De går bare nedad og nedad og nedad.... ansøgerantallet på teologi. Da jeg begyndte mine studier i 1994 var der 147 andre der også gjorde det. Da Judith begyndte var der omkring 170... men sidste år var der 65, der søgte ind, og i år er tallet helt nede på 52 (på deres førsteprioritet, om der er nogle, der kommer ind på deres anden prioritet ved jeg ikke). Det er altså voldsomt - og oven i det lave antal skal man se, at der er et stort frafald. F.eks. begyndte der 64 i 2004 og i dag er der kun omkring 30 af disse tilbage.
Jeg har mine informationer fra Jyllandspostens hjemmeside (se her) og den studerende, der blier spurgt nævner to årsager: Dårligt studiemiljø og at universitetet ikke viser at man kan bruge studiet til andet end til at blive præst.
Det siger jo igen noget om den dårlige presse kirken har oplevet i forbindelse med sine ansatte præster. Jeg kan da også godt se at havde jeg den viden om arbejdet som præst som jeg har i dag, så havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang, inden jeg søgte ind på teologi. Jeg havde nok gjort det alligvel, for det er det her jeg vil, men der er altså en masse ting, der bare er for ringe, og som slet ikke er tidssvarende i arbejdet som præst. Men det må man ikke røre ved, for så er man uforskammet, som en ansat i en fagforening sagde til mig.
MF - mærker ikke noget
Midt i det er det jo vildt interessant, at jeg har hørt rygter om at der er omkring 25, der har søgt ind i studiestart på Menighedsfakultetets teologiuddannelse.... også selv om det betyder, at de ikke får SU, men skal klare til dagen og vejen på en anden måde. Og frafaldet på MF er også ingenting i forhold til på universitetet. Der begyndte 19 fr to år siden, da uddannelsen på MF begyndte, og de er vist 17 nu. Og sådan har det faktisk altid været - folk med baggrund på MF har en større fastholdelse-procent - måske fordi lige som mig: Det er det her vi vil. Det er ikke bare et eller andet selvrealiseringsproces og udviklingsproces - vi vil ud og forkynde Guds ord.
Nå - tilbage til de ti bud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar