Dialog

I dag havde vi missionssøndag, hvor vi havde besøg af Danmissions islam-konsulent, Harald Nielsen, der fortalte om sit arbejde i Danmission. Såvidt jeg forstod var han leder af den del af organisationen, der står for dialogen især med muslimerne.

Der var tre former for arbejde:

• Interkulturelle dialog
• Interreligiøs dialog
• Diapraksis (et kunst ord dannet af ordene fra dialog og så praksis).

Det er ret interessant denne dialog - også for at nedbryde fordomme og mistænkeliggørelse af hinanden. Dialog er nødvendig også herhjemme i Danmark, ellers maler vi hinanden op i en krog, og det ender med at vi gør skade på hinanden enten psykisk eller fysisk... eller begge dele. Går vi ikke ind i en dialog og lærer om hinanden, og måske endda af hinanden, så ender det galt. Vi bor i samme land, muslimer og kristne, vi deler på den måde de samme kår, og selv om vi er uenige om noget centralt (f.eks. hvilken status Jesus har), så skal vi simpelten finde ud af det med hinanden. Og man behøver jo ikke være enige for at være venner. Faktisk nogle af dem, jeg regner for mine rigtig gode venner... dem er jeg faktisk ikke enige med.

Men nu er der jo ikke det store marked for interreligiøse dialog her i Horne og Asdal... men det er jo heller ikke nødvendigt, at den anden er muslim, før vi går hen og snakker med vedkommende. Hvornår har du sidste rigtigt snakket med din nabo om lidt større ting end hækkeklipning eller billige køb i Brugsen? Lad dialogen råde - og lad det være en dialog, ikke en monolog.

Værdikamp

Der er noget, jeg ikke kan forstå - hvem ved, måske kan I hjælpe mig.
Fra politisk hold dukker modeordet "værdikamp" op fra tid til anden, men jeg har ikke helt fundet ud af hvad det betyder. jeg har googlet mig frem via søgeordene "blæser til værdikamp", hvor der fortælles på BT, at regeringen er klar til værdikamp - den vil have os til at tage mere ansvar for vores eget liv. Er det værdikamp, at tage ansvar for vores eget liv? I så fald et mærkeligt ord at bruge. Men det er ikke kun regeringen, der blæser til værdikamp, men også Kristendemokraterne. De blæser ifølge Urban til værdikamp mod Dansk Folkeparti. Der består kampen i at DF er for fremmedfjendsk og at det fremmer en kynisme. Så det kæmper de imod... det kan jeg nok se noget i. Der er en kamp og der er nogle værdier og der er en kamp.
Det er jo nok, Dansk Folkeparti, der er mest fokuseret på værdikamp med deres lancering af kampagnen "Vi står fast på vores danske værdier". Og er det dem, vi skal kæmpe for... eller er det en kamp mod i stedet for en kamp for. For det, der kommer frem i medierne er mere en kamp imod noget: "Tørklæder på offentlige arbejdsplad­ser, halalmad i skolerne og kønsadskil­lelse i svømmehallerne. Det skal alt sammen udryddes, hvis det står til Dansk Folkeparti" (kan man læse på TV2s hjemmeside).
Det jeg kommer frem til, er at værdikamp enten er noget med at tage ansvar for sit liv eller også en kamp for at udrydde en eller anden ideologi, en religiøs eller politisk ideologi. Er et sådan?

Der er et eller andet jeg ikke bryder mig om - og det er det negative, der ligger i ordet "kamp". Der er forskel på værdier - der er nogle, som jeg måske ikke bryder mig om, der er nogle, som jeg tilslutter mig. Det er vel et faktum. Hvorfor kan man ikke bare gå i dialog, hvorfor skal det tunge skyts komme på banen, så man taler om kamp og endda udryddelse?
Vi skal gå i kamp for de danske værdier - ja, naturligvis skal vi det, men hvad er de danske værdier? Hvem skal bestemme det? Er det en kulturkanon? Skal der laves en værdikanon? Skal det være politikkerne eller....
Er den tid ikke forbi, hvor man kunne tale om en monokultur med ensartet værdisæt her i Danmark? Jeg tror det. Jeg tænkte her i går på at det da egentligt var lidt hyggeligere dengang, hvor der ikke var andet en en tv-kanal. Hvor man kunne spørge: Så du fjernsyn i går? Og hvis man svarede ja, så havde man set det samme. Der var een identitetskabende faktor dér - men så kom TV2 og alle de andre kanaler. Det var bare et skridt væk fra at her er danskerne ét. Vi er stadigvæk danskere, et folk, også efter at der er forsvundet flere af disse samlende faktorer, men hvad det betyder at være dansker?Hvilke værdier er danske?
Ja, jeg er lidt på "Herrens mark" (egentlig et ret godt sted at være :-) hvad det her angår, men man gør jo sine tanker.

3 Søstre

I torsdags var vi i teatret for at se Anton Tjekhovs stykke, "3 søstre". Et i første øjekast mærkeligt stykke. Jeg synes det var svært at finde ud af hvad plottet egentlig gik ud på... men så faldt brikkerne på plads. Alle personerne venter - venter på at lykken da må komme.

• Lykken ligger et eller andet sted ude i fremtiden, måske ikke for os, men så for vores efterkommere.
• Lykken ligger i at flytte et andet sted hen.
• Lykken ligger i.... ja, alt andet end det, der er nu.

Men tingene bliver bedre, vi skal bare lige over den forhindring her, vi skal bare lige overvinde dette... så er den hjemme. Skuespillet handler altså om mennesker, der kun lever i drømmen om hvad fremtiden kan bringe.

Et uhyggeligt liv! Ligner det vores liv på nogen måder? - på vej ud og frem, aldrig hvilende i nuet. Aldrig tilfreds med nuet. Med det håb, at tingene bliver bedre ganske af sig selv uden at vi behøver at røre en finger?

Fra at være et noget mærkeligt stykke, vendte det i anden akt til at blive et uhyggeligt stykke, som jeg ikke sådan lige med det samme får sluppet. Og jo mere jeg tænker over det, desto slemmere bliver stykket - altså slemmere på den fede måde, at det giver noget at tænke over og overveje. Jeg smågrinede af en ældre teatergænger, der gik ud af teateret og sagde "Et pragtfuldt stykke... det er det bedste stykke jeg har set i lang tid". Jeg må nok bide i det sure æble og give ham ret.

Mums fra Købmandsgården (del 4)

Som jeg lovede: En film om hvordan spegesilden smagte.

VI SKAL AFSTED

Efter en uge med stor usikkerhed om hvorvidt vi skal afsted til Tyrkiet i efterårsferien, så står det nu fast: Det skal vi! Det bliver et lille rejsehold, men for den enkelte rejsende må det være en fordel... tror jeg. Men det var måske noget for dig? Prøv gå ind på hjemmesiden her og læs mere.

Rejsen er en rejse i Paulus´ fodspor, hvor vi rejser rundt i Tyrkiet fra den ene ende af landet til det anden. Ser Tarsus, hvor Paulus blev født - se nogle af de byer, som vi læser om i Bibelen. Nu er der ekstremt få kristne i Tyrkiet - det er mit håb, at vi kan mødes med nogle af disse.

Men vi skal afsted igen - jeg glæder mig til turen, til udfordringen og til at besøge Tyrkiet igen. På billedet ses biblioteket i Effesus, som vi besøgte på vores rejse i 2006. En af de ting, som irriterede os, da vi var der sidst, det var, at vi kun havde kort tid til besøget. Rejseselskabet var mere interesseret i at vi hurtigt kom videre hen til en læderbutik... men det var nok dem, der havde sponsoreret vores tur. Men denne gang får vi mere tid til at gå på udkig i den gamle facinerende by.

Blind høne...?

Jeg hørte i dag et radioprogram, der nok handlede om religion. Der var en kvinde fra en eller anden højere videnskab af en eller anden slags. Aner ikke hvem hun var, men hun kæmpede i hvert fald med næb og klør for at fastholde videnskabens og demokratiets fortin frem for religion. Disse to skulle i hvert fald have førertrøjen - og religion kunne have pladsen i forhold til det indre-menneskelige.
Hun lavede en definition på religion, at det var at regne med det, der ikke udmiddelbart kunne bevises. Sådan nogen lunde sagde hun det - meget videnskabeligt brugte hun ordet "umiddelbart", for som vestlig demokratisk videnskabskvinde kan man ikke tale om absolutter i absolut forstand. Der skal altid være plads til det uventede.
"Religion, er at regne med det, der ikke udmiddelbart kan bevises". I første omgang var jeg ved at klemme rattet i bilen i stykker - for det var da noget værre noget. Men efter lidt betænkningstid ramte det mig, at det var jo egentlig meget lig det Bibelen siger om tro. Vel det eneste sted, hvor der står konkret om hvad tro er, der står der: "Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses" (Hebr 11,1). Det er tro - noget, der ikke udmiddelbart kan bevises.

Mums fra Købmandsgården (del 3)

Nå... så er jeg klar med en lille billedserie om min spegesild.

Her ligger fisken klar til filetering - en opgave, som jeg ikke klarede til UG.

Frk. Jensens kogebog blev gennemlæst, men... skulle det vise sig... ikke fulgt på ret mange punkter.

Det første snit afslørede et rent mareridt af ben.

Og pludselig kom en lille vovse og slikkede voldsomt på gulvet dér, hvor jeg stod og fileterede. Det viste sig, at fiskesaften løb ned fra bordpladen, videre ned af skabslågen og til sidst ned på gulvet til en glad hundetunge. Så jeg skal have vasket gulv, inden Judith kommer hjem.

Nå - i glas med fiskene. Marinaden var klar i glasset.

Så skal vi bare vente 1-3 dage, så skulle fisken være klar. Så om 1-3 dage vender jeg tilbage med en live-optagelse, hvor jeg spiser den første bid af min nye sild.... Vi ses.

Mums fra Købmandsgården (del 2)

Der er ikke noget bedre, at lave noget helt andet, når man lige har haft konfirmationsundervisning. Da den ældre dame ikke var hjemme, som jeg ville aflægge et besøg, så gik jeg i gang med de spegesild, som jeg købte i lørdags.

I kan se dem øverst på billedet i den røde skål. De har ligget lidt over et døgn i vand for at afsalte dem. Jeg vidste ikke, at man skulle skifte vandet - så den smager stadigvæk noget salt. Man skal skære lidt af toppen af for at smage om det er salt nok eller for salt. Jeg har lige skiftet vandet, så ser vi hvor meget der når at forsvinde.

Jeg har i dag (efter inspiration fra denne hjemmeside) lavet en marinade, som I kan se i gryden nederst på billedet. Når den er afkølet og fisken er skåret i småstykker, så skal den hældes over fiskestykkerne. Og så har jeg forhåbentlig en lille lækkerbidsken til frokosten om et par dage.

Det er faktisk ret hygggeligt at lave det selv, især efter jeg har læst om hvordan man normalt på industrien bearbejder de marinerede sild, som vi ellers putter i hovedet. Hvis det her lykkes, så vil jeg da ha en spand med spegesild og så lave mine helt egne.... men altså kun hvis det her bliver godt.

Jeg vender tilbage med mere nyt fra "Mums fra Den gamle Købmandsgård", når jeg har noget nyt at berette.

Lige nu vil jeg skrive det oplæg om "det hellige og kirken", som jeg skal holde i morgen for Horne Ungdomsskole. De skal på pilgrimsvandring og begynder i deres egen kirke. Dejligt!!

Tiden

Hvordan skal vi bruge tiden? Det er et spørgsmål, som jeg nok aldrig får helt styr på.

Tid er noget mærkeligt noget... det minut, som du bruger på en ting, kan du ikke bruge på noget andet. Det er jo logisk - sådan må det jo være. F.eks. penge kan man også kun bruge en gang, så er man nødt til at tjene nogle flere, som man så kan bruge. Men det irriterende ved tiden er netop, at det kan man ikke bare tjene noget mere af - brugt tid er brugt tid. Der kommer måske mere tid, men du kan ikke få mere tid ved anstrengelser eller ved at spare op - tiden er brugt. Så det du bruger tiden på nu, selv det mindste minut, skal være noget godt og velovervejet.

Og så er vi tilbage til spørgsmålet: Hvordan skal vi bruge tiden? Er det vigtigst at bruge sin tid på sig selv, på sit arbejde, på sine venner, på sine medmennesker (sin næste) eller på sin familie? Timen består kun af 60 minutter - og dem har dagen kun 24 af på et døgn, så det vil sige 1440 minutter. 420 minutter af disse (cirka) bliver brugt til søvn. Så er vi nede på 1020 minutter. Af disse skal vi vel bruge 444 minutter på arbejdspladsen, hvis vi har et almindeligt 37-timers arbejde. Så er vi nede på 576 minutter på en dag. Nu er det basale til livets opretholdelse trukket fra, og du har 576 minutter til at spise med din familie og hvad du ellers vil prioritere. Hvad vil du bruge de minutter til - vælg rigtigt, for du kan ikke vælge om igen før i morgen, hvor du igen får 576 minutter... men dem er der ikke en uendelig række af her på jorden, så vælg rigtig.

Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver dette... måske fordi jeg som sagt ikke ved hvordan jeg får brugt mine 1440 minutter på den rigtige måde. At jeg på mange måder ikke er god til at prioritere min tid ordentligt... det vil jeg gerne blive bedre til. Både med henblik på mit arbejde, men endnu mere med henblik på min familie og det liv, som gerne skulle være støttende for mit arbejde og gøre at jeg kan fungere fuldt ud som sognepræst.

Nå - jeg skal alt for tidligt op i morgen. Det er en god måde at få nogle ekstra minutter på: Stå tidligt op. Godnat.

Så er det tid til minikonfirmander igen...

Nå, nu er det blevet tid til at have årets første omgang minikonfirmander. De kommer med bussen her til kirken lidt i et.

Det bliver spændende at se hvor mange der kommer og hvem, der kommer. Og næste hold kommer så i morgen. Og det fortsætter til sidste søndag i kirkeåret, så det bliver 10 ugers undervisning.

Første gang skal de høre lidt om skabelsen, og så skal der tages billeder. Blandt andet til forsiden af vores kirkeblad for oktober, november, december, der snart skal i trykken.

Billedet er fra sidste år.

Mums fra Købmandsgården

Vi var lige en smut forbi Den gamle Købmandsgård i Tornby, hvor vi købte en lækker rullepølse og en spegesild. Den sidste spiser man jo bare sådan lige (og mums, hvor smager det godt!). Den anden skal først afsaltes og så krydres i lage. Egentlig kan jeg ikke lige se, hvorfor man først salter den og så afsalter den. Naturligvis er det fra gamle dage, da man ikke havde køleskab og fryser, men det har man jo nu... nå, det er nok ud fra valgsproget "gammelt er godt", og det skal da også være hyggeligt at prøve.

Kaj Munk-billeder

Jeg har netop fået de billeder af Kaj Munk, som jeg har vundet på en aktion (QXL).... eller det vil sige, jeg skulle have haft 9 billeder, men der er kun kommet 6. Jeg har derfor lige rykket for at høre om det ikke er en fejl, så de kommer så hurtigt som muligt.

Men indtil da vil jeg glæde mig over de 6 orginale Kaj Munk-billeder. Her er et af dem. Man kan godt nok ikke lige se, at det er ham, men jeg synes faktisk det er rigtig godt.