Ordene var egentlig rettet mod den irske sangers manglende hår, men tanken var, at der skulle tænkes på at vi tabte kampen mod Polen i VM i håndbold.
Stedet: John Bull - den engelske og rigtig hyggelige pub i Ålborg, hvor vi var sammen med nogle af vores medstuderende fra Nordjyllands Erhvervsakademi. Det var rigtig hyggeligt på trods af nederlaget til Polen.
For dem af jer, der ikke har været dér, så skulle det være en dansker, der vandt i Lotto og så ville bruge pengene på at lave en engelsk pub i Ålborg - og godt nok har jeg aldrig været på en engelsk pub i England, men jeg tror stemningen og udstyret er dér. Virkelig hyggeligt og så en god irsk øl... mums... i godt selskab.
Efter kampen kom så sangeren - det var vildt hyggelig musik, men desværre alt for højt. Både det og den fremskredne tid gjorde, at selskabet brød op... men hvor ærgerligt... hvor ærgerligt. Det er sådan noget jeg synes er hyggeligt - sidder og småsnakke til levende musik. Nå - stillingen i New York som dansk præst bliver snart ledig... der er sikkert ingen andre, der søger den. Dér må de da have sådanne muligheder.
Lige nu er der kun en mulighed: Der skal skrives prædiken til på søndag - jeg går ikke i seng før jeg er færdig. Jeg har en idé - Gud give at den må kunne bære. God nat... og sov godt derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar