ACTION-FAR

Prøv se denne artikel på TV2: Klik her

Hvis jeg gjorde noget lignende ville jeg få rimelig meget ballade hos Judith... hvad tænker sådan en far dog på? Ak ja - ak ja!!

Sidste søndag i kirkeåret

I går sang vi

"Herre Kristus dig til ære
slutter vi vort kirkeår!"

- og skam få den præst, der ikke satte den salme på tavlen den søndag! Jeg ved nok, at rent indholdsmæssigt og betydningsmæssigt, så er sidste søndag i kirkeåret ikke noget særligt... men jeg har det sådan, at for mig er netop denne søndag den absolute største søndag i kirkeåret. Jul, påske, pinse, fastelavn... rent søndagsmæssigt må I gerne for min skyld beholde dem og afskaffe dem, bare jeg kan få lov til at ha´ sidste søndag i kirkeåret. Desværre havde jeg fridag i går på den søndag, men det var ikke med vilje... jeg opdagede først bagefter hvilken søndag det var... og øv, hvor jeg synes det er træls.

Men hvorfor kan jeg så godt lide denne søndag?

• For det første kan jeg godt lide den pga. omtalte salme - den er bare så god. Alene det at der er en salme i salmebogen, som man KUN kan synge den ene søndag på et helt kirkeår, gør den jo speciel.
• For det andet, så er der dømt total nostalgi over søndagen. Vi kan tænke tilbage over alle de mange søndage, der lå bag os og alle de kirkelige oplevelser, der har været dér. Nu begynder vi på noget nyt... første søndag i advent, der er vi allerede i gang. Salmerne og de første antaster til julens prædikener er fundet og betjeningen forventer, at der ligger salmer klar helt frem til og med en gang i Hellig tre Konger. Men ved sidste søndag i kirkeåret, der kan vi dvæle ved søndagens "sidsthed".

Og nej, jeg har det ikke bare sådan fordi jeg er præst. Sådan har jeg - mere eller mindre usagt og ureflekteret - haft det med den søndag. Som teologistuderende kan jeg huske, at jeg en helt søndag gik rundt og var gal over at vi ikke sang salmen til gudstjenesten... spørg selv Judith. Jeg var simpelthen nødt til at gå i kirke til 16-gudstjenesten i Domkirken, for den VILLE jeg synge.

Nå - men så er det jo snart advent.... godt kirke-nytår og glædelig advent.

Ret skal være ret

Når jeg nu i sidste uge var ude efter at Venstre skulle stemme om, hvorvidt de stadigvæk skulle henvise til kristendommen i deres partiprogram, så skylder jeg også at følge historien til dørs. For det viste sig, at de gode venstrefolk ikke stemte for foreslaget om at fjerne kristendommen dér... det var med et snævert flertal, men et flertal er og bliver jo et flertal. Så tillykke Venstre.

Ellers skulle I gå ind på http://www.hornexplorer.dk/ og følge med i HorneXplorers tur i Nigeria. Der kommer sms-er hjem hver dag.

Søndags stille ro

Ja, der er en søndags stille ro, som der står i "Septembers himmel er så blå"... jeg er godt nok også træt, så det kan måske være en del af forklaringen. Der har været en del arbejde frem til og med søndag, så jeg regnede med at når jeg først nåede dertil, så kunne jeg slappe lidt af og få forberedt mig til de mange jule-arrengementer i kirken, der kommer til at foregå de næste uger.

Men nej, så fik jeg en mail fra Indre Missions Tidende i torsdags... om jeg kunne huske, at jeg havde lovet at lave en artikel om adventen... der er deathline mandag.... altså i morgen. UPS - det havde jeg faktisk glemt. Nå - jeg må hellere i gang med den. Jeg har nogle idéer, som jeg vil forsøge at arbejde igennem.

Ellers er jeg en smule skuffet over menighedsrådet i Vilsted Sogn - dér hvor præsten er blandet ind i en arvesag. Menighedsrådsformanden er dybt skuffet over at den nu suspenderede præst, Villy Jørgensen, havde den frækhed at vise sig i sin egen sognekirke som privatperson. Nu vil menighedsrådsformanden ikke det cirkus mere - siger hun - for det var dog en provokerende handling....

Igen vil jeg ikke tage stilling til om sognepræsten har gjort sig skyldig i noget som helst, men hvis han har, skulle han så ikke være velkommen i kirken?! Hvad er det for et sted, hvor man som synder ikke er velkommen!!! Det er det farlige ved at man i den kirken blander præst og privatperson sammen, så man slet ikke kan skille det fra hinanden. Man skal yde og give af sit eget privatliv, men i det øjeblik, hvor man selv har brug for at modtage... f.eks. selv komme i sin sognekirke, så vender menighedsrådet en ryggen. Det skete her, men det vil garanteret kunne have sket så mange andre steder.

Jeg er ked af at sige det, men præster er også menensker, der fejler og har brug for at komme det sted, hvor hans menighed er. Menighedsrådsformanden er fortørnet, for Villy Jørgensen kunne jo lige så godt være gået i en hvilken som helst kirke.... ja, men hvorfor det, når det er hans eget sogn - den menighed, som han tilhører?

Well... lidt frustrerede tanker, for hvornår træder jeg mon ved siden af i et eller andet... og vil jeg så få støtte eller en kold skulder? Jeg tror naturligvis på at jeg vil blive støttet... men det gjorde Villy Jørgensen vel også.

Weekend og Disneygudstjeneste

Så er der atter tid til at holde weekend - og dermed også tid til at finde den nærmeste kirke på søndag og deltage i gudstjenesten.

Hvis du kommer forbi Horne tror jeg du vil få glæde af at komme ind og være med til vores Disneygudstjeneste. Se på vores hjemmeside www.hornekirke.dk hvad det betyder.... den er stadigvæk under opbygning, men der står lige et par linier om den kommende gudstjeneste dér.

God weekend.....

Favel til HorneXplorer

Så er det i dag klokken 9.30 at vi skal sige farvel til holdet fra HorneXplorer, der skal til Nigeria. Jeg håber de må få en rigtig god tur, og at de også må kunne få en masse med hjem fra mødet med en så anderledes kultur og en så fastforankret tro.

De kommer til Menighedshuset den 29. januar for at fortælle om deres oplevelser - det bliver en rigtig god oplevelser. Så sæt et kryds i jeres kalender.

God tur.... og pas godt på hinanden og Gud være med jer!

Venstre ved du hvor du har

Nu har jeg aldrig interesseret mig for politik - det er virkelig dødens pølse. Og dertil kommer så at jeg endnu ikke har fundet et parti, som jeg helt kan gå ind for. MEN... derfor kan man jo nok have sine meninger.

For eksempel om en del ledende Venstre-folk vil have fjernet kristendommen fra deres parti. Det er folk som Danmarks Indenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen. Ja, selv kanoner som Birthe Rønn Hornbech og KIRKEMINSTER Bertel Haarder er imod at der henvises til kristendommen i deres partiprogram, fordi det kunne opfattes som om at muslimer ikke var velkomne i deres parti.

Til Kristeligt Dagblad udtaler Bertel Haarder - som jo er kirkeministeren:

"Hvis jeg selv kunne bestemme, skulle det ikke stå der. Vi bør gøre det
tydeligt, at Venstre også er et parti for ikke-kristne" (læs mere
her)

Ja - eller også gør man tydeligt, at Venstre kun er et parti for ikke-kristne. Nu ved jeg godt, at kristendommen som en del af parti-programmet først kom ind i 1995, men når man nu piller det ud igen, så har det jo en vis signalværdi. Der var klart en signalværdi, da Anders Fogh Rasmussen fik det ind i partiprogrammet, men der er så sandelig også en signalværdi, når kristendommen så bliver taget ud af pratiprogrammet igen. Nå - det bliver spændende at høre om foreslaget om at få det fjernet bliver vedtaget her i den kommende weekend, hvor Venstre har landsmøde i Odense. Så vidt jeg husker, så plejer de også at have en gudstjeneste i Domkirken, når der er landsmøde... men det bliver nok heller ikke til noget.

"Det er en klar sammenblanding af religion og politik, som overhovedet ikke
hører hjemme i Danmarks liberale parti. Jeg synes, det er ulækkert ud over alle
grænser at henvise til det kristne menneskesyn i et partiprogram" - som
Birthe Rønn Hornbech udtaler.

Nogle gange skal man ikke kommentere andres udtalelser.. men jeg kan bare sige, at der skal meget til at få opbygget en rigtig høj stjerne hos mig... men der skal altså kun meget lidt til at den så er faldet til jorden igen. Sorry, Birthe... jeg troede der var mere i dig end det.

Den store fluesmækker

Der er mange måder man kan klare et problem på: Man kan være specifik så man rammer lige på et hår, og man kan være bred, så man løser problemet, men samtidig rammer en masse andet... man kan bruge den store fluesmækker.Regeringen har vist en forkærlighed for det sidste.

Naturligvis kan de ikke gå ind specifik og forbyde ægteskaber, hvor muslimer henter deres ægtemænd fra hjemlandet - for der er risiko for at der her er tale om tvangsægteskab. Altså et onde. Går de ind og vil lovgive specifik omkring f.eks. muslimer, så vil det naturligvis være at diskriminere dem - så de har fundet den store fluesmækker frem. Man laver en 24-årsregel, der godt nok rammer virkelig bredt, men problemet skulle være løst igennem det. Problemet er bare, at så rammes alle, også den "etniske dansker", der måtte være så dum som at forelske sig i en fra et andet land.

Naturligvis kan de ikke gå ind specifik og forbyde vrede og stupide imamer, der prædiker imod Danmark, men så kan man lave en regel om at de skal tage en danskprøve ind deres ankomst til Danmark. Går de ind og vil lovgive specifik omkring f.eks. muslimer, så vil det naturligvis være at diskriminere dem - så de har fundet den store fluesmækker frem. Det løser godt nok problemet, men rammer så også bredt andre trossamfund.

Den katolske kirke, med sin præstemangel og sin store kontakt til en masse udlændinge vil blive ramt og det samme vil mormonerne, der er dem, der kalder flest missionære til Danmark overhovedet. Generalvikar i Den katolske Kirke, Lars Messerschmidth, siger til Kristeligt Dagblad:

"Den katolske kirke får løbende folk udefra. Dels har vi præstemangel, dels finder vi det vigtigt, at for eksempel de polske, filippinske og spanske katolikker får kirkelig betjening på deres eget sprog. Ikke mindst er det vigtigt, at den person, der står for sjælesorgen kan sproget og har et godt kendskab til de lande, katolikkerne kommer fra."

Så protest derfra og betænkelighed fra Kirkernes Integrationstjeneste.

Forkælet protest

Integrationsminister Rikke Hvilshøj afviser problemet "det er rimeligt nok at kræve, at de før indrejse sætter sig ind i sproget og det danske samfund". Og Dansk Folkepartis kirkeordfører Jesper Langballe kalder protesterne for forkælede og fortsætter "jeg er ligefrem moralsk forarget over, at man kan påstå, at en nem danskprøve stiller sig i vejen for evangeliets udbredelse". (Læs mere på Kristeligt Dagblads hjemmeside, hvorfra jeg har disse citater)

Jamen bliv moralsk forarget - for det stiller sig i vejen. Vi har brug for flere og flere missionærer til at komme udefra. Det er kun kirkesamfund udenfor Folkekirken, der protesterer, men det er måske bare fordi vi i Folkekirken er blevet for selvfede - vi tror vi kan klare det selv og klare uddannelse og gejstliggørelsen af gejstligheden selv, men det kan vi ikke. Vi er en del af en global kirke og har brug for at sætte os ud over hvad vi kalder kristendom, for det er meget hen af vejen præget af danskhed. Ved at få udlandske forkyndere ind, der intet kender til de danske forhold kan vi bedre hører hvad der er "dansk" i vores egen forkyndelse, og hvad der er kristendom.

Vi har brug for "de andre" til inspiration. Kristendommen har flyttet sit centrum væk fra Europa allerede, men det har Langballe nok ikke opdaget.

Stå sammen med muslimerne

Jeg synes det er foruroligende, at der bliver strammet og strammet og strammet. Hvor er det danske frisind og tollerance? Og fri mig for den med at vi kun er intollerante overfor de intollerante... for den holder ikke. Tollerance kan ikke gradbøjes, enten er man tollerant eller også er man ikke, og tollerancen viser først sit værd, når den møder sin modsætning. Vi skal naturligvis ikke flade på halen ved hver eneste fatwa, men stå fast på vores egne værdier, der altså også giver mulighed for det mest intollerante.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg mener at muslimerne tager fejl - en har sagt det sådan, at de er taget til fange i en ond religion. Men vi som kristne som selv kender til hvor meget troen betyder for os, vi skal først af alt stille os hen sammen med muslimerne og kæmpe deres sag. Ikke fordi de har ret, men fordi de er medmennesker, der har brug for vores hjælp. Ikke fordi de har ret til vores hjælp, men fordi vores Mester Jesus Kristus prædikede næstekærlighed og den gyldne regel, der taler om at vi skal gøre overfor hinanden, som vi selv vil have, at andre skal gøre mod os selv.....

Der var ingen tilbage for at protestere

Og især den sidste gyldne regel burde virkelig få os frem i rækkerne for at hjælpe og protesterer.

I foråret var Judith og jeg på besøg i koncentrationslejren i nærheden af Berlin. En af Adolf Hitlers såkaldte personlige fanger var præsten Martin Niemuller. Da han kom ud af lejren skrev han følgende tekst:

• Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist


• Så kom de for at tage fagforeningsmedlemmerne, men jeg protesteder ikke, for jeg var ikke fagforeningsmedlem.


• Så kom de for at tage jøderne og sigøjnerne, men jeg protestede ikke, for jeg var hverken jøde eller sigøjner.


• Så kom de for at tage de homofile, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke homofil.


• Da de kom for at tage mig, var der ingen tilbage for at protestere.

Amen - og god søndag.

Kirken på præstens hoved

Så er det igen fredag - prædikenen er skrevet, salmerne valgt og sendt ud til de rette personer... så er det tid til at holde forholdsvis fridag. Der er lige nogle folk jeg skal have fat i i dag og fået nogle aftaler på plads... og så er der også min opgave. Jeg fik et forholdsvist grønt lys fra min lærer på min opgave om præsten som leder.

Jeg er dog ved at grave lidt spændende frem og lederen som symbol. Hvordan en leder i sig selv kan bærer organisationen - og uden at være for høj i hatten i Jantelovens hjemland, så er præsten vel om nogen bærer af kirken... naturligvis teologisk set er det en kættersk bemærkning, for det er (og jeg mener det ER)... det er Jesus, der bærer kirken, ligesom han bærer alt andet med sit mægtige ord. Det er Jesus, der bygger kirken - vi er hans medarbejdere... ja, tjenere, der efter en endt opgave blot skal sige:"Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.(Luk 17,7-10).

Alt det er jeg helt på det rene med, men se en præst i præstekjole for dig - du tænker kirke, gudstjeneste, begravelse, barnedåb, vielse, Jesus.... osv. Statsministeren kan slippe afsted med at sige et eller andet "som privatperson"... kan præsten det? Selv om han ikke har kjolen på, er han så ikke præst alligevel og derfor repræsentant for kirken. En præst har en gang sagt, at præsten bærer kirken på sit hoved.... måske ikke et så dårligt billede.

Jeg tror det er den vej, min opgave skal vægtes.... men hvem ved hvad et par timers læsning kan ændre. God weekend... og vi ses på søndag, gør vi ikke?

Hyrden og kattene

Som I måske ved går vi til uddannelse i "Ledelse i praksis" - og dér falder der fra tid til anden nogle gode guldkorn af.

I mandags var tale om inkompetente ledere. Og en af punch-line'ene var:

"Firmaer ansætter ikke idioter - de udvikler dem".

Tag den!! Hvad gør vi med vores medarbejdere og frivillige - er vores regler og forbehold og kontrol med til at gøre dem mere glade for deres arbejde og mere dygtige, eller bliver de bare dummere og dummere. Den menneskelige hjerne degenererer ved rutinearbejde, men ved nye opgaver og udfordringer udvikler den sig. Vi skal ikke stive af i "plejer" og rutinearbejde, men udvikle og altså også afvikle, hvad der ikke er brug for lige nu. Og så skal vi skære alle unødvendige regler væk, så vi får frihed til selv at administrere vores arbejde. Ledere skal ikke kontrolere og komme med regler, men skal afsætte de overordnede visioner og så selv gå foran.... med lokkemad i form af at det bliver sjovere at være ansat eller frivillig og ved at det giver noget mere. Ikke i pengeposen, for det er vi ikke herre over, men ved at "her gør jeg en forskel", "her laver jeg det, jeg gerne vil", "her får jeg lov til at sætte mit fingeraftryk"....

Den kirkelige ledelsesmetafor er naturligvis hyrden med fårene... det billede går ikke mere. Hyrden er der stadigvæk, men fårene er skiftet ud med katte, som kun bevæger sig, når de bliver rigtig motiveret.... hold da op vi har meget at lave om på i kirken og i os selv.

Jeg sidder netop og er ved at finde frem til min opgaveformulering for den opgave, der skal afleveres i midten af december og "forsvares" i midten af januar... det bliver et eller andet om præstens som leder. Jeg ved godt, at der er mange af jer, der så korser jer "præsten som leder... det hører da ikke hjemme nu om dage". Jeg er ked af at sige det: Jo, det gør det! Naturligvis ikke som i fordumstid med sognepaver, men ved at tage hyrde-billedet alvorligt. Der er ingen præst, hvis præsten ikke også er leder. Nu vil jeg så finde ud af i hvilken grad præsten ud fra sine opgaver er leder - det er et spændende stykke arbejde, men også selvudfordrende og -udviklende. Det jeg mangler er lærerens godkendelse af min problemformulering.... jeg må i gang.

Og jo - for dem af jer, der ikke mener at jeg burde lave sådan noget her, men at det hører til i min fritid.... så vil jeg bare sige: Det er mit arbejde det her. I præsteløftet lover jeg at dygtiggøre mig til min tjeneste, og hvis det her ikke er at dygtiggøre mig, så ved jeg sandelig ikke.

Må præster have venner i sognet? Kan de?

Denne vittighedstegning synes jeg egentlig er sjov - og slår lidt det enme an, jeg gerne vil skrive om her:

Den er lidt utydelige, men mon ikke I fatter pointen. Naturligvis tænker jeg her på præsters "adgang" til ældre mennesker, der står overfor at skulle afgøre hvem, der skal arve dem. Der er naturligvis ingen, der ønsker at have en præst rendende, der som denne mand, udnytter svage mennesker og udnytter sin position til at få skrabet penge sammen. Men mon det har været tilfældet nogensinde i præstestandens historie og mon det dog er tilfældet i den debat, der har været om Vildstedpræsten Villy Jørgensen? Jeg tror ikke det har været tilfældet.

Men nu har kirkeminister Bertel Haarder så sagt, at præster, som bliver tilbudt store pengegaver eller arv efter sognebørn, skal sige nej tak. Det kan naturligvis godt lyde fornuftigt, men er det ikke endnu en kile, der bliver skubbet ned mellem præstegården og resten af sognet? Præsten har allerede en særstatus, men i og med at der så kommer sådan en regel hvor jeg skal sige nej, så tydeliggøres forskellen jo i hvert fald. Når der er en, der giver penge til en anden om det er kontater overrakt eller ved arv, så gøres det jo ikke fordi personen er præst, men fordi personen har fået en status for det menneske, som ven, som han gerne vil glæde med en pengegave. Siger præsten nej til den gave, så signaleres også, at vel er vi to venner, men jeg er først og fremmest præst i forhold til dig, så jeg kan ikke tage imod de penge.

Naturligvis kan man sige, at den status præsten måtte have overfor det andet menneske, har han kun fordi han er præst. Ja, men sådan er det jo med alle præstens kontakter og venskaber i sognet - dem har præsten kun fordi han er præst... ellers ville han jo slet ikke bo her overhovedet.
Det er noget med at hjemmehjælpere ikke må modtage arve/penge fra dem, de servicere, så det må være det samme... siges dér. Men igen: Hjemmehjælperen lever ikke i sit område, bor ikke som nabo til dem hun plejer. Hvad hvis hun gjorde - og privat kom sammen og måske hjalp den ældre... kunne hun så arve og modtage penge? Det er jo sådan præstens status er.

Og går man videre med det: Hvad så med forskellige gaver, der måtte komme i forbindelse med fødselsdage, bryllupsdage, konfirmationer (præstens børn er som regel altid dem, der får flest gaver i de tilfælde, jeg kender til)... hvor går grænsen? Også i systemet - vi har jo snakket biskoppers fødselsdage i den sammenhæng (se her).

Kaj Munk blev på et tidspunkt rimelig upopulær i Vedersø Sogn, da han nægtede at tage imod et flot kaffestel fra menigheden, da han blev gift. "Der skulle ikke være noget mellem præsten og menigheden" sagde han og nægtede at åbne gaven. Gaven blev dog lige så langsomt taget i brug af hans kone, Lise.

Det er jo heller ikke sådanne tilstande vil ønsker... eller er det? Det vil naturligvis være nemmere at administrere, hvis det er et blankt nej til alting. For hvad er "store pengegaver"- er det ud fra hvad "man" mener er et stort beløb, eller er det i forhold til giverens økonomi?

Det vil være nemmere at administre så skarpe regler som "ingen gaver"-politik, men så er præsten pludselig en, der er i sognet, men ikke virkelig er dér... for han er jo kun præsten og ikke en ligeværdig ven, som man f.eks. kan glæde med en pengegave.

Og nej, jeg står ikke i en situation, hvor jeg skal arve eller jeg har ikke udsigt til at få store pengegaver fra nogen som helst i sognet - det kommer ikke på tale, da jeg af natur er rimelig utiltalende. Men jeg synes egentlig problematikken er reel - og at ministeren ikke helt har tænkt præstens specielle status i forhold til andre offentlige ansatte med ind.

Den blev færdig

Jeg skylder lige at fortælle, at jeg blev færdig med prædikenen sent på eftermiddagen i går. Det er virkelige en uskik at bruge sin lørdag på at sidde og lave prædikener, men sådan blev det denne gang.

I dag er det Alle Helgens søndag - der er inge gudstjeneste klokken 9.00, men i stedet en aftensagudstjeneste klokken 19.30, hvor navnene på sognets døde bliver læst op.

Nå - jeg vil forberede gudstjeneste igen. God søndag!

ØV!!!

Ja, øv og øv... og tyve gange øv! Min bærende idé bar ikke ret langt... jeg er kommet hjem fra bibelkreds, og har siddet lidt over en times tid og arbejdet på idéen til min prædiken, men den holder simpelthen ikke. Så når jeg nu slukker computeren og går i seng, så er jeg altså på lige så bar bund som da jeg satte mig til computeren. Jeg må se hvad natten bringer af idéer... også til det radioprogram, jeg skal have lavet til på søndag.

Godnat derude....

Lys og salt i verden

Vi nærmer os snart indslag 200 her i min dagbog på nettet... utroligt!

Noget andet, der nærmer sig, er den bærende idé til min prædiken på søndag - det er allehelgen, men da vi har en speciel alle helgen-gudstjeneste om aftenen, hvor det er de døde, der er i centrum (sagt lidt groft og firkantet), så kan vi koncentrere os om de levende om formiddagen. Jeg når nok ikke rigtig i gang med prædikenen i aften, jeg skal til bibelkreds, men jeg får da lige skitseret et eller andet op.... men om det kan bruges ved jeg ikke endnu. Men Halleluja - at jeg endelig er kommet så langt. Jeg er virkelig helt baldret på første etage - det er som om hver eneste idé er suget ud af knobben her i slutningen af ugen.

Her er lidt på engelsk, som jeg fandt om salt - og om hvad salt er opbygget af rent kemisk set.... men alligevel med en opbyggelig pointe. Men du skal kunne lidt engelsk for at kunne få det fulde udbytte af det:

"Sodium is an extremely active element found naturally only in combined form; it always links itself to another element. Chlorine, on the other hand, is the poisonous gas that gives bleach its offensive odor. When sodium and chlorine are combined, the result is sodium chloride--common table salt--the substance we use to preserve meat and bring out its flavor. Love and truth can be like sodium and chlorine. Love without truth is flighty, sometimes blind, willing to combine with various doctrines. On the other hand, truth by itself can be offensive, sometimes even poisonous. Spoken without love, it can turn people away from the gospel. When truth and love are combined in an individual or a church, however, then we have what Jesus called "the salt of the earth," and we're able to preserve and bring out the beauty of our faith.
David H. Johnson.