Jeg nævnte den 7. maj det nye parti, Ny Alliance, og spurgte om der så endeligt var et parti, som jeg kunne stemme på uden skrupler af nogen slags. Jeg sluttede allerede dér af med "kongspartiet findes vist ikke rigtig endnu. Og så vidt jeg kan se, findes det heller ikke efter i dag." Og den eftersætning er jeg glad for i dag, for vel er partiet nyt, men der er vel ikke meget nyt i det.
Det sted, hvor det slår ud, er deres forhold til religion - og dér ligner de jo ethvert af de andre partier i Folketinget, der spiller den samme gamle pladde hele tiden: Adskild religion fra politik.
Mit udgangspunkt er, at man ikke kan skille religion og politik, og kalde det ene neutralt og det andet subjektivt. Brænder man for en af dem, så vil det påvirke den anden. Politik er jo også en måde at anskue verden på lige som religion er det. Politik har også sine grundsætninger, ligesom religion har det. Politik har sine faste ytringer, som religion har det. Så når en politiker siger, at man skal skille de to ting af, så er det i mine øre det samme som at en repræsentant for en anskuelse/tro stiller sig op og kræver den andens tavshed. Nå... det var et lille sidesspring.
Men Ny Alliance ønsker denne adskillelse af religion og politik - de skal ikke blandes ind i hinanden. Heldigvis er han... nå ja, det er jo et parti, men heldigvis er Naser Khader godt klar over, at en hel deling af de to er en utopi. Og en sådan klar deling er utopisk viser han så selv ved at begynde at pille i kirkens indre anliggender, nemlig spørgsmålet om vielse af fraskilte, kvindelige præster og vielse af homoseksuelle/homofile.
Der viser han hvor svært denne delling mellem religion og politik er. "Jamen vi kan da ikke have at man i samfundet har en ordning, som strider mod resten af samfundet" - jo, hvis man vil have en adskillelse af religion og politik, så er man nødt til at kunne tollerere, at der er sådan et samfund i samfundet. Khader mener, at politik (han kalder det godt nok demokrati, men det er det samme), at det står over religion, men så skiller man jo heller ikke de to ting fra hinanden. Politik går ind på religionens område og lovgiver dér. Skal man skille de to ting, så skal man altså gøre det med vandtætte skodder begge veje og så må politikerne lade være med at snakke religion og præster/forkyndere lade være med at snakke politik. Men det er jo ikke muligt, for det hænger sammen det hele.... hvis I spørger mig, men det gør I nok ikke.
Naturligvis kan man ikke på Christiansborg argumentere med bibelcitater, men selve den grundholdning man har overfor sig selv, må man da godt have bygget op med bibelcitater. Hvorfor ikke? Hvis det er mit fundament i en del af livet, så vil det være dobbelt bogholderi for mig at se, ikke også at have det i den anden del af livet. Jeg skal naturligvis ikke overbevise mine medmennesker alene ud fra bibelcitater (det virker slet ikke alligevel, normalt), men overfor vedkommende må det være ud fra andre steder, der hentes argumenter.
Nå - jeg vil i seng. Marianne Jelved er lige blevet væltet i dag som reaktion på Naser Khaders nye parti. Så der sker da noget i dansk politik i denne tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar