Så er det igen fredag - prædikenen er skrevet, salmerne valgt og sendt ud til de rette personer... så er det tid til at holde forholdsvis fridag. Der er lige nogle folk jeg skal have fat i i dag og fået nogle aftaler på plads... og så er der også min opgave. Jeg fik et forholdsvist grønt lys fra min lærer på min opgave om præsten som leder.
Jeg er dog ved at grave lidt spændende frem og lederen som symbol. Hvordan en leder i sig selv kan bærer organisationen - og uden at være for høj i hatten i Jantelovens hjemland, så er præsten vel om nogen bærer af kirken... naturligvis teologisk set er det en kættersk bemærkning, for det er (og jeg mener det ER)... det er Jesus, der bærer kirken, ligesom han bærer alt andet med sit mægtige ord. Det er Jesus, der bygger kirken - vi er hans medarbejdere... ja, tjenere, der efter en endt opgave blot skal sige:"Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.(Luk 17,7-10).
Alt det er jeg helt på det rene med, men se en præst i præstekjole for dig - du tænker kirke, gudstjeneste, begravelse, barnedåb, vielse, Jesus.... osv. Statsministeren kan slippe afsted med at sige et eller andet "som privatperson"... kan præsten det? Selv om han ikke har kjolen på, er han så ikke præst alligevel og derfor repræsentant for kirken. En præst har en gang sagt, at præsten bærer kirken på sit hoved.... måske ikke et så dårligt billede.
Jeg tror det er den vej, min opgave skal vægtes.... men hvem ved hvad et par timers læsning kan ændre. God weekend... og vi ses på søndag, gør vi ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar