Prof. Andersen bedes passe sit!

Under hele min studietid har vi fået tudet ørene fulde om, at der er VANDTÆTTE skodder mellem det teologiske fakultet og så kirken. Når folk fra kirken kom og havde ønsker, spørgsmål eller kritik... eller når vi som studerende mente, at det dér kunne man da ikke prædike i kirken, så fik man at vide, at det var lige meget. Universitetet var fri fra kirken - der var vandtætte skodder. Og fint nok med det... men igen ser man, at disse skodder åbenbart kun er vandtætte fra den ene vej, nemlig fra kirken af.

Biskop Steens Skovsgaard, har været ude med en melding om, at klimaændringerne kunne være et tegn på Jesu snarelige genkomst - en melding, der er helt i tråd med den kristne tradition, for vi forventer som kristne... ja, vi håber som kristne, at Jesus snart må komme igen og sætte en stopper for al den ondskab, der er i verden. Men denne melding var altså dråben for Århus-professoren, Svend Andersen.

"Vi trænger til nogle rammer for, hvad præster og biskopper må sige" siger han til Kristelig Dagblad. Der burde være en instans, der dømmer i sådanne sager, og smider den formastelige ud. Tanken er i første omgang rettet mod biskoppen på Lolland, men Grosbøllen bliver også nævnt. (Læs hele artiklen her)

For det første: Hold bøtte med dine meninger om Folkekirkens indre anliggender så længe der ikke er åbent den anden vej. At der er en Grosbøll og et hav af andre, der ligner ham teologisk, skyldes netop disse vandtætte skodder. Grosbøll er jo ikke opstået af ingenting, men er en naturlig konsekvens af universitetets undervisning - det er jo sådan en teologi vi får tudet ørene fulde med i 8-9 år. Så kan man ikke komme bagefter og beklage sig over, at præsterne og biskoppernes så også udtaler sig som de gør, for det er universitetets skyld. De burde have lukket op for disse skodder og set lidt efter hvad den kirkelige virkelighed var, som præsterne skulle ud og forkynde i.

Jeg har INTET lært på universitetet, som jeg ville stå og prædike fra prædikestolen.... jo, det passer ikke. Jeg nævnte ved sidste prædiken et citat fra en filosof (se her). Men det var så ment som kuriosum. (Der skal lige endnu en rettelse til her: Biskop Skovsgaards udtalelse passer bestemt ikke ind i universitets teologisn... og måske netop derfor springer skodderne så op for et øjeblik: Nu skal der ske noget!).

For det andet, så har vi jo allerede faste rammer i Folkekirken - vi har trosbekendelser, der nøje siger hvad Folkekirken står for, men overtrædelser af disse bliver blindt ignoreret. Også fordi mange af disse, der skulle gribe ind, selv er inspireret af den teologi, der siger det modsatte. F.eks. hvorfor tilsidesættes tanken om fortabelse så massivt fra alle landets prædikestole uden at der gribes ind? Man skal da være mere end almindelig blind, hvis man kan læse Bibelen uden at opdage, at den taler om risikoen for fortabelse (og nej, jeg er ikke interesseret i andre folks fortabelse, og nej, jeg er ikke hellig, der sidder og dømmer andre ude... sjovt nok, lige så snart man nævner fortabelsen, så kommer sådanne beskyldninger op imod én).

For det tredje: Jeg kan nok se, at andet punkt kunne ses som en indrømmelse til prof. Andersen om at vi burde have sådan en instans, men hvem skulle så bestemme hvad der var de centrale tr0sspørgsmål? Jo, siger prof. Andersen, det skal repræsentanter for de kirkelige retninger - det de kan blive enige om er så det kirken står for. Jamen hallo!!! halloooo!!!! Så har vi altså en situation, hvor de kirkelige retninger skal bestemme over Skrift og Bekendelse - om hvad der i dem er folkekirke-tro. Hvad så med det de ikke kan blive enige om? Bliver det skubbet til side, sådan at det bliver et flertales-diktatur? Eller hvis man ikke er enige om noget, bliver det så skubbet til side sådan, at det bliver et mindre-talsdiktatur? Hvor det er den laveste fællesnævner, der skal bestemme hvad der er Folkekirke-tro?

Slut herfra ferielandet... jeg kunne bare ikke lade være med at skrive et par linier, imens jeg venter på at badeværelset bliver ledigt, så jeg kan komme i bad. Jeg har det lidt sådan, at jeg bestemt ikke ved om Steens Skovsgaard har ret i sin udtalelse (og egentlig har jeg ikke læst den), men det skitserede punkt 3 får mig til at tænke på, at han da har ret. For en sådan situation, hvor kirken er på vej væk fra sit trosgrundlag (og allerede er i stor stil væk fra dette grundlag) er et tegn på de sidste tider. "Når Menneskesønnen kommer, vil han så overhovedet finde troen på jorden" siger Jesus om sit andet komme. Han skal komme som en tyv om natten- altså ikke på et tidspunkt, hvor folk forventer det, hvor samtlige teologiske professorer kigger op mod himmelen og forventer det, men på et tidspunkt, hvor man er er opsat på at sige: "Nej, han kommer ikke nu". Sjovt at man midt i modargumenter om at Jesus da ikke kommer nu, ikke kan høre det? Og hvorfor er man så opsat på at sige, at han ikke kommer - istedet for at rejse vores hoveder op, for vor forløsningstid er nær?