Evangelisk Luthersk Netværk

Efter længere tid at have været i støbeskeen bliver det evangelisk lutherske netværk nu til noget (se DR for mere information - eller netværkets egen hjemmeside). Måske er den gamle tid under "Del og hersk"-teologien ved at være nået sin afslutning.

Naturligvis bliver alle de øvrige i det kirkelige landskab "bekymret" og "urolige", for hvad kan det ikke blive til? Nu har de selv siddet i deres selvfede kulturelle små-religiøse foreninger og styret folkekirken, men pludselig er der ved at dukke et alternativ op.

Vi kan se samme tendens, når talen falder på valgmenigheder, for er de grundtvigske, så er de kulturelle og kirkelige perler. Er valgmenighederne missionske eller karismatiske, jamen så er de splittende og et tegn på falit. "Frihed for Loke såvel som for Tor".... glem det!

Biskoppen i Ålborg siger følgende om det nye netværk:

"Med endnu et kirkeligt netværk kan man være bekymret for, om der kommer en splittelse indadtil i folkekirken som svækker den. Hvis folkekirkens præster isolerer sig i hver sit netværk, hvor man afgrænser sig fra alle andre, er det ikke fremmende for det folkekirkelige fællesskab".

Den såkaldte kirkelige højrefløj har i alt for lang tid været delt, det lyder rigtigt godt om den kan samles til en enhed, som kan sætte dagsordenen og være slagkraftig. Desuden er den splittelse, biskoppen taler om, jo allerede en realitet - men ikke synlig, også fordi vi ikke er os den så meget bevidst. Godt nok er vi en kirke i folkekirken, men kom ikke og bild mig ind, at vi har nogen fællesskabsfølelse med de øvrige kirkegængere i Danmark bare fordi vi kommer i folkekirken. Ja, vi har det vel knap nok med dem, der sidder i nabokirkerne - og vi lader det i hvert fald ikke komme til udtryk i fælles arrengementer, eller i at vi da nok kan komme til hinandens gudstjenester ved ferier i eget sogn eller øvrige møder. Nej, hvert sogn er en ø.

Nogle af disse øer har så noget til fælles - andre har ikke noget til fælles. Nogle bliver favoriseret af den lokale biskop - andre bliver tilsidesat. Det nye netværk kan være med til at bygge bro mellem de øer... eller i hvert fald præsterne på de forskellige øer, for det er jo ikke de missionske, der er noget galt med, det er de missionske præster.... som en så genialt har formuleret det. "Del og hersk" - lige midt imellem præst og meninghed.

"Del og hersk" lyder det romerske magt-råb, men hvad om man samlede sig? Jeg glæder mig til at høre mere om det netværk. Der har været tale om en alternativ biskop - men jeg ved ikke om det mere er en skræmmekampagne fra "del og hersk"-folkene... eller også har det måske været før at Steen Skovsgaard blev biskop på Lolland. Han nyder da en bred respekt blandt mange missionsfolk.

Jeg glæder mig til at høre mere om netværket - det lyder til at kunne blive til noget rigtigt spændende. Især hvis vi når så langt ud at det enggang hedder at man skal skille stat fra kirke eller en direkte opsplitning af folkekirken.

Det ligger i fremtiden - men lad os lære af fortiden og bruge den til at klæde os på til fremtiden.

Prædiken færdig

SÅDAN.... klokken 19.05 satte jeg sidste punktum i prædikenen til på søndag. Den kommer til at have fokus på det, de to brødre har til fælles: At de søge lykken på en forkert måde. Den yngste søn søger lykken et andet sted - og den ældste søn søger lykken på et andet tidspunkt. Begge søger lykken i det de får fra faderen/Gud og ikke i fællesskabet med ham.

Og salmenumrene er allerede delt ud... jamen hvad er der så til hinder for at jeg kan holde weekend allerede nu?

At skrive prædiken om mandagen

Det er hvis sket en gang før i min tid i Horne og Asdal, at jeg har skrevet prædikenen allerede om mandagen... kan jeg gøre det igen? Hvem ved - jeg forsøger i hvert fald. Jeg synes det er en lidt svær tekst, da jeg allerede har prædiket to gange over den... det er lignelsen om den fortabte søn (Lukasevangeliet 15,11-32). Der synes kun at være et budskab i den, og det er måske det., der skal prædikes igen, men hvis jeg kunne finde en helt anden synsvinkel, ville det måske være bedre. Jeg har fundet et sted på nettet, hvor forskellige præster smider små-bolde op i luften, der kan bruges til til prædikenskrivning. En af dem havde samme problem, han havde prædiket ud fra alle synsvinkler:

* ud fra faderens synsvinkel,
* ud fra den ældste søns synsvinkel,
* ud fra den yngstes søns synsvinkel...
* ja, selv ud fra tjenerens synsvinkel.

Der var ikke flere synsvinkler nu... så fandt han frem til en helt ny synsvinkel. En, der bestemt ikke ville blive glad for at sønnen kom hjem: Nemlig fedekalven, der skal slagtes!!!

Jeg har ladet nogle af mine konfirmander spille skuespil over lignelsen, og en af dem blev ved med at sige, at han ville spille "den fede kalv".

Skt. Hans

Jeg ved nok at det er lige lidt for sent med Skt. Hans, men tiden har ikke været til at sætte dette billede op, men nu skal det være. Værsgo... årets bål her dagen før Johannes Døberens fødselsdag.

PINLIGT!!!!!

Sidste weekend var vi på Læsø og sejlede med færge dertil. Jeg gik en tur på færgen og var egentlig i ret godt humør, så jeg smilede til de folk, jeg mødte. Jeg skulle ind i selve skibet fra dækket og smilede til et par stykker, der kom ud derinde fra. En af dem var en yngre pige/dame, men lige da hun var ude for mig, fik jeg noget i det ene øje.... og blinkede. Hun kiggede godt nok på mig "gamle gris", har hun nok tænkt. Jeg synes i hvert fald, at det var PINLIGT!!!!!

Så hvad kan man lære af det? Jo, lad være med at smil til folk.

I morgen er det Skt. Hans-dag og -aften!

Weekend på Læsø

Jeg havde friweekend denne weekend, og vi fandt på at tage en smut til Læsø. Ingen af os har været dér før, så det var nyt og spændende. Vi havde cyklerne bag på bilen, og kørte så afsted torsdag eftermiddag. Bilen parkerede vi i Frederikshavn, og så cyklede vi så om bord på Færgen. PåLæsø havde vi en dejlig campinghytte - ikke stor, me da vejret bare var med os, brugte vi den kun til at sove i, og når myggene blev for trælse, så til at søge væk fra dem i.

Ellers sad vi hver aften på stranden og så solnedgang med et glas vin eller øl og så en god bog. Billedet her er et af de mange, der snart kommer på min hjemmeside. Så hold øjnene åbne.

Stemmepligt

Nu kommer socialdemokraten Dan Jørgensen fra Europaparlamentet med forslaget at man skal gå fra at have stemmeret til at have stemmepligt. Det vil sige, at man skal stemme, og gør man det ikke, så skal der vanke en bøde.

Det er fordi, at kun dem, der stemmer også får deres interesser repræsenteret - og det er meget de små i samfundet, der ikke stemmer. Dvs. at de så ikke er repræsenteret. Man skulle ifølge Dan Jørgensen begynde med at indføre stemmepligt til Europaparlamentet, hvor stemmeandelen er væsentligt lavere end den, der er til øvrige valg.

Nu er jeg en type, der HADER al for for tvang, så noget sådant går mig virkelig og får mig til at stejle. Det er virkelig en dårlig idé, og langt væk fra den frihedstradition, der præger dansk demokrati. Burde man ikke hellere gøre det mere attraktivt at stemme? - at man så en væsentlig forskel i at jeg stemmer på det ene eller på det andet i stedet for at man først så de folkevalgte og talte med dem, når der er valg og de skal "luftes".

Og der er da ingen, der så kan se om man så i virkeligheden stemmer, når man er tvunget hen til stemmeurnerne, eller om man stemmer blankt. Jeg stemmer da til alle slags valg - også det kedelige europaparlamentsvalg,som jeg ikke har det store fidus til. Men jeg stemmer - om ikke andet, så for sportens skyld, så man kan se om den person, man har stemt på, også kommer ind. Men jeg vil gerne her tage hele internettet til vidne: I det øjeblik, hvor der bliver stemmepligt til et eller flere valg, så vil jeg stemme blankt. Det er imod min demokratiske sans, men jeg vil stemme blankt.

Eller også vil jeg undlade at stemme - i solidaritet med f.eks. Jehovas Vidne, der ikke må deltage i noget valg. Jeg synes de tager fejl på en del punkter - dette er en af dem, men jeg vil til enhver tid forsvare deres ret til at mene hvad de mener og handle i overensstemmelse med det!

Og så lyder også lidt som en måde at få socialdemokratiske stemmer, fordi de gerne vil markere sig som de smås parti... og hvis de ikke gider at stemme, er der intet mandat til dem.

Kort og god - en socialdemokratisk argurk-ballon, der falder til jorden og hele tanken må altså stemples som "en ommer"!!!

Kirkernes hjemmeside

Så blev det endelig bestemt, at Horne og Asdal kirker skal have en hjemmeside - jeg satte straks vores dygtige leverandør på opgaven. Vi får en snak på mandag - og jeg glæder mig virkelig til at komme igang med det - og er allerede begyndt at skrive nogle af de tekster, der skal stå på hjemmesiden.

Så skal vi bare i gang med at oplære folk i at bruge hjemmesiden og lægge ting op på deres side.

Årets første svømmetur

Uden for præstegården måltes temperaturen til 28 grader og 27 indenfor... så nu skulle det ske: Vi tog årets første dukkert. Det var naturligtvis koldt lige til en begyndelse, men så ellers rart at blive kølet af. Og så også en bette is, inden turen igen efter denne korte pause i arbejdet, gik hjem. Nu er det sommer!

Kvalmende livsvisdom - en boganmeldelse

I lørdags blev jeg færdig med en lille hurtigt-læst bog, og måden jeg reagerede på er måske meget sigende for hvordan jeg har det med bogen. Jeg tog den nemlig og slyngede den ud på græsset "Møgbog". For det synes jeg virkelig det er - den bog jeg taler om er Paulo Coehlos bog "Alkymisten". Jeg købte den sidste lørdag, fordi der stod, at det var en bog, som man kunne blive klog af at læse. Der var solgt 30 millioner på 61 sprog - men der står ikke noget om hvor mange, der slyngede den ud på græsset på samme måde, som jeg gjorde. For den er virkelig dårlig!!

Historien kort
Selve historien handler om en dreng, en hyrde, der drømmer en drøm om en skat, der ligger og venter på ham ved pyramiderne. Det er ikke så smart, når man er bundet til sit arbejde og sine får og pyramiderne ligger flere tusinde kilometer væk! Men han kan ikke rigtig slippe disse drømme (for drømmen gentager sig) og hjulpet godt på vej af en sigøjner, der tolker hans drøm, og den gamle konge Melkisedeks fra Det gamle Testamente beslutter han sig for at rejse afsted for at finde sin skat.
Han møder mange forskellige mennesker og alt går faktisk godt for ham, men drømmen driver ham videre og videre frem i retningen af pyramiderne. Han forelsker sig endda i en pige på turen og er ved at slå sig til tåls med dette som sit livs skat... ja, set i bakspejlet er der en masse ting, der egentlig er en forhindring i at nå målet. Det er nemlig ikke det at nå målet, der er det afgørende, men om man på vandringen bliver klogere og visere.

"Før en drøm bliver ført ud i livet, beslutter verdenssjælen at afprøve alt det,
som skulle læres på vejen. Det gør den ikke af ondskab, men for at vi sammen med
vores drøm kan beherske den lærdom vi har lært undervejs mod vores drøm" -

sådan siger den alkymist hyrden møder i slutningen af bogen.
Noget af det hyrden skal lære er at lytte til sit hjerte - og det gør han så og finder så også til sidst sin skat, men et helt andet sted end han havde regnet med, da han begyndte sin vandring.

Kvalmende livsvidom
Noget af det jeg synes er irriterende ved den, det er at den virker så overklog, imens den stryger om sig med floskler ("Den mørkeste time kommer lige før solopgang") og bibelske personligheder - f.eks. den gamle kong Melkisedeks og Jesus bliver minsandten også omtalt! Det er slået vældig stort op, men i virkeligheden er budskabet selvfølgeligheder, som Piet Heins sang bestående af en masse af hans gruk og sunget på "Hist hvor vejen slår en bugt". Hver for sig er sådan et gruk jo ganske godt at have med sig, men sat sammen i et overflødighedshorn af livsvisdom har man lyst til at brække sig. Føj! (Se denne sang her)
Og på samme måde med denne bog - adr! Man får hele pointen serveret på omslaget af bogen: Bogen "lærer os den vigtigste af alle visdomme: Lyt til dit hjerte, forstå tegnene på din vej, og frem for alt følg dine drømme".
Er det virkelig den vigtigste af alle visdomme? Som præst ville jeg jo nok kunne servere en del andre ting som noget højere visdomme, men det er ikke lige tiden til det nu. Men bare kort: Har hjertet altid ret siden man skal lytte til det? Findes der tegn eller er det bare tilfældigheder og overtro man i så fald bygger sit liv på? Og er det lykken altid at følge sine drømme - eller er de lige så flyvske som det ørkensand, som bogens hovedperson befinder sig på det meste af turne?
Nu vil jeg ikke afsløre alt for meget af bogens afslutning - andet end at det er lige før den slutter som en hjemstavnshistorie - "ude er godt, men hjemme er bedst".

Lyspunktet
Men er der da slet ikke noget godt ved bogen? Jo, en god ting om bogen - den er hurtigt læst. De 191 sider indeholder hverken mange ord eller indhold på hver side, så den er læst i løbet af en dag. Det er også det, Johannes Møllehave roser bogen for: Den "er ideel til en længere flyvetur. Man glemmer helt at man sidder i flyveren, når man først er godt i gang med den".
Den kostede kun 99 kroner i boghandlen i Hirtshals, men brug pengene på noget andet og kom evt. forbi mig, hvis du trods denne anmeldelse ønsker at låne den.

Sommeren er skøn

Det har været en rigtig dejlig sommerdag - vi har været ud at cykle (jeg punkterede igen!!!) og vi har besøgt gode venner. Siddet til klokken 23.30 og snakket udenfor - og drukket kaffe og rosé-vin. Jamen kan man da forlange mere?!
Det er som om livet er lidt lettere at leve, når der er varmt og folk smiler noget mere og er mere åbne (selv folk heroppe :-)

Tilføjelse til min tale om Judas

Fredag skal jeg ud og tale under overskriften "Judas´ prædiken" - det er en tale, jeg fik bakset sammen længe før talen om "Judas evangeliet " tog til i styrke. Derfor har jeg tilføjet dette lille stykke:
Jeg vil her i aften ikke bruge så meget krudt på "Judas-evangeliet - I ved her for nylig dukkede et gammelt dokument op, der giver os en helt anden beskrivelse af Judas. At han slet ikke var forræderen Judas, men den Judas, der bare gjorde det, Jesus ville, nemlig fik ham udleveret til jøderne, så han kunne dø på korset.
Jeg har i denne uge har lejlighed til at læse Judasevangeliet igennem og jeg må nok erkende, at det føles lidt ligesom "Kejserens nye klæder" - det er virkelig et mediestunt, for medierne har fundet ud af at der er penge i det religiøse. Der har været talt så meget om det i medierne og så læser man det igennem - og tænker "er der ikke mere i det?". Det er virkelig spændende at læse om det - for det giver en indsigt i en tidlig misforståelse af evangeliet og giver indsigt i en anden religion (vil jeg vove at påstå).
Men set ud fra en præsts stilling, så blev jeg ret skuffet. Jeg havde regnet med at blive mere udfordret - at her skulle være et eller andet, der kunne ryste mig, men nej... det er simpelthen for langt væk det kristne budskab til at det kan være en udfordring.

Naturligvis er Judas-evangeliet ikke skrevet af Judas, for han døde omkring år 30, hvor Judas-evangeliet først er skrevet i år 150. Det er skrevet af folk, der troede at kroppen var noget syndigt skidt, der ikke måtte ødelægge den dyrebare ånd. Jesus siger til Judas "du vil ofre det menneske, som er min klædedragt". Ånden har ikke noget at gøre med kroppen, så derfor skulle Jesu krop ofres. Der er langt fra Bibelen, der taler om at Gud så på det skabte og så at det var godt". Gudsbilledet er et andet.

Billedet af Jesus er også anderledes. Han præsenteres som en mand, der griner rigtig meget af sine disciple, for de er godt nok langt ud!! Den første gang har griner af dem er på et tidspunkt, hvor de er ved at bede bordbøn - og disciplene undrer sig naturligvis, for hvorfor griner Jesus af dem. "Jeg ler ikke af jer. I gør ikke det af jeres egen vilje, men fordi det er på denne måde, jeres Gud vil blive prist".

Jesus har ikke et intimt far-søn-forhold som i Bibelen, men han taler altid om "jeres" Gud og lægger dermed distance til ham. Den Jesus, der træder frem i Judas-evangeliet er ikke en, der kunne finde på at lære sine disciple at bede "Fadervor", for Gud er som skaberen og opretholderen af jorden er ond. Så når du beder Fadervor viser du klart, at Judas Evangeliet ikke har noget på sig. Det er et interessant dokument, men så heller ikke længere.

Jeg lapper cykel

Nu gider jeg det snart ikke længere.... det er det 3. hul jeg finder på min cykel. Det er VILDT irriterende, men nu skal det gøres, så vi kan komme ud og cykle (men jeg har sagt til Judith, at jeg nok ikke gider cykel, når jeg en gang er færdig!) Nå, men imens jeg venter på at limen størkner, så lige et par fif til hvordan DU lapper en cykel (den hjemmeside, hvorfra billedet er stjålet byder gode råd til at lappe cyklen, men de har fjernet det igen.... FLINKT).

1. Find hullet - det letter arbejdet.
2. Sidder der noget i dækket, som er årsag til punkteringen - måske en sten, som har kilet sig ind i til slangen.
3. Find hullet enten ved at lytte til dækket hele vejen rundt - tit kan man høre, hvor hullet er.... eller fyld en spand med vand og før slangen rundt i dette... og du vil hurtigt finde hullet (der kommer nemlig små sjove luftbobler ud.
4. VIGTIGT RÅD: Sikre dig præcist hvor hullet er!!!
5. Følg brugsanvisningen på lappeæsken.
6. Husk at fjerne det der har forårsaget punkteringen.
7. ... og så ellers god tur.

Så må jeg hellere ud og kigge til limen....

Sol, sommer og læsning

Det er simpelthen RIGTIGT lækkert vejr - solen skinner, det blæser ikke og her er varmt. Og hvad gør pastoren? Han sidder og forbereder taler! Og det er ikke engang skrevet som en beklagelse (slet ikke) - jeg nyder virkelig at have lidt tid til fordybelse. Denne gang om Judas-evangeliet - H har givet mig en optagelse af DR2-udsendelsen, som jeg skal se senere i dag. Det glæder jeg mig til, men først vil jeg selv grave lidt frem. Det er dejligt at kunne være nørd - og så få løn for det.
Der har været meget oppe om at præster jo har det så frit... jamen, så må jeg jo hellere gribe lejligheden og så også være fri. Hvis jeg må være så fri (prøv sig den sætning et par gange.... alt efter hvordan man udtalter ordet fri. Prøv hør her: Forskellige måder at sige sætningen på.

Og jeg nyder da det gode vejr - når Judith kommer hjem vil jeg da også gå en bette tur, for så holder jeg fri.

Sidste prædiken færdig

... altså for denne omgang. Puha - det var godt nok en hård omgang - prædikerne til denne pinse. Især den sidste her til i morgen 2. pinsedag var svær at få klaret til ende. Jeg kæmpede med den en del timer i går, og så i dag siden middag, hvor jeg kom hjem fra gudstjeneste.
Prædikenen har overskriften "Hvor Gud vinder frem - sker der altid nyt" og handler om hvordan det er Gud, der skaber nyt liv, åndeligt liv i os.

Så vil jeg have lidt aftensmad. Jeg tror jeg vil have mig en sand pinsemiddag!!! MUMS!!!!

Mere forkyndelse - mindre mursten

Selv om det bare er endnu en erklæring og det kun er et menneskes ønske, så er det vigtigt at få det sagt. Vi skal bruge flere penge på forkyndelsen i vores kirker. Vi har velplejede kirkegårde, vi har velplejede kirker, vi har udflugter og foredrag, der ikke har noget med forkyndelse at gøre, men bare hygge... det skal også til, men når det står i kontrast til hvor lidt forkyndelse der er i kirken, så er det galt.
Nå - men den der sagde noget fornuftigt er Karsten Nissen i anledeningen af at 2500 danskere er konverteret til islam. Han siger:

"Det er et problem, hver gang et menneske konverterer, og 2.500 er 2.500 for
mange. Vi må hele tiden bevidstgøre om forskel på kristendom og islam og bruge
flere kræfter på forkyndelse og mindre på mursten og de ydre værker i de
kommende år, siger biskoppen!".

Amen til det, hr. biskop! Men hvordan gør vi det....
I dag er det pinse - lad det være vores pinsebøn at vi må blive bevidst om at bruge vores penge på den rette måde, så det peget på den fantastiske frelser vi har, og ikke peger på den fantastiske kultur vi har.

Præstens lørdagssuk

Det er ikke et suk over søndagens prædiken - for den er skrevet. Nej, det er et suk over mandagens prædiken... 2. pinsedag. Jeg kan simpelthen ikke få has på den - jeg har en enkelt tanke, som jeg ikke rigtig kan udfolde, så det giver mening at kalde den en prædiken.

Pinse er en svær tid at være prædikant i folkekirken i - for de tekster, vi får udleveret til at prædike over, handler så lidt om pinse, så det næsten gør ondt. Teksten til mandag handler om at spise Jesu legeme, som livets brød... det eneste, der for mig at se, handler om Helligånden er sætningen "Alle skal være oplært af Gud". Er det mon dér, man skal sætte ind med en prædiken? At Helligånden er at "alle skal være oplært af Gud"? At Helligåndens komme var en transformering af os mennesker, så vi får et andet hjerte og en ny ånd i vores indre?

Jeg giver den idé en halv time... så skal jeg forberede gudstjenesten i morgen...

Men for at vise, at jeg stadigvæk er i godt humør: Dagens anden vittighed - hentet fra en præst på nettet, så den er ganske lødig:

Tre kvinder dør sammen i en ulykke og kommer i himlen. Da de ankommer, siger Skt. Peter: "Vi har kun én regel her i himlen ... træd ikke på ænderne."
Så kommer de ind i himlen, og der er simpelt hen ænder over det hele. Det er næsten umuligt ikke at træde på en and, og selvom de gør deres bedste for at undgå dem, kommer den første kvinde ved et uheld til at træde på én. Herefter kommer Skt. Peter med den grimmeste mand, hun nogensinde har set. Skt. Peter lænker dem sammen og siger "Din straf for at træde på en and er at tilbringe evigheden lænket til denne grimme mand!"
Næste dag træder den anden kvinde uheldigvis på en and, og Skt. Peter, som ser alt, fører straks en anden ekstremt grim mand frem. Han lænker dem sammen med den samme kommentar som til den første kvinde.
Den tredje kvinde som har set alt dette, og som ikke ønsker at blive lænket sammen med en grim mand for evigt, er meget, MEGET omhyggelig med, hvor hun træder.
Det lykkedes hende i flere måneder at undgå at træde på ænderne, og en dag kommer Skt. Peter hen til hende med den smukkeste mand, hun nogensinde havde set. En ung Adonis, intet mindre. Skt. Peter lænker dem sammen uden at sige et ord. Kvinden bemærker: "Gad vide hvad jeg har gjort for at fortjene at blive lænket sammen med dig for evigt."
Fyren svarer: "Ja, det ved jeg ikke, men JEG trådte på en and!"

Tillykke

To af vores rigtig gode venner har fået en lille dreng i går - tillykke til jer - og Guds velsignelse over den bette. Vi glæder os til at se ham.
En lille historie til H:

Parret havde fået deres førstefødte hjem, og konen ville inddrage manden i
bleskiftet:
- Kom og skift bleen, det er din tur.
- Jeg har travlt, jeg skal nok gøre det næste gang, svarede manden
nervøst.
Da barnet skulle skiftes næste gang, prøvede konen igen:
- Kom så, så er det dig der skifter.
Men manden forsvarede sig igen:
- Jeg mente ikke næste ble, men næste barn!