En af nyhederne på DRs hjemmeside er, at den tidligere præsident for Sydafrika, P.W. Botha netop er død. Nyheden er kommet frem indenfor den sidste halve time.
Præsident Botha var "stærk tilhænger af apartheidpolitikken, og havde utallige overgreb mod sorte på samvittigheden" (som DR skriver på deres hjemmesiden - se mere her læs i det hele tage mere om Botha her) .
Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man kan gå ind for apartheid endsige argumentere for det. Hvordan?! Dele sort og hvide op, og sige, det er bedste at være hvid og give hvide flertallet. Hvad er forskellen på det og så at man siger, at det er bedst at være sorthåret i forhold til lyshåret og at de sorthårede skal have de bedste muligheder, de bedste strande, de bedste uddannelsespladser og den bedste løn. For folk med hvidt hår er ikke lige så gode mennesker som os andre.
Nu skal man altid være varsom med at dømme, for Bortha handlede som han var oplært og ud fra den overbevisning, som han var blevet givet, så jeg vil tro, at han gjorde det ud fra sin bedste overbevisning. Men jeg vil så også sige, at han tog fejl - og jeg glæder mig over, at hans type er på vej væk... eller er de?
Jeg vil gå en tur med Magnus og så komme i seng. Vi havde en ok konfirmandforældreaften - der kom 55, så det var jo flot. Håber de havde en god aften, og at de fleste fik det konfirmandtidspunkt, som de helst ville have. Jeg synes egentlig selv det gik på den bedste måde. Godnat derude...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar