Venskab med Gud

Jeg sidder netop og er ved at forberede mig til en tale, jeg skal holde i slutningen af måneden ind i Hjørring over emnet "At turde stilheden". Jeg har lånt en bog af en god ven, der hedder "The secret place" og er skrevet af en Bill Jastram. Det er dejligt og givende at arbejde med et helt nyt emne og få ro til at tænke nye tanker... og få nye tanker. Det skulle jo også gerne have afsmittende effekt på alt det andet, jeg laver.

Men i denne bog skriver forfatteren blandt andet:

"Christians like to say"God loves us for who we are, not for what we do". But we
live like God loves us for what we do, not for who we are. What bothers you
about your Christianity? If you feel like you just´t don´t do enough for Christ,
how much will you have to do to feel better? Or do you think of yourself as a
succesful Christian and say, "Look at all the things I do. I think I´m doing
pretty well as a Christian." We need to hear Jesus say this is not about what
you get done, it´s about us being together." (side 18).

Wau... dejlige ord. Det drejer sig ikke om hvad vi gør - men at vi er sammen med Gud! Det er her det begynder. Gud begynder ikke med vores hænder eller vores hoved eller med nogen anden legemesdel - nej, han begynder i hjertet, med fællesskabet med os.

Bogen er hurtigt læst - men jeg har på fornemmelsen, at det er en af de bøger, man ikke lige lægger fra sig så hurtigt allligevel. Jeg vil se om jeg kan lave en boganmeldelse på den, når den er læst.

Nå - så er kirkekontoret åbent, og der skal til at laves administrative ting.