Hele dagen er der rock-koncerter under overskriften live Earth koncert. En masse kendte rockstjerner finder sammen rundt omkring i hele verden i kampen for et bedre miljø. Blandt andet så spændende steder som Kyoto i Japan, som lagde navn til den store miljø-aftale, og på en base på sydpolen. Ialt ligger 9 byer verden over lokaliteter til denne event.
DR2 sender live lige nu fra disse koncerter... eller de er lige begyndt med 15 timers live-tv. En masse børn er netop nu på skærmen med en masse udtalelser som - "if we protect the world, the world will protect us. Yes I believe that". Imens spiller et klaver stille og romantiske toner. Lige en smule for kvalmende.
Det er Al Gore, der er initiativ-tager til dette projekt - han er jo miljøprinsen, der rejser rundt med sit jetfly i hele verden for at gøre opmærksom på klima-problematikken. "Hello, I´m Al Gore". Der var ikke så mange, der klappede af ham.
Han står nemlig nu som et hollogram på scenen i Sidney. Well.. det er vel egentlig meget sympatisk, at han ikke skulle hele vejen fra sin ranch og flyves til Australien. Nå... nu røg forbindelsen til min computer og til Al Gore. Jeg ser programmet over min computer (der er dårlig tv-forbindelse her til præstegården, så vi kan slet ikke se DR2), men de sender det via deres hjememside også. Så her er jeg med på en kigger her i starten - men den er altså røget sig en tur lige nu. Der er nok for mange, der har logget sig på, og så har de skoddet Nordjylland, for jeg troede egentlig, at internettet løb her ude under vejen :-)
Jeg har det egentligt lidt blandet med sådanne events - for mon ikke en sådan event producere en masse ekstra CO2? Naturligvis kan man sige, at det er i en god sags tjeneste, men alligevel... Heldigvis lyder det da til, at rock-navnene bliver optaget de steder, hvor de alligevel er i forbindelse med deres rock-koncerter rundt omkring i verden. Så de i det mindste ikke skal flyves ind.
Lige tilbage til Al Gore - han blev lige introduceret som ham, der havde lavet filmen En ubekvem Sandhed.... men er det ham, der har lavet den - eller er han "bare" sat som reklamemand og talsmand for sagen? Heller ikke noget dårligt ord om det, men der er jo dog forskel på det, og så have lavet en film, der har vundet en Oscar.
Og alle de rockstjerner, der deltager. Det er selvfølgelig fin, at de vil bruge tid på det her, men gad vide om de ikke i det daglige selv har et rimeligt højt CO2-forbrug?! Når de er på turne rundt omkring i verden, er det så med almindelig fly eller flyver de på 1. klasse eller i deres eget jetfly?
Og hvem vil de have i tale med dette show? Mit indtryk er, at den yngre generation er ret miljøbevidste i forvejen, og det er naturligvis dem, der ser sådan et show. Hvad med de andre? Det kan naturligvis være en måde hvorpå man laver en samlet platform, hvor man kan mødes, og hvorfra man kan råbe de gamle op på. "Verden forguder ungdommen, men styres af alderdommen", som jeg læste den anden dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar