tirsdag, januar 02, 2007

Danmarks historien skal skrives om...


Et lille dyr på Lolland er nu skyld i at Danmarks historie skal skrives om. Den har nemlig gravet en guld-ring op fra jorden, og afsløret en kongelig drengegrav (læs mere her).


Det er en lidt interessant påstand at historien skal skrives om, for er det hele historien, der skal skrives om, eller er det kun en del af den?

Hvis det nu er hele historien, der skal skrives om, hvad betyder det så for os i dag, at der har været én central kongemagt i Danmark og ikke en masse skiftende høvdninger i tiden før Kristi fødsel? Og ikke mindst: Hvad betyder det for Vendsyssel, nærmere bestemt i forbindelse med kommunalreformen? Hvad betyder det for Ny-Hjørring Kommune?

Ja, I kan nok høre, at jeg forsøger at finde en udvej ud af det faktum, at Hirtshals Kommune er opslugt og tilintetgjort af Hjørring Kommune.
Har I forresten set det nye logo for Ny-Hjørring Kommune? Du ser det her til højre for teksten. "Ej blot til lyst".... vi har jo fået en borgermester med hang til amatør-teater.
Nej, nu skal jeg være ordentlig... egentlig er jeg jo ligeglad med kommunalreformen og hvem, der sidder bag borgermesterkæden - så meget kommer det nok ikke til at berøre mig. Jo, jeg har fået en ny provst - men ellers er reformen gledet nemt hen over kirken. Det var jo ellers en oplagt mulighed for at lave gennemgribende reformer af hele kirken - simpelthen ryste hele posen og begynde på en frisk. Men det er lykkes os at bukke os i tide, så forandringens vinde har kunne sus upåvirket hen over os.
Nå - det var dagens ordudgydelse. Godt nytår igen... og så ellers på med vanten. Der venter en masse papirnusseri til mig - herligt!

Ingen kommentarer: