onsdag, februar 27, 2008

Valgsvindel i Folkekirken (del 2)

Som jeg har nævnt før, så er det altså bare pinligt med det valgsvindel og valgsjusk, der har været i Roskilde.
Jeg fik denne lille tegning sendt til mig.... interessant, ikke?
Nu er så resultatet kommet fra 2. afstemning - her er resultatet sammenholdt med hvad de fik af stemmer sidste gang. Det er nemt at se, at folk denne gang har stemt taktisk - for hvem ville stemme på Per Melhof, der allerede i sidste afstemning ikke kunne komme op på flere end 154? Og samme tendens har også ramt Steffen Ravn Jørgensen.
Resultat: Sidste gang røg Henrik Wigh Poulsen videre ... nu røg han ud.
Det kunne være sjovt at lave et tredje valg og se hvordan stemmerne så fordeler sig!!!

I kan læse mere om resultatet og fejlene ved forrige valg på Politikkens hjemmeside - tryk her.

Peter Fischer-Møller fik 562 stemmer sidste gang og 693 stemmer denne gang.

Steffen Ravn Jørgensen 419 stemmer stemmer sidste gang og 233 stemmer denne gang.

Per Melhof 154 stemmer stemmer sidste gang og 56 stemmer denne gang.

Poul Joachim Stender 550 stemmer stemmer sidste gang og 669 stemmer denne gang.

Henrik Wigh-Poulsen 562 stemmer stemmer sidste gang og 635 stemmer denne gang.

Hvad med en struds i stedet?

Først var det Grisling, der blev udstødt... nu er det så den kendte og elskede sparegris, der skal udskiftes i bankerne, for muslimer kan føle sig krænket over det. Det er en hollandsk bank, der fjerner deres maskot, grisen Knobert, da den "ikke lever op til de krav, som det multikulturelle samfund pålægger os".

Banken, der afviser at have givet efter for pres fra muslimer, er nu på jagt efter et andet dyr. "Kravet er, at den skal være sjov uanset børnenes tro og overbevisning" (læs mere på DRs hjemmeside: her).

Hvad med at banken lader grisen erstatte af en struds - den stikker også hovedet i en busk, når der er optræk til ballade.

Nej, man skal behandle hinanden pænt - men et eller andet siger mig, at man ikke gør muslimerne en tjeneste ved at komme ret langt ind på sådan en vej, som her er skitseret. Lige pludselig svinger grenen tilbage, og folk får nok af det, der hurtigt kan blive anset som at bukke og skrabe for muslimerne. Det er simpelthen vand på højre-ekstremisternes mølle det her. Uanset hvor humant man gerne vil være...






mandag, februar 25, 2008

Så er han ude af CPAP


Vil bare lige dele min glæde med jer derude... for vores lille dreng kan nu fuldstændig trække vejret selv! Og har gjort det i snart 3 døgn.










Ny seng...


Ja, nu skal vi jo ikke glemme den ældste dreng her i huset... vores hund, Magnus. Han har lige fået sig en ny hundekurv (bed den anden i stykker sidste gang han var i hundepension).

fredag, februar 22, 2008

En hyggestund med far

Jeg havde en helt dag alene med Josva, og hyggede mig rigtigt med ham. Det blev der denne lille film ud af:

tirsdag, februar 19, 2008

Truckerliv

På min rejse rundt på internettet fandt jeg en gammel drengedrøm: At blive lastbilschaufør!
Da jeg var mindre barn end jeg er nu, hørte jeg ikke andet end den danske sanger Mr. President... har stadigvæk de fleste af hans bånd liggende her i præstegården. Så hvis jeg får lov af min kone siger jeg op fra embedet. For jeg har hørt, at man kan få betalt det store kørekort, hvis man er arbejdsløs, og så er det bare at nyde det frie liv på Europas landeveje med sin kaffemaskine og sin guitar ved siden.

Nu skal jeg så lige have overbevist Judith om at det er de bedste fremtidsperspektiver.

Kender du ikke Mr. President??? Så få en præsentation her:

søndag, februar 17, 2008

Keith Green

Der er to personer, der har haft indflydelse på min måde at forstå kristendommen på og naturligvis også forkynde kristendommen på. Den ene er Kaj Munk og den anden er Keith Green. Den sidste har jeg vist "forsømt" en del de sidste år, selv om jeg dog hver uge har fat i en bog med prædikener af ham. Jeg tror jeg har brug for hans budskab i dag mere end nogensinde før. Hans konkrete tale om nåde, efterfølgelse og så "no compromise".
Her er to sange - hør dem:



onsdag, februar 13, 2008

Varm om hjertet

Jeg bliver så varm om hjertet, når jeg ser denne lille film. Både fordi han er min lille dreng - og når jeg tænker på alt det han har været igennem. Er han ikke bare lækker?

Udvisning - øv!!

Nu gik vi lige og troede at alt var veloverstået, og Danmark igen var i høj kurs i hele verden! Glemt var Muhammed-krisen og dens mejeri-boykot. Sådan var det så bare ikke alligevel - der har iflg. PET været konkrete planer om at dræbe en af tegnerne, nemlig en Kurt Westergaard. Og noget sådant kan man kun tage afstand fra, og jeg kan da faktisk godt forstå de aviser, der nu i dag smækker billederne på deres sider, for at vise, at man ikke kommer nogen steder med trusler. Det var vel ikke kun i 1940, at man ikke kunne binde ånd:

Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne, når tanken er fri.

Og nej, man skal ikke provokere og håne og latterliggøre - jeg har snart et indlæg på trapperne om den problematik - men man skal altså heller ikke kunne true til tavshed. Man skal kunne tale sig til om ikke tavshed, så til en fælles forståelse. Det kan naturligvis være en skrue uden ende - for så er den anden part nødt til at gribe til voldeligt genmæle. Og så for at vise, at vi i hvert fald ikke lader os påvirke af at de er voldelige, så er vi også nødt til at tage til genmæle... en skrue uden ende. Så må vi se hvem der er mest principfast og menneskelig, så de stopper eller resignerer og siger, at det her er ikke prisen værd.

Apropos pris, så var jeg sammen med en landbrugskonsulent... tror jeg han var. Han var i hvert fald meget op at køre over, at det her kommer til at koste landmanden penge. Jeg kan naturligvis godt tillade mig at have den holdning, fordi jeg ikke har penge ude at svæve...MEEN det her er altså større end kroner og ører! Man kan handle ud fra etik, ud fra principper om ytringsfrihed, ud fra principper om ikke at håne og latterliggøre. Men at holde sin mund fordi det koster penge - det er simpelthen for småt. Det er naturligvis kun en holdning jeg kan tillade mig at have, fordi jeg nok ikke bliver ramt direkte, hvis der skyller en ny bølge af boykot over landet... men så længe jeg har råd til at have den, så har jeg den.

Nå... nu kommer så mit egentlige ærinde med denne post - nemlig dem, der står mistænkt for at have planlagt at dræbe tegneren Kurt Westergaard. En af disse er dansk statsborger (han er nu blevet frikendt efter endt afhøring) og de to er ikke. Disse to er iflg. DRs hjemmeside (se her) blevet udvist. Den lov, de er blevet udvist efter siger, at PET kan holde begrundelsen hemmelig både over for de udviste, deres advokat og andre myndigheder. Hmmmm.... det er simpelthen bare løgn! Det er forkasteligt, hvis de virkelig har gjort sig skyld i den forbrydelse, men det er faktisk mere forkasteligt, at de ikke får en fair rettergang. Er de til fare for landets sikkerhed (nu var det jo "kun" en person, der blevet truet ikke Danmarks befolkning), så skal det også kunne dokumenteres. Det er jo sket før, at der er folk, der er blevet anklaget for en forbrydelse, som da det så endelig blev afprøvet ved en domstol, så viste det sig, at de faktisk var uskyldige.
Den lov skal laves om! Er det ikke muligt at lave en retsag, der også tager højde for at her kommer hemmeligheder frem, der ikke må komme ud i offentligheden? Det må kunne lade sig gøre.

Det her er ikke Danmark værdigt! Vi er ved at gøre det, som vi kritiserer andre lande for. Men lad os se om vi synker så langt - nu skal justitsministeren og integrationsministeren først godkende udvisningen. Sikke dog en magt!

søndag, februar 10, 2008

Smil til verden...

Akja, her forsøger man at leve efter parolen: Smil til verden, og verden vil smile til dig. Japanske forskere mener, at det kan være direkte skadeligt at smile for meget. Især er det folk i butikkerne, der bliver ramt - dem, der altid skal smile.
"Virkelige følelser bliver undertrykt af den 'smilemaske', som kvinderne bliver tvunget til at bære, og de psykologiske følger af dette kan være dramatiske"
som Politikken skriver (læs her), der ledsager teksten med billedet til højre.

Det er da ret interessant læsning - gæder det mon også herhjemme i vores servicebranche (købmænd, præster, kassedamer...), hvor budskabet/varen gerne skal leveres over disken med et smil på læben? Så fra nu af vil jeg ikke smile mere (.... end højst nødvendigt).

onsdag, februar 06, 2008

Vores lille dreng

Jeg har lige lyst til at smide et par billeder op af vores lille dreng, Josva. Han vokser og tager på, så det er en helt lyst!! I mandags røg han over de 2 kg, så gad vide hvad han så vejer nu? Det går stærkt. Og hans lunger er også i en god udvikling - det går lige så langsomt, men fremad... det gør det.


Han er mere og mere vågen, når han blive skiftet og får mad (gennem sonden). Og så tror jeg, at han er verdensmester i sonde-udrivning. Ikke så snart han har fået sonden ind, så bevæger fingrene sig op og forsøger at hive den ud igen.


Tak til alle jer, der beder for os og især for den lille Josva. Eller som vi kalder ham "den lille kleppert".

Billederne er lidt mørke, da jeg fortrinsvis er der om aftenen. Og hans øjne kan bedste håndtere svag belysning - og hvem har lys til at forskrække ham med en god omgang blitz? Det har jeg i hvert fald ikke :-)











Ydmyghed

Min prædiken til på søndag kommer nok til at handle om ydmyghed. Lige hvordan jeg får grebet emnet an ved jeg ikke, men det er altså min arbejdsoverskrift indtil videre. Men i min søgen på internettet fandt jeg en lille historie om ydmyghed, som jeg nok ikke bruger, men som jeg godt kan lide alligevel....

Winston Churchill blev på et tidspunkt spurgt: "Er det ikke dejligt at vide, at hver gang du holder en tale, så strømmer folk til for at høre dig?". "Jo, det er ret smigrende" svarede Churchill. "Men lige så snart jeg føler det på den måde, så husker jeg altid på, at hvis jeg nu i stedet for at holde en tale, hvis jeg så blev hængt, så ville der nok komme dobbelt så mange".

Ja... det er da en måde at se tingene på.

Valgsvindel i Folkekirken!!

Det ser ud til at der er 10 medlemmer af menighedsråd i Roskilde Stift, der har snydt og stemt to gange. Sådan så det i hvert fald ud, da man ved stemmeoptællingen fandt ud af, at man faktisk havde 10 stemmesedler for mange i forhold til kurverter med stemmesedler i. Pinligt, pinligt, pimligt, pinligt... også af fire grunde:

For det første, at der er nogle, der gør sådan noget i kirken.

For det andet, at man ikke har set at der var to stemmesedler i kuverterne, og at stemmerne derfor var ugyldige. Hvor svært kunne det være?! "Hov to stemmesedler - nå... over i bunken med de gyldige stemmer".

For det tredje, at man allerede i fredags ved optællingen så at der var rod i optællingen... men man valgte alligevel at offentligøre resultatet ("Ja, det kunne være endt til fordel for Stender, men det kunne også lige så godt været til hans ulempe, så han havde fået endnu færre stemmer. Så vi vurderede, at de 20 stemmesedler ikke ville ændre kandidatfordelingen" siger valgbestyrelsens formand Poul Otto Nielsen om kandidaten Poul Joachims Stenders brok over fremgangsmåden (se TV2s hjemmeside for mere). En valgansvarlig skal ikke komme med sådanne vurderinger, men skal bare få valget til at foregå efter reglerne.

For det fjerde: Uanset om der bliver omvalg eller ej, så vil det være udemokratisk. Uden omvalg, vil man altid være en mistanke om, at Stender faktisk var den, der skulle være gået videre frem for en af de andre. Ved omvalg, vil dem, der stemte på Per Melhof, der nærmest ingen stemmer fik, måske sætte deres stemmer anderledes for at påvirke valget.

Som sagt: Pinligt! TV2 bringer nyheden under overskriften "Farcen om bispevalget fortsætter". Og ja, det er en farce... og eneste grund til, at jeg egentlig er lige glad er at det foregår i Roskilde Stift langt herfra, og at jeg ikke regner med at søge til Roskilde. Og at jeg har andre ting, der interesserer mig mere end det. Men havde det valg været et klistermærke, havde jeg nok ikke valgt at sætte det bag på min bil. Så er der vist ikke sagt for meget.

tirsdag, februar 05, 2008

Der var en, der var to, der var tre.... (del2)

Well... endnu en uge, endnu en sag om Ny Alliance. Denne gang er det Malou Aamund, der har meldt sig ud, og nu søger over i Venstre. "For det er der, jeg er overbevist om, at jeg bedst vil kunne kæmpe for de reformtanker, som jeg hele tiden har stået for" siger hun (se mere på DRs hjemmeside). Det vil sige, at hun går fra et parti, der skulle sikre at Dansk Folkeparti holdes udenfor magten/indflydelsen, og så går hun over og cementerer denne indflydelse. Det lyder lidt mærkeligt i mine upolitisk dannede ører.
Gad vide om man kan sammenligne Ny Alliance med X-factor. En udsendelse, hvor unge håbefulde folk tror de kan etablere sig som sangere i løbet af ingen tid uden at skulle gå den lange vej. Den lange vej, er hedder at rejse landet tyndt med sin guitar, synge på Peter Tyndskids mark og lige så langsomt gøre sig selv kendt før de store pladekontrakter melder sig.

En ond tanke ville nemlig være, at hun har set Ny Alliances superstore fremgang som en mulighed for en politisk lynkarrierer, som sangerne i X-factor. Men da luften gik af partiet er man jo nødt til at mele sin politiske fremtid ordentligt. Så det sker her, hvor hun søger over på mere sikker grund.
Det er naturligvis en ond tanke, som vi bør forsage, for det er sikkert rigtigt, at hun nu bedre kan kæmpe for de reformtanker, som hun hele tiden har stået for.

Jeg kan nu kun sige, hvad jeg har sagt før: Jeg har ondt af Naser Khader. Han er virkelig demokratisk af sind og det her er virkelig hans projekt. Måske ikke så smart skudt i gang med en løgn om at have set dansk TV på et amerikansk hotel.... men det er der ikke nogle, er har bidt sig mærke i længere. Det var et spændende og idealistisk projekt, men de gamle ræve i faget er lidt for snue til ham. Det kan godt være det er for sent at holde gravøl over partiet - den sidste idealist er ikke død endnu.