onsdag, februar 06, 2008

Vores lille dreng

Jeg har lige lyst til at smide et par billeder op af vores lille dreng, Josva. Han vokser og tager på, så det er en helt lyst!! I mandags røg han over de 2 kg, så gad vide hvad han så vejer nu? Det går stærkt. Og hans lunger er også i en god udvikling - det går lige så langsomt, men fremad... det gør det.


Han er mere og mere vågen, når han blive skiftet og får mad (gennem sonden). Og så tror jeg, at han er verdensmester i sonde-udrivning. Ikke så snart han har fået sonden ind, så bevæger fingrene sig op og forsøger at hive den ud igen.


Tak til alle jer, der beder for os og især for den lille Josva. Eller som vi kalder ham "den lille kleppert".

Billederne er lidt mørke, da jeg fortrinsvis er der om aftenen. Og hans øjne kan bedste håndtere svag belysning - og hvem har lys til at forskrække ham med en god omgang blitz? Det har jeg i hvert fald ikke :-)