Ja, hvor er den virkelige verden henne? Man taler om, at politikerne, præsterne, lærerne... ja, alle de andre skal ud i den virkelige verden, men hvor er det henne? Nu fik jeg svaret den anden dag i TV-avisen, hvor skatteministeren Kristian Jensen er på "praktik" på skattekontoret i Århus. Og der kom kommentaren, at det er godt, at ministeren kom ud i det virkelige liv. Sådan... endelig fik vi altså placeret det virkelige liv: Det er på skattekontoret i Århus. Sådan - det er da en væsentlig information og naturligvis - husk du hørte det først her hos os på bloggen.
Noget andet: Det er da rigtig sympatisk, at ministeren tager ud på praktik. Hos os er det "kun" departement-chefen i kirkeministeriet, der tog en uge ud af kalenderen for at være i "praktik" som præst. Hatten af for ham!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar