tirsdag, juli 03, 2007

Rollemodeller i børnebøger

Ligestillingsminster Eva Kjer Hansen kom i morgenradioavisen frem med et foreslag om at man i børnehaven skulle sætte pigerne i pudderummet og drengene ind for at lege med perler. For det var her i børnehaven, at man danner de stereotype kønsroller, som vi jo for alt i verden skal væk fra.
Som eksempel på en måde at gribe det an på, var at man skulle lave børnebøger, der brød med disse roller. F.eks. skulle der være den kvindelige brandmand og den mandlige sygeplejeske og socialrådgiver.
Hmmm... gad vide hvilke børnebøger, der omhandler socialrådgivere???


Her er måske en!!!

Katten Kisser

"Katten Kisser sidder og leger med sin brandbil, som er rød. Hun leger, at hun er detektiv - det er hendes bedste leg.




Hun har taget sin mors hat og jakke på, så hun rigtig ligner en detektiv - i den ene lomme har hun fars kogebog og i den anden lomme har hun sin mors pibe.
Mor ryger ikke, men hun vil gerne have muligheden for det.
Pludselig ringer det på døren - og Kisser løber hen og åbner døren, døren er blå.
"Hej" - det er Camilla, mors socialrådgiver. "Jeg er kommet for at tage dig hen til en ny familie - der skal du nok få det godt".
"Jubii..." siger Kisser "Så bliver det lige som at være på sommerferie bare hele året".
"Ja" svarer Camilla, og sammen går de ud af døren.
Da mor og far kommer hjem græder de, men så kommer Camilla igen og ringer på den blå dør.
"Hun får det meget bedre hos den anden familie - dér har hun sommerferie hele året".
Mor og far begynder at grine igen og hopper rundt i sengene. "Og så får vi mere tid til at gå i gruppeterapi og hoppe i sengen" griner far. Og socialrådgiveren Camilla griner og lukker den blå dør.

Ingen kommentarer: