brug for at komme det sted, hvor hans menighed er. Menighedsrådsformanden er fortørnet, for Villy Jørgensen kunne jo lige så godt være gået i en hvilken som helst kirke.... ja, men hvorfor det, når det er hans eget sogn - den menighed, som han tilhører?

Well... lidt frustrerede tanker, for hvornår træder jeg mon ved siden af i et eller andet... og vil jeg så få støtte eller en kold skulder? Jeg tror naturligvis på at jeg vil blive støttet... men det gjorde Villy Jørgensen vel også.