"Stress er et næsten ufejlbarligt symptom på, at jeg ikke lever et liv, der er centreret i mit inderste." Så snart jeg gribes af stress, mister jeg kontakten med mit indre. Stress trækker mig mod overfladen og bevirker for det meste, at jeg taber Gud af syne, og at jeg opfatter verden forvrænget, fordi jeg ikke længere ser den med troens øjne. Stress er ifølge min svenske begrebsordbog at "leve under anspændte og udmattende omstændigheder kendetegnet af tidsnød".
Netop dette indtryk af mangel på tid er typisk for stress og står i modsætning
til troens indstilling, der indebærer tillid og selvhengivelse. De fleste af os har meget at lave. Men vi har aldrig for meget at lave. Der er altid tid til det, vi skal gøre. Når Gud giver os en opgave, giver Han os også tid til opgaven. Er der ikke tid, kommer opgaven ikke fra Ham. Så drejer det sig om en opgave, vi helt egenmægtigt har valgt. Nærmere betragtet kan man aldrig tale om ægte tidsnød. "Jeg har herliggjort dig på jorden," siger Jesus til sin Fader, "ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre" (Joh 17,4). Hvis vi plages af en følelse af altid at have for lidt tid, er det måske, fordi vi forsøger at fuld føre et værk, som Faderen ikke har givet os. "
Spændende tanke... og der er mere. Vil du læse det - så tryk her og læse artiklen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar