Ladt tilbage

Jeg er netop i gang med at læse første bind i bestseller-serien "Ladt tilbage" om hvad der måske kunne ske i det øjeblik, hvor Jesus kommer igen.

Det er måske ikke ligefrem verdenslitteratur (selv om den er solgt i fantastiske mængder), men det er alligevel ikke en bog, man kan læse, uden at blive påvirket. For det vil jo ske - om ikke lige på den måde, som der står her i denne roman - men Jesus vil komme. Folk vil forsvinde - de kristne forsvinder - væk! . "Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To mænd skal være ude på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage "(Lukas 17,34-36).

Åh - jeg vil ønske, at vi ALLE må være klar. Her er Larry Normans sang sunget af DC-Talk:

Holstebro var alligevel for lille

Jeg kan ikke se noget i ballet - det er naturligvis flot, at folk kan danse og hoppe rundt på den måde, men jeg gider nu ikke betale penge for at komme ind og se det. Ja, måske ikke engang bruge tid på det, men det er da altså nogle der gør. Sikkert folk i nogle samfundslag højere oppe end dér, hvor jeg er lige nu.

Nå, men det er vist noget med at balletdanser Peter Schaufuss flytter fra Holstebro, efter at der i en lang årrække har været lidt gnister mellem ham og kommunen. Jeg har altid smågrinet af, at et så lille sted og proventielt sted som Holstebro kunne være hjemsted for noget så elitært som ballet og det på et højt niveau. Det var da lidt flot af Peter Schaufuss, tænkte jeg.

Meen - Holstebro er måske allligevel ikke egnet til det, for nu flytter han til Odense. Og det er der folk, der er rigtig glade for - f.eks. en bagermester Erik Jakobsen, der nu vil gå ind i politik.
Han og en af hans venner holder en kæmpe fest, når Schaufuss flytter. Hans ven, en værtshusejer Karsten Kristensen siger: "Vi gør det ikke for at genere ham, selv om vi synes, han har trukket os rundt i manegen. Men jeg håber, der er mange, der vil skrige af grin. Så får vi da for én gangs skyld også noget folkeligt ud af Schaufuss" (læs mere på DRs hjemmeside).

Jeg kan nu ikke lade være med at tænke, netop at Hostebro ikke var stor nok til at bære en stor kunstner som Schaufuss - en kunstner, der som så mange andre kunstnere vel har lidt nøkker og er besværlige at omgåes. Der skal sikkert være meget plads og albuerum, før sådan en størrelse kan finde sig hjemme - der skal en storby til. Lad os se, om Odense er stor nok.

Og igen... det interesserer mig jo ikke det store, så hellere en tur hen i videobutikken og leje en video og købe lidt godt til ganen!!

Søndagstanker - 4

Jeg tror rent faktisk ikke, at jeg har prædiket over denne tekst nogensinde - enten på grund af friweekend eller fordi Alle Helgens dag med sin egen læsning lå på denne søndag.
Temaet for teksten (Lukas 13,1-9) er hvorvidt der er en sammenhæng mellem det, vi gør, og det der rammer os af onde ting. Hvad har jeg gjort for at skulle blive syg? Hvad har jeg gjort...?

Det er ikke bare såkaldte religiøse mennesker, der tænker sådan, nej - også "almindelige" mennesker. Det sidder så dybt i os - at spørgsmålet automatisk dukker op. Men er der en sammenhæng? Nej, siger Jesus, og nævner to eksempler på ulykker på hans egen tid: En flok jøder dræbt af romerne og en flok, der døde efter at have fået et tårn ned over sig. Nej - der er ikke nogen sammenhæng, MEN - siger Jesus - hvis vi ikke omvender os, vil strafn ramme os. "men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de".

Jesus slutter af med en lignelse om en mand, der er utilfreds med sit figentræ, der ikke giver frugter. Nu vil han hukke det om: "Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte?". Det ender dog med at han ikke hugger det om alligevel, men venter - og giver det endnu en chance - havemanden vil pleje det og give det gødning, for at det dog må give figner næste år.

Og hvad betyder så det? Jo, Jesus begynder med at advarer om hvad der vil ske, hvis vi ikke omvender os til ham: Vi vil dø. Der vil komme en dommedag. Men det sker ikke i dag - i dag er nådens tid. I dag er Gud tålmodig, og giver os endnu en chance for at komme til ham. I dag kan vi komme til Jesus.

Afskedssangen, der ikke blev sunget

Judith gik rundt og nynnede på en melodi i morges... det er vist en eller anden børnesang, men da jeg er i mit nostalgiske humør for tiden røg mine tanker tilbage til en gammel sang. En afskedssang, som vi altid sang på Vestre Skole i Odense, når en fra klassen havde deres sidste dag i klassen og flyttede skole.

Farvel og tak for denne gang
og vi håber at vi ses igen en anden gang (gentages 1 gang)
På geeeeensyn, på geeeensyn
og vi håber at vi ses igen en anden gang (gentages 1 gang).

Først nu, hvor jeg så mange år tænker tilbage på den sang, slår det mig, at det egentlig er lidt tankevækkende, at en klasse har indøvet en afskedssang - som man kan udenad endda over 20 år efter. Blev den da sunget så meget - var der så mange, der forlod klassen? Jeg husker, at vi sang den en del.

Den blev dog ikke sunget, da jeg skiftede skole (tror jeg da i hvert fald ikke) - hold da op, hvor jeg hadede Vestre Skole, men det er et traume, jeg kan indvie jeg i en anden gang. Da jeg gik ud af skolen skete det rent faktisk fra den ene dag til den anden. Min mor ringede bare op til kontoret, hvor sekretæren tog imod beskeden og meldte mig ud.... kan stadigvæk huske den sekretær. Sad der på sin pind hver eneste dag, og hver eneste gang man sagde tak til hende svarede hun "åh - jeg be´r". Jeg havde altid lyst til at svare - at hun måtte da undskylde, at jeg forstyrrede hende, hvis hun sad og bad.

Jeg kan stadigvæk huske, hvor forbløffet jeg var over, at bare krævede en telefonopringning, og så var jeg befriet fra Vestre Skole. En eneste telefonopringning - ingen møder. Ingen lange forklaringer. Ingen diskussioner om hvorvidt det nu også var godt og tilladeligt at jeg flyttede skole. Nej - bare en eneste telefonopringning, og så var jeg ude. Den telefonopringning skulle være foretaget mange år før... men sådan var det nu ikke. Det gode var, at den blev foretaget.

Fra den ene dag til den anden var jeg ude af skolen. Ude af klassen - uden at komme forbi for at sige farvel. Det var bare slut - som at vende en hånd. Slut! Ja, jeg kunne faktisk lige så godt være flyttet væk, for som jeg husker det, stoppede jeg også med at lege med dem fra klassen, selv om nogle af dem boede meget tæt på skolen. Jeg fik nye venner på den anden skole - fik en anden horisont. Vores liv var skilt fra hinanden ved hjælp af en eneste telefonopringning. Slut.

Der blev derfor ikke sunget afskedssang for mig - såvidt jeg ved. Ingen "Og vi håber, at vi ses igen en anden gang". Måske tiltaler den slags "afskeder" mig rimelig meget - som at vende en hånd, den ene dag er man dér og den næste er man væk. Men lige nu er der vist ingen afskedsstund lige for døren. Det er da herligt bare at have tid sammen med kone, barn og vov-hund.
God dag - og tak for din tid.

Råbjerg

I går var vi en tur i Råbjerg - i retningen af Skagen. En skønt sted, hvor man kan få lov til at gå i den majestætiske natur i lang tid uden at møde et menneske - kun fra tid til anden flyver der en rovfugl over os, eller man kommer til at forstyrer en flok vagtler.
Det er bare et dejligt og skønt sted, hvor vi snat har gået nogle gange - men indtil videre altså uden at blive træt af det.
En ting jeg dog er træt af er at jeg først nu, da jeg er kommet hjem, læser, at sangeren og verdenstenoren Aksel Schiøtz ligger begravet på den kirkegård. Øv - dt ville jeg nu gerne have vidst. Nå, men så har jeg joet ærinde på kirkegården næste gangvi kommer til Råbjerg.

Men en anden kendt, der har tilknytning til området, er Jens Otto Krag, der havde sommerhus i Skiveren. Det var her han flyttede hen efter sin skilsmisse med Helle Virkner og også her han døde. Er der nogle, der ved hvor det sommerhus er? - hvis det da stadigvæk eksisterer.

Søndagstanker - 3

I den forgangne uge var sidste frist for aflevering af kandidatlister til menighedsrådene landet over. Nogle steder bliver der kampvalg, fordi der er flere, der vil sidde i menighedsråd end der er pladser. Nogle steder går antallet af kandidater op med antallet af pladser i menighedsråd - der bliver så "aftalevalg", eller "fredsvalg", som det også kaldes. Meeen, så er der også den mulighed, at der ikke kommer nogle kandidater til menighedsrådet. Sådan var tilfældet i hvert fald i Horne Sogn - Asdal havde fundet deres, men Horne "af alle steder" (sådan sagde folk" ude i byen) kunne altså ikke finde nogen... eller, der kom en enkelt (og tak for det). Først klokken 18.00 på dagen, hvor der sidste frist var, lå der en liste klar.
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, at der ikke var nogle, der ville gå ind i det arbejde, og påvirke kirken. Er det fordi kirken ikke er værd at beskæftige sig med, så man bare lader den sejle sin egen sø? Jeg kan naturligvis ikke love præstevalg i den kommende periode, men der er valg af biskop her i stiftet - og det er menighedsrødderne, der sidder på den afgørende stemme dér.
Nå, men vi får vel den biskop, som vi fortjener... og spørgsmålet er om vi er tjent med det.

Grunden til at jeg skriver dette er dagens tekst - arbejdet i vingården. Den handler blandt andet om to sønner, der bliver spurgt af deres far, om de ikke vil gå ud i marken og arbejde. Den ene siger nej, men går alligevel derud. Den anden siger ja, men går alligvel ikke derud.

Kan I høre hvor jeg vil hen? Ja, jeg vil gerne have en god og spændende kirke - men nej, jeg går ikke ind og gør en indsats i menighedsrådet. Vi vil i vores kirke meget gerne have børnearbejde. Gør vi noget ved det – eller er det bare tomme ønsker? Inden for de sidste 3 år er der lukket tre børneklubber i Horne-Asdal Sogn… to af dem, fordi der ikke var ledere til at tage over. Den ene endda med børn, som ellers ikke har kontakt med kirken.Vi vil gerne… teksten siger: Den ene søn svarede: ”Ja, Herre, men gik ikke derud”.
Når Gud i dag siger "gå ud i min vingård og arbejd i dag!", så sig ja - og gå. Bliv ikke siddende i kirken i den søde fornemmelse af at have dit på det tørrer - men gå.
Sig ja - og gå i dag. Vent ikke til i morgen, eller i overmorgen. At vente sløver, ødelægger den første begejstring og inspiration og hvis gerningen overhovedet bliver gjort vil det oftest føles som tvang. Så gå i dag.
Sig ja - og gå i dag ud i vingården og arbejd. Gå ikke derhen og sid på stengærdet og kritiser. Der er nok af kritikere i kirke, der nok ved hvordan tingene skal foregår, men som ikke rør en finger og egentlig aldrig er tilfredse.
Gå hen og arbejd - så du kan bærer frugt og give Gud den ærer, der tilkommer ham. For uanset hvad – så er det ”Herrens værk – det er underfuldt for vore øjne”.

Og så må vi bare gøre det, der er tilbage at gøre for os, der ikke går ind i rådet: Nemlig takke for de 8 mennesker, der dog har sagt ja til at gå ind i rådet og som er gået ind. Bede for dem i deres arbejde, så de må få visdom til det. Og så også stå klar til at hjælpe dem, når de har brug for hjælp.

God søndag - håber I må få en god uge.