Jeg sidder og er i færd med at skrive 16 små bibelforklaringer til Hebræerbrevet - det er Bibelnøglen, der har bedt mig om det. Det er meget sjovt, men også nogle gange ret frustrerende at skulle skrive så kortfattet. Hvordan skrive om Hebr 1,1-14, når du kun må bruge 1300 anslag (40 af dem er reserveret dato og overskrift). Der kan altså ikke stå ret meget. Men det er da en dyd at kunne begrænse sig - jeg er bare ikke klar over om jeg behersker denne dyd.
Men det er altså det jeg får tiden til at gå med på disse regnsvejrs dage. Ikke at jeg har travlt med at få dem lavet færdig, for de skal først afleveres den 1. oktober... og hold fast: 1. oktober 2008. Så der er over et år til jeg skal sende det ind, og går alt som jeg har planer om, så er jeg færdig i morgen formiddag. Mangler i hvert fald kun 5 ud af de 16, jeg skal lave.
Men i en pause læste jeg noget, der virkelig gjorde mig ked af det og chorkeret - prøv gå ind på DRs hjemmeside - tryke her. En stakkels hjemløs, der uden grund bliver angrebet og dræbt af to unge fra en ungdomsbande, imens den tredie stod og filmede det hele på sin mobiltelefon! Hvor hjerteløs og hvor umenneskelig kan mennesket dog være?! "De to dømte jublede, mens de dræbte deres offer".... jeg er simpelthen målløs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar