Hvor håber jeg dog, at det forfærdelige præstestyre i Iran snart må falde - det er et frygteligt sted. Der har været forsøg på det før, men det virkede som om der ikke var nok opbakning om det. Men nu... desværre ser det ud til, at præstestyret vil gøre hvad de kan for at holde sig ved magten - om det så koster blod og død. Som lederen af Teherans Revolotionsgarde sagde i går: "Vi laver ikke sjov. Vi vil konfrontere de, som ønsker at kæmpe mod det gejstlige system".
Min bøn er virkelig, at Iran må blive frit - både for enhver iraners skyld, men også for mine kristne brødre og søstre, der lever under forfølgelse og kummerlige forhold. Læs om Iran på Åbne Døres hjemmeside.
fredag, juli 31, 2009
torsdag, juli 30, 2009
Fremtidens præster?
Her er en tom prædikestol... vil den også være tom om 10 år, selv om søndagen, hvor der skulle have været gudstjeneste? Eller skal der allerede nu skæres ned på antallet af gange om året, hvor prædikestolen bliver benyttet...
"Tillykke med optaget"
I dag får de unge poder at vide på hvilket universitets-studie de er blevet optaget og på hvilke de ikke er. Jeg er nu mest interesseret i de to teologiske fakulteter, som igen i år har en meget lav tilgang af studerende - 147 studerende er blevet optaget, dvs. at alle er blevet optaget og der står ledige pladser tilbage.
"Tillykke med optaget"
I dag får de unge poder at vide på hvilket universitets-studie de er blevet optaget og på hvilke de ikke er. Jeg er nu mest interesseret i de to teologiske fakulteter, som igen i år har en meget lav tilgang af studerende - 147 studerende er blevet optaget, dvs. at alle er blevet optaget og der står ledige pladser tilbage.Hvis vi prøver at være kyniske og kigger på de tal, så viser erfaringen, at 67% af disse aldrig gennemfører deres studie, dvs. vi er nede på at ud af de 147 studerende bliver kun 49 uddannet teologer om 6-7 år. Menighedsfakuletet i Århus har optaget omkring 30 studerende på deres teologi-uddannelse, og de fleste af disse gemmefører nok.
Men hvor mange af disse vælger så at fortsætte ud for at blive præster? Rigtig mange fra min årgang, som gennemførte, har valgt at lave noget andet end at være præster - der er vel flere penge og bedre arbejdsforhold.
Men det korte af det lange er: Der skal bruges omkring 100-120 færdige teologer om året for at få maskineriet til at køre rundt.
Hvor ligger fejlen?
Ja, hvem er det lige, der skal bebrejdes for dette? Hvem er det, der skal lave noget om? Ja, biskopperne peger deres skyts på universiteterne: " Den er at der er for meget fortid og for lidt nutid" - siger Keld Holm fra Århus. Biskoppen i Roskilde, Peter Fischer-Møller peger også skytset lidt i kirkens egen retning, for kirken skal være bedre til at vise hvor god en uddannelse teologi-uddannelsen er. Biskoppen i Helsingør, Liselotte Rebel mener desuden, at vi som præster skal være bedre til at omsætte vores teoretiske viden ude i sognene.
Hmmm... ja, tag den! Jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg hørte en præstedatter (dobbelt præstedatter: papmor er præst og hendes rigtige mor er også præst) - hun blev spurgt om hun gerne ville læse teologi. Nej, det ville hun ikke. Jo... selve studiet er rigtig spændende, man lærer en masse spændende ting, men man bruger det bare ikke bagefter i sit arbejde.
Det er da rigtig godt ramt, synes jeg. Vi ved en masse spændende ting, og har virkelig arbejdet nede i nogle af de store ting, men hvad bruger vi det til? Forbløffende lidt! Uhyggeligt lidt!
Hvad har min tid været brugt med her i denne uge: Kirkebogsføring, navneændringer, kontakt til kirkekontor og anden administrativt kontakt. I går havde jeg en god bryllups-samtale og var i Sæby for at holde et oplæg om at søge stilheden. I dag er det så gudstjeneste på plejehjemmet og prædikenskrivning til søndag. Det, der arbejdsmæssigt har fyldt mest er derfor noget, der ikke har noget med at være teolog at gøre.
Skoen trykker mange steder
Ja, jeg tror nok man vil kunne finde et par steder, hvor skoen trykker indenfor præstefaget - og skal der laves ændringer, så vil det gå ud over menighederne vel især først og fremmest i ydrekantsområderne. Spørgsmålet er: Er det det værd? Er det en for stor regning at give til sognene for at de kan sikres en teolog-uddannet præst? Eller skal vi genetablere den gamle ordning med særuddannede præster? De har da klaret det meget godt - dem, der er aktive særuddannede præster i dag... men kan man så ikke tage skridtet fuld ud og lade det være præsteuddannelsen og ikke en lang teologiuddannelse, som er langt fra præstens hverdag?
Ja, spørgsmål er der nok af - og det er ikke mig, der skal besvare dem... tak for det! Men besvares skal de jo nok - og iværksættes hurtigt, hvis fraværet af præster ikke skal tage fat.
Nå, jeg vil ringe ind til kordegnen i Hjørring nu - en ændring af fødselsregistreringstedet på en person i Sønderjylland - det står forkert i den elektroniske kirkebog og det er kun dem, der kan ændre det.
søndag, juli 26, 2009
Søndagstanker - 2
I dag har vi i kirken hørt om Zakæus - tolderen, der fik lov til at starte på en frisk, da Jesus inviterede sig selv til middag i hans hus.
Hvis jeg skulle holde prædiken i dag - det skulle jeg ikke, da jeg har ferie... men skulle jeg, så ville mit tema være: Gud giver mulighed for en ny start. Historien om Zakæus er nok min favorit-historie i Bibelen - dels fordi hvem har ikke sunget om ham i den kristne børneklub som barn, men dybest set, fordi den handler om mig. Jeg er den fortabte, som Jesus er kommet for at opsøge og frelse - jeg er grunden til at Jesus kom til jorden. Som vi hører i Mozarts Requiem: "Kom ihu, fromme Jesus, at for min skyld gik du smertens vej" (eller som det hedder på latin: "recodare, Jesu pie, quod sum causa tuæ viæ"). Jeg er grunden til at Jesus kom til jorden - for at give mig en ny start på trods af mine fejl og min synd.
Egentlig kan vi nok forstå kødranden af mennesker, at de bliver forarget over Jesus - for hvorfor kunne han gå ind til Zakæus og spise med ham, en synder?! Fejl og nederlag er noget af det værste at rode sig ud af - det klæber ved en.
Klæber ved ens omdømme - "sådan er han nu en gang". Selv når vi så forsøger at gøre noget anderledes, så hænger der stadigvæk en flig af tvivl hos folk, om det nu også kan passe. "For vi kender ham jo".
Klæber ved ens handlinger - og "tvinger" os til at gøre en anden fejl - eller leder i retningen af flere fejl. F.eks. man lyver, men for at dække over en løgn, så er man nødt til at finde på en anden løgn... og pludselig er man fanget i et net af løgne. Løgnen lever sit eget liv.
Det er derfor svært at komme ud af fejl og synder, fordi det klæber sig til en. Vi kan ikke som en anden Münchausen hive os selv op i hårene - og det var heller ikke det, der skete med Zakæus. Jesus kom og tilbød ham en ny start - en ny start, hvor du ikke længere er bestemt af dine handlinger og fejl i fortiden. Han skal ikke længere lade sin fortid bestemme sin nutid og fremtid. Han skal ikke længere være begrænset af folks opfattelse af ham, og heller ikke længere være bundet af sine gamle fejl.
"Vi slår en streg i sandet - og når du krydser den, så glemmer vi alt det, der er bag dig. Ikke fordi det bare er glemt, men fordi det er tilgivet, fordi du er frelst".
----
Åh Jesus, kom og sig det til mig også!!
- god søndag!
Hvis jeg skulle holde prædiken i dag - det skulle jeg ikke, da jeg har ferie... men skulle jeg, så ville mit tema være: Gud giver mulighed for en ny start. Historien om Zakæus er nok min favorit-historie i Bibelen - dels fordi hvem har ikke sunget om ham i den kristne børneklub som barn, men dybest set, fordi den handler om mig. Jeg er den fortabte, som Jesus er kommet for at opsøge og frelse - jeg er grunden til at Jesus kom til jorden. Som vi hører i Mozarts Requiem: "Kom ihu, fromme Jesus, at for min skyld gik du smertens vej" (eller som det hedder på latin: "recodare, Jesu pie, quod sum causa tuæ viæ"). Jeg er grunden til at Jesus kom til jorden - for at give mig en ny start på trods af mine fejl og min synd.
Egentlig kan vi nok forstå kødranden af mennesker, at de bliver forarget over Jesus - for hvorfor kunne han gå ind til Zakæus og spise med ham, en synder?! Fejl og nederlag er noget af det værste at rode sig ud af - det klæber ved en.
Klæber ved ens omdømme - "sådan er han nu en gang". Selv når vi så forsøger at gøre noget anderledes, så hænger der stadigvæk en flig af tvivl hos folk, om det nu også kan passe. "For vi kender ham jo".
Klæber ved ens handlinger - og "tvinger" os til at gøre en anden fejl - eller leder i retningen af flere fejl. F.eks. man lyver, men for at dække over en løgn, så er man nødt til at finde på en anden løgn... og pludselig er man fanget i et net af løgne. Løgnen lever sit eget liv.
Det er derfor svært at komme ud af fejl og synder, fordi det klæber sig til en. Vi kan ikke som en anden Münchausen hive os selv op i hårene - og det var heller ikke det, der skete med Zakæus. Jesus kom og tilbød ham en ny start - en ny start, hvor du ikke længere er bestemt af dine handlinger og fejl i fortiden. Han skal ikke længere lade sin fortid bestemme sin nutid og fremtid. Han skal ikke længere være begrænset af folks opfattelse af ham, og heller ikke længere være bundet af sine gamle fejl.
"Vi slår en streg i sandet - og når du krydser den, så glemmer vi alt det, der er bag dig. Ikke fordi det bare er glemt, men fordi det er tilgivet, fordi du er frelst".
----
Åh Jesus, kom og sig det til mig også!!
- god søndag!
lørdag, juli 25, 2009
søndag, juli 19, 2009
Søndagstanker
Hvis jeg skulle prædike i dag - hvilket jeg ikke skal, da jeg har ferie - men skulle jeg, så ville jeg prædike om nåden! Et af de stærkeste ord i kristendommen, og samtidig et af de ord, der er sværest helt at forstå: Nåden.
Vi er jo vant til at se farisæerne og de skriftkloge som "the bad guys", så i første omgang kan man nok ånde lettet op, når Jesus siger, at vores retfærdighed skal overgå den, de kan præstere. Vi vil nok ikke sige, at vi er perfekte og lever op til alt det Jesus siger, men dem kan vi da godt overgå! Men nej - sådan er det jo slet ikke. Disse mennesker var de meste fromme og mest lovopfyldende man kunne forestille sig - de havde endda lavet ekstra love og regler for at være sikre på at overholde Guds lov. Vores retfærdighed skal overgå de menneskeligt set mest retfærdige menneskers liv. Jesus siger altså ikke, at vores retfærdighed skal være større end den man finder hos de dårligste og foragteligste - "når I bare er bedre end de værste, så kan I komme ind i himmeriget".
Det er ikke det Jesus siger: Hvis I vil med derind, så må I være bedre end de bedste. I må være retfærdigere end de retfærdigste. Hvis I ikke er det, jamen så kender I alternativet til himmelen og I vil lære det endnu bedre at kende, for det er dér I vil tilbringe jeres liv efter døden".
Vi sidder altså i fælden - for det er ikke til at have en retfærdighed, der overgår deres - for grunden til at deres retfærdighed ikke slår til er, at de er syndere. Selv med deres bedste evner, deres største anstrengelser kunne de ikke bekæmpe deres identitet som syndere. At være synder kan sammenlignes med en livstruende sygdom, hvor vi måske kan bekæmpe symptomerne, men vi kan ikke stille noget op mod selve sygdommen - som er den livstruende sygdom.
Farisæerne kan godt lade være med at slå sin bror ihjel - men kan han lade være med at blive gal på sin bror, når broderen har gjort ondt mod ham?
Egentlig er Jesus ligeglad med handlingen - han peger ind til det inderste i mennesket, det vi kalder hjertet. Det er dér handlingen fødes - det er dér i vreden hos mig selv at krigen, drabet, løgnen, utroskaben og al verdens ulykker begynder.
Hvem kan så blive frelst? Ja, der skal et under til. Der skal en genfødsel til (Romerbrevsteksten). Det er et under - og det er et under, som vi alle kan få del i kvit og frit fra vores side. Vi skal bare tage imod - vi skal tage Jesus på ordet og tro - vi skal leve vores liv sammen med Jesus - tættere og tættere på ham og han vil forvandle os. Vi er ikke længere slaver under synden, men vi er børn af den almægtige, der vil lave os om, så vi mere og mere ligner ham. Og i den forvandling vil han støtte os - og han vil ikke slippe os, for vi er fuldkommen lige som han. I et par vers længere fremme i bjergprædikenen siger Jesus - "så vær da fuldkommen, som jeres himmelske far er fuldkommen".
... GOD SØNDAG!
torsdag, juli 16, 2009
Det kan simpelthen ikke passe...
Prøv forestil jer det her:
1) En ældre dame forsvinder fra sin bopæl lørdag - en etageejendom i Hirtshals med elevator.
2) Damen er svagelig og kan ikke klare sig uden den rollator, som man finder nær/på bopælen.
Spørgsmål 1: Hvor kigger man først?
Ja, hvis jeg ledte efter hende, så ville jeg begynde min eftersøgning ud fra bopælen og langsomt udvide søgningen. Checke opgangen, hvor hun bor og så derefter kælder og nabobygninger og så derefter - hvis jeg endnu ikke har fundet hende, så ville jeg begynde at kigge steder, hvor det er sandsynligt, at hun var taget hen. Alt med udgangspunkt i at hun var dårligt gående.
I går - onsdag - så vi en hellikopter flyve over Horne, og lande et eller andet sted i Hirtshals. Vi undrede os over hvad den skulle dér, og fik svaret, da vi læste om den 54 årige kvinde, der var forsvundet fra sin bopæl - hjemmehjælperen opdagede, at hun var væk. For det var hende, at poitiet ledte efter - og der var samtidig sat en hundepatrulje på opgaven og to almindelige politipatruljer.
... det er desværre set før, at en person forsvinder fra sit hjem, og ikke altid bliver de fundet i live. Denne her sag endte heldigvis heldigt... hun blev fundet i live. Afkræftet, men i live!
Men var det så helikopteren, der fandt hende? Nej!
Men var det så hundepatruljen, der fandt hende? Nej!
Men var det så en af de to almindelige patruljer, der fandt hende? Nej!
... men hvem var det så? Jo, hun blev fundet af rengøringspersonalet få meter væk fra hendes bopæl. Om lørdagen havde hun taget elevatoren op til sin bopæl stueetagen, men ved en fejl kom hun til at trykke sig op på førstesalen, hvor der ikke bor nogen. Da hun opdagede fejlen havde hun ikke kræfter til at trykke på knappen til elevatoren igen. Kvinden har derfor siddet på repoesen og ventet på hjælp siden i lørdags... så at hun var svækket er vel ganske forståeligt, når hun hverken har haft vådt eller tørt. Og det en af de varme sommerweekender.
Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvad nu hvis rengøringspersonalet havde ferie, og ikke var kommet? Hvad nu, hvis de ikke gjorde rent på den etage, når der nu alligevel ikke boede nogen dér?
... og så kan jeg heller ikke lade være med at tænke: Klodsmajorer!! Hvorfor har de ikke ledt efter hende i nærheden af, hvor hun bor, når hun nu ikke kan klare sig uden rolatoren? Jeg ved ikke hvem ,der har stået for eftersøgningen, men mon ikke, at de sidder med en dårlig smag i munden, for det kunne lige så godt have gået helt galt... Hun kunne være blevet fundet ganske få minutter efter hendes forsvinden, i stedet skulle der gå 4 dage.
I kan læse om hele historien her på DRs hjemmeside:
Hellikopter leder efter forsvunden kvinde
Eftersøgt kvinde fundet afkræftet
... vel! God sommer!
1) En ældre dame forsvinder fra sin bopæl lørdag - en etageejendom i Hirtshals med elevator.
2) Damen er svagelig og kan ikke klare sig uden den rollator, som man finder nær/på bopælen.
Spørgsmål 1: Hvor kigger man først?
Ja, hvis jeg ledte efter hende, så ville jeg begynde min eftersøgning ud fra bopælen og langsomt udvide søgningen. Checke opgangen, hvor hun bor og så derefter kælder og nabobygninger og så derefter - hvis jeg endnu ikke har fundet hende, så ville jeg begynde at kigge steder, hvor det er sandsynligt, at hun var taget hen. Alt med udgangspunkt i at hun var dårligt gående.
I går - onsdag - så vi en hellikopter flyve over Horne, og lande et eller andet sted i Hirtshals. Vi undrede os over hvad den skulle dér, og fik svaret, da vi læste om den 54 årige kvinde, der var forsvundet fra sin bopæl - hjemmehjælperen opdagede, at hun var væk. For det var hende, at poitiet ledte efter - og der var samtidig sat en hundepatrulje på opgaven og to almindelige politipatruljer.
... det er desværre set før, at en person forsvinder fra sit hjem, og ikke altid bliver de fundet i live. Denne her sag endte heldigvis heldigt... hun blev fundet i live. Afkræftet, men i live!
Men var det så helikopteren, der fandt hende? Nej!
Men var det så hundepatruljen, der fandt hende? Nej!
Men var det så en af de to almindelige patruljer, der fandt hende? Nej!
... men hvem var det så? Jo, hun blev fundet af rengøringspersonalet få meter væk fra hendes bopæl. Om lørdagen havde hun taget elevatoren op til sin bopæl stueetagen, men ved en fejl kom hun til at trykke sig op på førstesalen, hvor der ikke bor nogen. Da hun opdagede fejlen havde hun ikke kræfter til at trykke på knappen til elevatoren igen. Kvinden har derfor siddet på repoesen og ventet på hjælp siden i lørdags... så at hun var svækket er vel ganske forståeligt, når hun hverken har haft vådt eller tørt. Og det en af de varme sommerweekender.
Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvad nu hvis rengøringspersonalet havde ferie, og ikke var kommet? Hvad nu, hvis de ikke gjorde rent på den etage, når der nu alligevel ikke boede nogen dér?
... og så kan jeg heller ikke lade være med at tænke: Klodsmajorer!! Hvorfor har de ikke ledt efter hende i nærheden af, hvor hun bor, når hun nu ikke kan klare sig uden rolatoren? Jeg ved ikke hvem ,der har stået for eftersøgningen, men mon ikke, at de sidder med en dårlig smag i munden, for det kunne lige så godt have gået helt galt... Hun kunne være blevet fundet ganske få minutter efter hendes forsvinden, i stedet skulle der gå 4 dage.
I kan læse om hele historien her på DRs hjemmeside:
Hellikopter leder efter forsvunden kvinde
Eftersøgt kvinde fundet afkræftet
... vel! God sommer!
torsdag, juli 09, 2009
Uagtsomt manddrab?
Endnu en gang er vi vidne til vanvidskørsel - denne gang dog ikke med alkohol, så vidt vi kan se i nyhederne. En 23 årig mand, der har mistet kørekortet pga.... ja, vanvidskørsel, mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i et busskur, hvor der var en gravid kvinde. Hun slipper med bækkenbrud, imens hendes 5 uger gamle barn desværre blev aborteret ved ulykken. Man overvejer om sigtelsen imod ham også skal indbefatte uagtsomt manddrab (se mere - tryk her)
Jeg bliver simpelthen så frustreret over at sådan noget sker! Et er at knægt har gjort... ja, for han er jo ikke meget mere end en ung knægt... et er at han har gjort det en gang før, men at han så gør det igen viser, at den første straf ikke duede. Hvad gør man lige overfor sådan en mangel på respekt for andres liv? De dræber - der var for nogle år siden en engelsk udsendelse om trafikdrab, der hed "Licens to kill" - som vel også oversat kan betyde "med ret til at dræbe"... eller er det "kørekort til at dræbe"? Men det er som om, at det er mere ok, når det har med bilen at gøre - danskernes nationalhelligdom.
Jeg er meget spændt på, om han vil blive sigtet for uagtsomt manddrab - og om han vil blive dømt for det. For det vil også fortælle lidt om hvilken retsstatus det ufødte barn i virkeligheden har i Danmark.
Så jeg tror ikke at han bliver dømt for det... men det er jo det gode med pessimister - der er større risiko for at de bliver skuffede!
Jeg bliver simpelthen så frustreret over at sådan noget sker! Et er at knægt har gjort... ja, for han er jo ikke meget mere end en ung knægt... et er at han har gjort det en gang før, men at han så gør det igen viser, at den første straf ikke duede. Hvad gør man lige overfor sådan en mangel på respekt for andres liv? De dræber - der var for nogle år siden en engelsk udsendelse om trafikdrab, der hed "Licens to kill" - som vel også oversat kan betyde "med ret til at dræbe"... eller er det "kørekort til at dræbe"? Men det er som om, at det er mere ok, når det har med bilen at gøre - danskernes nationalhelligdom.
Jeg er meget spændt på, om han vil blive sigtet for uagtsomt manddrab - og om han vil blive dømt for det. For det vil også fortælle lidt om hvilken retsstatus det ufødte barn i virkeligheden har i Danmark.
Så jeg tror ikke at han bliver dømt for det... men det er jo det gode med pessimister - der er større risiko for at de bliver skuffede!
tirsdag, juli 07, 2009
Michael Jackson (1958-2009)
Jeg sidder netop og ser mindehøjtideligheden for Michael Jackson, dette er skrevet under højtideligheden og er mine umiddelbare reaktion og tanker.
Og hvis du siger: Jeg så det ikke… ja, så er det ikke fordi du ikke ville, fordi du ikke var interesseret eller fordi du ikke ville lade dig styre af dette Hollywood-medie-show! Nej, så er det fordi du bare ikke kunne eller fordi du i eftertiden vil kunne sige ”jeg så det ikke”. Så på den måde definerer du dig også selv ud fra denne begivenhed. Så du kunne lige så godt have set det… beklager!
Og ja – det var også et medie-cirkus. Især nyhedsværterne på TV2-NEWS har været pinlige!! ”Jeg sidder her og får gåsehud”. ”Fortæl os, hvad andre medier fortæller”. Men okay, det er jo de samme, der gejler en stemning op ved begivenhederne, ”det er så smukt, så smukt, så smukt”.
Show eller sorg?
Men hvad er det så, at jeg er vidne til? Det er virkelig Hollywood i højeste gear – man har lidt indtrykket af, at det her slet ikke er en mindehøjtideligehed, men endnu et show. Jeg sagde til Judith, at det kunne da lige passe, at han slet ikke er død, men det bare er et velsmurt propaganda-nummer for hans comeback-show”. Det ville virkelig have været et comeback, der ville noget… men nok også efterlade Jackson som den mest hadede mand i hele USA!! Men nej – indtil videre har Hollywood ladet ham blive i sin kiste, for selv om de kan meget på film, så i virkeligheden er en stjerne død, når hjertet holder op med at slå. I virkeligheden bliver den døde i sin kiste, om den så er lavet af billig træ eller i Jacksons tilfælde lavet af ægte guld. Det virker virkelig surrealistisk at tænke på, at i guldkisten ligger en død mand!
Men er det bare et show?
- Der var noget virkelig ægte over Stewie Wonders ”Det er det øjeblik, som jeg har håbet ikke at skulle leve og være en del af”. Der var noget smerteligt over hans sang! Men er det show eller sorg?
- En kvindelig skuespiller (Brooke Shields), jeg ikke kender, men som åbenbart var god ven af Jackson, står nu og forsøger at tale om hvordan de havde det sammen. Hun har åbenbart også været en barnestjerne, der var tvunget til at blive voksen alt for hurtigt. Grædende står hun og taler… er det show eller sorg?
- Lige nu står en bror og synger Charlie Chaplins
Smile
tho' your heart is aching
smile
even tho' it's breaking
when there are clauds in the sky
you'll get by
if you
smile through your fear and sorrow
smile and maybe tomorrow
you'll see the sun come shining thru for you.
Light up your face with gladness
hide ev'ry trace of sadness
altho' a tear maybe ever so near
that's the time you must keep on trying
smile
what's the use of crying
you'll find that life is stillworth while
if you'll just smile.
Selv om han kunne klare at synge sangen uden at stemmen knækkede (utroligt, når han står foran sin brors kiste) – så måtte han stoppe op til sidst. Igen: Er det show eller sorg?
- ”En tydeligt bevæget Usher sang Gone to soon”… er det show eller sorg?
Jeg føler mig faktisk lidt hårdhjertet, når jeg sidder og skriver dette… men det er jo skuespillere og sangere, der er vant til at arbejde med følelser og fabrikere sorg og følelser på scenen og på film. Så når de så står og viser følelser… så sidder jeg i hvert fald og tænker: Er det show eller sorg?
Kan I huske en af de sidste scener i ”Mrs. Doubtfire”, hvor dommeren afviser faderens grædende bøn om at få mere tid sammen med børnene med, at han ikke tror på at det han har set var ægte følelser… og ikke bare et shownummer.
Kan man sørge foran… ja… hele verden uden at det på en eller anden måde bliver show? Sikkert ikke – men midt i det hele, så er det vel også ægte… ja, det må være ægte… det bør være ægte… det skal være ægte! Især for hans egen egen familie, der tårevældet siger farvel.
Eneste sted, hvor det unægtelig var ægte var, da hans 12-årige datter Paris gik frem og sagde, at hun havde haft verdens bedste far. De tårer kan ikke være show. Det var ægte (der er sikker nogen, der vil kalde det for usmageligt at være vidner til det, men ja... jeg er ikke blandt dem). Til sidst var der gruppekram på scenen Det var en afsked med en mand og et menneske med en familie, der savner ham!
Og det – og alt det andet – bliver modtaget som ægte og sender følelser ud til en verden, der nu pludselig har endnu et samlingspunkt, som man ikke var bevidst om før. Det virkede bestemt ikke forlorent, jeg tror faktisk det var ægte... eller også rigtig godt show!
Folk gik ind til afskeden grinende og smilende - tog billeder af hinanden, for det her var en folkefest. Folk gik ud af hallen stille - som journalisten sagde: "Der havde været mere følelser og spiritualitet end de havde regnet med. Det havde været noget andet".
Gud på scenen
Til tonerne af gospelsangen, ”We are going to se the king” blev en guldkiste med Michael Jackson båret ind foran scenen. Hmmm… når nu Michael kaldes the king, så kunne det godt tolkes blasfemisk, at man bruger en sang, der handler om Jesus, om et menneske. Og så igen… denne religiøse tone holdt hele vejen igennem. Så set i det lys var det stort, at synge ”no more dying there, we are going to see the king”… det kan man ikke sige om ”King of the Pop”, men om King of the world, Jesus.
Man kan som kristen naturligvis kun glæde sig over, at mange af de sange, som der synges og mange af de ord der siges, relaterer til Gud. Stevie Wonder: ”I know God is good”.
Det er kun Guds kærlighed i Kristus, der kan løfte os til højere ”to higher grounds”, siger en datter af Martin Luther King.
En soulsanger (Smokey Robertson) har vist lige sluttet mindehøjtideligheden af med ordene: ”Jeg tror så meget på Gud. Jeg tror så meget på, at det her ikke er alt. Min bror er et sted, hvor han helt sikkert vil leve for evigt. Så han vil leve for evigt to steder… for verden vil aldrig nogensinde glemme Michael Jackson. Gud velsigne dig… jeg ved at han gør det”.
Hvor er det dog skønt! Men hvor var Gud og Jesus henne i Michael Jacksons sange? Jo, der var strejf af det – der var ting, der kunne tolkes i den retning, og der var også stærke tekster som ”Ill be there”. Men prøv forestil dig hvor meget, der kunne være blevet udrettet, hvis Michael Jackson havde brugt sit talent fuldt ud i Guds tjeneste? Hvis han havde sunget lige ud om Jesus i stedet for noget, der skulle tolkes frem? Ja, det er ikke til at sige!
Og så truer det hele spirituelle med at ryge en tur på gulvet under sangen ”We are the world”, hvor de forskellige symboler for kristendommen, jødedom, islam, jing og jang, buddhisme… flyver rundt og smelter sammen. ”We are all part of Gods great family”…
Hvad er det så for en gud, der er blevet snakket om? Det sidste brød jeg mig altså ikke om – en sammensmeltning af verdens religioner og kristendommen. Øv! Sådan "en-verdens-religion". Der var vist mange kager, der skulle meles her i aften: Afro-amerikanerne (eller hvad man nu må kalde dem i dag) prøver på at hente Michael tilbage, politikeren fra kongressen prøver at få lidt populistisk medvind efter Michaels død... og altså også religion. Er Michael Jackson - af udseende både mand og kvinde - samlingspunktet for pan-religiøsiteten?
Til sidst…
Når man ser den her mindehøjtidelighed, og hører de ord, der bliver sagt… når man ser hvor mange tv-kanaler, der sender live verden over herfra. Så må i hvert fald hele tiden holde mig for øje: Han var bare en sanger og danser. Og ikke ”bare” som noget negativt, men det er ikke en religiøs personlighed, det er ikke en politiker eller frihedskæmper, der er blevet skudt, det er ikke en forfatter, der har skrevet vægtige bøger.. nej, det er en sanger. Godt nok en stor og kendt sanger, der har øvet indflydelse på rigtig mange sangere og inspireret endnu flere. Men altså kun en sanger, en sanger… men nej, det er han ikke mere. Han er blevet mere end en sanger! Han er blevet mere end en danser! Han er nu blevet den utilnærmelige Michael Jackson – foreneren, legenden, en mand med en himmelsk mission. Som en sagde: Nu er han større end han nogensinde har været i sit liv!
Jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvor var alle de mennesker henne, da anklagerne mod pædofili og medierne kastede sig over ham? Den ene efter den anden stod nu frem – selv en fra kongressen ville fremlægge et forslag til en lov, der ville slå hans navn fast for altid, og altid og altid! Men hvor var de henne, da han virkelig blev fremstillet som et monster? Tja…
Det har været en mærkelig omgang at være vidne til, på en og samme tid rørende og provokerende. Men jeg er faktisk glad for at have set det, selv om jeg ikke havde regnet med at bruge en hel aften på det. Jeg tror faktisk aldrig jeg har brugt så meget tid på Michael Jackson som i aften. Jeg har egentlig altid synes, at han var mærkelig! Ødelagde sig selv – og døde til sidst af det. Som person var han yderst mærkeligt. Hvorfor fik han foretaget plastik-operationer? Hvorfor gemte han sig bag en hvid ansigtsmaske… hvorfor ødelagde han sig selv? Før han døde havde jeg i baghovedet, at Michael Jackson var en sanger, der havde sit bedste bag sig, og nu flygtede fra verden, til Dubai og andre steder…
Men ok… mange af hans sange er faktisk rigtig gode. Den første sang jeg hørte fra ham var ”Bad”… og wau… det er vist første gang at jeg er faldet pladask for en sang lige med det samme. De fleste sange skal man høre et par gang, før i hvert fald jeg synes om dem. Den her røg lige ind allerførste gang.
The man in the mirror
Nu er showet slut – kisten blev båret ud af tonerne af ”The man in the mirror”.
I'm Starting With The Man In The Mirror
I'm Asking Him To Change His Ways
And No Message Could Have Been Any Clearer
If You Wanna Make The World A Better Place
Take A Look At Yourself, And Then Make A Change
Michael Jackson er død… hans musik lever, og vil sikkert leve stærkere fra nu af.
fredag, juli 03, 2009
Er det bare mig...
... eller begynder det ikke at blive lidt træls med de folk, der stiller sig frem og snakker om intime detaljer om Michael Jackson? Senest er det hans bodyguard, men en sygeplejerske har også haft sine minutter foran pressen - ja, selv en børnepasser til hans børn har fortalt livligt om livet med den specielle familie.
Burde sådanne personer ikke have en eller anden form for tavshedspligt - at det jeg oplever skal jeg ikke fortælle videre. Kun til en dommer - hvis der kommer en retssag (og det er jo USA,så hvorfor skulle der ikke komme en retssag?) - men ikke til pressen. I stedet for er de mere end villige til at snakke - og pressen er klar til at stille spørgsmål.
Og nej - hvad der er sket i Michael Jacksons privatliv har ikke almen betydning for menneskeheden, så det berettiger brud på... om ikke tavshedspligt, som de måske ikke har, så i hvert fald pli og almindelig anstændighed. Hvad der kører her er jo bare almindelig nysgerighed, at vi gerne vil vide, hvad der er sket - og hvordan det er sket - og hvornår det er sket... så vi kan gyse lidt, indtil næste ulykke skyller hen over os.
En undersøgelse for leden fortalte, at amerikanerne mente, at medierne er gået i selvsving omkring sangerens død. 30 % mente, at dækningen havde et passende omfang, imens 3% mente, at der var talt for lidt om hans død i medierne... hmmm... det sidste vil jeg nok ikke mene.
God weekend!
Burde sådanne personer ikke have en eller anden form for tavshedspligt - at det jeg oplever skal jeg ikke fortælle videre. Kun til en dommer - hvis der kommer en retssag (og det er jo USA,så hvorfor skulle der ikke komme en retssag?) - men ikke til pressen. I stedet for er de mere end villige til at snakke - og pressen er klar til at stille spørgsmål.
Og nej - hvad der er sket i Michael Jacksons privatliv har ikke almen betydning for menneskeheden, så det berettiger brud på... om ikke tavshedspligt, som de måske ikke har, så i hvert fald pli og almindelig anstændighed. Hvad der kører her er jo bare almindelig nysgerighed, at vi gerne vil vide, hvad der er sket - og hvordan det er sket - og hvornår det er sket... så vi kan gyse lidt, indtil næste ulykke skyller hen over os.
En undersøgelse for leden fortalte, at amerikanerne mente, at medierne er gået i selvsving omkring sangerens død. 30 % mente, at dækningen havde et passende omfang, imens 3% mente, at der var talt for lidt om hans død i medierne... hmmm... det sidste vil jeg nok ikke mene.
God weekend!
torsdag, juli 02, 2009
The man in the mirror - en prædiken
Vi havde en rigtig god aften - En sommeraften på Hellehøj. Der vil snart komme en video ud derfra. Vi var omkring 250 mennesker til en god gudstjeneste og efterfølgende hygge med folkedans og kaffe (desværre var der ingen, der havde købt pølser!!! ... så grillen stod ubrugt hen!). Men hermed prædikenen - som handler om etik og nåden, hvis man skal tale dogmatisk om den.
----------------------------
Da jeg skulle forberede min Sankt Hans tale i sidste uge, løb jeg over en sang skrevet af Flemming Jensen fra de gode gamle satiredage, hvor vi synes, at det var sjovt at se ”Jensen Tonaight”. I den sang synger han blandt andet:
Kan I huske gamle dage?
Uden kvide! - Uden klage!
Da var alting som før.
Det var rart at eksisteremen
det er det ikke mere.
Og det er vel noget man altid har sagt: Alting var bedre i gamle dage. Vejret var bedre, kagerne var større, børnene var mere velopdragne, pigerne var smukkere… det eneste, der altid har været lige slemt, er svigermødre. I gamle dage, da var alting som før. Der var ingen gale terrorister, der truer med at dræbe uskyldige mennesker. Der var ingen global opvarmning, der truer planetens liv…. Når vi tænder for fjernsynet, så er der nok af ting, som man godt kunne tænke sig at lave om på.
I torsdags døde Michael Jackson – jeg må indrømme, at jeg nok aldrig har været den store Jackson fan, men når han pludselig efter sin død fylder medierne og overskygger f.eks. nyhedsdækningen af optøjerne i Iran, så give det jo lidt lyst til at genhøre nogle af de gamle hits.
Så jeg fandt min gamle opsamling-CD frem, HIStory, historie, eller hans fortælling. Michael Jackson har virkelig arbejdet med tanken om at verden er af lave, men du kan gøre noget. ”Heal the world” er en af sangene: ”helbred verden, gør den til et bedre sted, for mig og for dig – ja, for hele menneskeheden”.
Og i den store sang ”We are the world” synges der:
We can't go on Pretneding day by day
That someone, somewhere will soon make a change
We are all a part of God's great big family
And the truth, you know love is all we need
Og oversat betyder det noget med: ”Vi kan ikke gå rundt og forestille os, at nogen vil lave noget om et eller andet sted – for vi er alle en del af Guds store familie og sandheden er, at det eneste vi har behov for er kærlighed”.
En anden af Jacksons sange hedder ”The man in the mirror” – og den handler også om at forandre verden. Den handler om de forskellige problemer, der er i verden, lidelse, sult – man skal virkelig være blind, hvis man forsøger at lukke øjnene overfor elendigheden. Der er så meget, der skal laves om – men hvor skal man begynde? Og så lyder omkvædet:
I'm Starting With The Man In The Mirror
I'm Asking Him To Change His Ways
And No Message Could Have Been Any Clearer
If You Wanna Make The World A Better Place
Take A Look At Yourself, And Then Make A Change
Sådan hurtigt oversat betyder det:
Jeg starter med manden i spejlet
jeg beder ham om at ændre sig
Og intet budskab kan være mere tydeligt:
Hvis du vil gøre verden til et bedre sted
så kig på dig selv og lav en forandring.
Hvis du vil forandre verden, så skal du begynde med dig selv. Henne i boghandlen har man flere hylder med gør-det-selv-bøger. Der er er have-bøger, bage-bøger, Os-med-et-gammelt-hus… og så har man også bøger om selv-udvikling, hvordan vi forandre os selv. Der er et helt marked for sådanne bøger, der kommer med gode råd og vejledninger.
Men spørgsmålet er: Kan vi lave om på os selv? Kan vi som en anden Münchausen hive os selv op med hårene? Kan vi ændre manden i spejlet – bare hvis vi tager os sammen, gør vort bedste og lidt til, kan vi så forandre os? Bibelen siger: Nej, det kan vi ikke. Jo, vi kan måske godt ændre det spejlbillede som vi ser, når vi kigger i spejlet. Vi kan farve vores hår – vi kan tabe os – vi kan bruge hundredvis af kroner på anti-rynkecreme – ja, vi kan endda som Michael Jackson få den ene plastikoperation efter den anden… vi kan ændre billedet som vi ser, når vi kigger ind i spejlet, men vi kan ikke forandre manden, der kigger i spejlet. Michael Jackson kunne forandre spejlbilledet ved hjælp af plastikoperationer, så han var helt ukendelig, når man sammenligner billederne af ham fra start til slut. Men han var stadigvæk den samme – nogle kalder ham endda drengen, der aldrig blev voksen. En bange dreng
Vi kan ikke forandre os selv – vi kan måske forandre den måde folk ser på os på ved at stramme os an, når vi er sammen med dem… men sådan noget skuespil holder ikke i længden. Vi kan forandre os selv på overfladen – ikke dybest inde.
Jeg læste for lidt siden fra Bibelen: ”Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”. Og er det ikke også det, at vi desværre mærker så mange gange: At selv om vi gerne vil gøre et eller andet godt, så er det ikke altid, at vi får det gjort. Og omvendt: Det som vi ikke vil – det kommer vi somme tider til at gøre alligevel, selv om vi dybest set ikke ville gøre det. Vi vil jo gerne give penge til hjælpeorganisationerne, men når vi står med et girokort nede ved banken og dankortet pludselig skal i bevægelse, så er det noget andet noget. Vi vil jo gerne være god og gøre det bedste for vores ægtefælle og vores børn, men alligevel kludre vi i det somme tider, og de bliver skuffede – måske endda også kede af det. ”Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”.
Men Bibelen siger, at vi skal prøve at kigge væk fra spejlet og kigge ind i et andet spejl: Nemlig Bibelen. Vi har en lille dreng derhjemme, Josva, og efter at han er begyndt i dagplejen, hvor de andre børn er noget ældre end ham selv, så er det virkelig gået stærkt med hans udvikling, fordi han pludselig har nogle at stræbe efter at ligne. Så nu kan han sige som en traktor og han kan forsøge at spise med gaffel – selv om han ikke altid rammer munden. Vi skal ikke bare se på manden i spejlet og måske blive deprimeret over det vi ser, men vi skal se i Guds ord og dér finde ham, der kan forandre os, nemlig Jesus. Vi skal sammenligne os og stræbe efter den perfekte.
Et andet sted skriver Paulus: ”alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billed, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er” (2 Kor 3,18).
Læs i Bibelen og læs dér om at du er skabt i Guds billede – og derfor er vi elsket. Det kan være svært at huske, at vi er elsket af Gud i en verden, hvor man er hvad man gør, ”har du succes eller er du en fiasko?”. Men Gud elsker dig ikke, fordi du er god eller dygtig. Gud elsker dig. Punktum. Der er ikke noget du kan gøre for at få Gud til at elske dig mere, og der er ikke noget, du kan gøre for at få ham til at elske dig mindre. Og Gud ønsker at være sammen med dig og forme dig – han ønsker at følge dig, så du mere og mere må ligne ham. Jeg er jo ikke tilfreds med at min Josva stopper sin udvikling her – og tænker, ”nu kan jeg sige som en traktor, så må det være godt nok”. Jeg vil naturligvis støtte ham og rose ham hver eneste gang, han siger som en traktor, men lige så langsom vil jeg være med til at danne hans sprog. Og på samme måde med Gud: Han ønsker at vi mere og mere skal ligne ham – og støtter os og hjælper os fremad. Og vi lærer ham at kende ved at læse i Bibelen, ved at bede – ja, ved at gå i kirke. Han ønsker at forandre dig, så du kan væøre med til at forandre verden. Og med ham i ryggen kan vi gå ud i verden og lave den del af verden om, som er inde for vores rækkevidde.
Frans af Assisi, der levede fra 1182-1226 bad denne bøn, som skal være min aftenbøn her i aften:
Herre,
Gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor forurettelsen råder.
Lad mig bringe enighed, hvor spliden råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder.
Mester, lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste,
ikke så meget søge at blive forstået som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket som at elske.
For det er ved at give, man får.
Det er ved at glemme sig selv, man finder sig selv.
Det er ved at tilgive, man finder tilgivelse.
Det er ved at dø, man opstår til evigt liv.
Amen.
----------------------------
Da jeg skulle forberede min Sankt Hans tale i sidste uge, løb jeg over en sang skrevet af Flemming Jensen fra de gode gamle satiredage, hvor vi synes, at det var sjovt at se ”Jensen Tonaight”. I den sang synger han blandt andet:
Kan I huske gamle dage?
Uden kvide! - Uden klage!
Da var alting som før.
Det var rart at eksisteremen
det er det ikke mere.
Og det er vel noget man altid har sagt: Alting var bedre i gamle dage. Vejret var bedre, kagerne var større, børnene var mere velopdragne, pigerne var smukkere… det eneste, der altid har været lige slemt, er svigermødre. I gamle dage, da var alting som før. Der var ingen gale terrorister, der truer med at dræbe uskyldige mennesker. Der var ingen global opvarmning, der truer planetens liv…. Når vi tænder for fjernsynet, så er der nok af ting, som man godt kunne tænke sig at lave om på.
I torsdags døde Michael Jackson – jeg må indrømme, at jeg nok aldrig har været den store Jackson fan, men når han pludselig efter sin død fylder medierne og overskygger f.eks. nyhedsdækningen af optøjerne i Iran, så give det jo lidt lyst til at genhøre nogle af de gamle hits.
Så jeg fandt min gamle opsamling-CD frem, HIStory, historie, eller hans fortælling. Michael Jackson har virkelig arbejdet med tanken om at verden er af lave, men du kan gøre noget. ”Heal the world” er en af sangene: ”helbred verden, gør den til et bedre sted, for mig og for dig – ja, for hele menneskeheden”.
Og i den store sang ”We are the world” synges der:
We can't go on Pretneding day by day
That someone, somewhere will soon make a change
We are all a part of God's great big family
And the truth, you know love is all we need
Og oversat betyder det noget med: ”Vi kan ikke gå rundt og forestille os, at nogen vil lave noget om et eller andet sted – for vi er alle en del af Guds store familie og sandheden er, at det eneste vi har behov for er kærlighed”.
En anden af Jacksons sange hedder ”The man in the mirror” – og den handler også om at forandre verden. Den handler om de forskellige problemer, der er i verden, lidelse, sult – man skal virkelig være blind, hvis man forsøger at lukke øjnene overfor elendigheden. Der er så meget, der skal laves om – men hvor skal man begynde? Og så lyder omkvædet:
I'm Starting With The Man In The Mirror
I'm Asking Him To Change His Ways
And No Message Could Have Been Any Clearer
If You Wanna Make The World A Better Place
Take A Look At Yourself, And Then Make A Change
Sådan hurtigt oversat betyder det:
Jeg starter med manden i spejlet
jeg beder ham om at ændre sig
Og intet budskab kan være mere tydeligt:
Hvis du vil gøre verden til et bedre sted
så kig på dig selv og lav en forandring.
Hvis du vil forandre verden, så skal du begynde med dig selv. Henne i boghandlen har man flere hylder med gør-det-selv-bøger. Der er er have-bøger, bage-bøger, Os-med-et-gammelt-hus… og så har man også bøger om selv-udvikling, hvordan vi forandre os selv. Der er et helt marked for sådanne bøger, der kommer med gode råd og vejledninger.
Men spørgsmålet er: Kan vi lave om på os selv? Kan vi som en anden Münchausen hive os selv op med hårene? Kan vi ændre manden i spejlet – bare hvis vi tager os sammen, gør vort bedste og lidt til, kan vi så forandre os? Bibelen siger: Nej, det kan vi ikke. Jo, vi kan måske godt ændre det spejlbillede som vi ser, når vi kigger i spejlet. Vi kan farve vores hår – vi kan tabe os – vi kan bruge hundredvis af kroner på anti-rynkecreme – ja, vi kan endda som Michael Jackson få den ene plastikoperation efter den anden… vi kan ændre billedet som vi ser, når vi kigger ind i spejlet, men vi kan ikke forandre manden, der kigger i spejlet. Michael Jackson kunne forandre spejlbilledet ved hjælp af plastikoperationer, så han var helt ukendelig, når man sammenligner billederne af ham fra start til slut. Men han var stadigvæk den samme – nogle kalder ham endda drengen, der aldrig blev voksen. En bange dreng
Vi kan ikke forandre os selv – vi kan måske forandre den måde folk ser på os på ved at stramme os an, når vi er sammen med dem… men sådan noget skuespil holder ikke i længden. Vi kan forandre os selv på overfladen – ikke dybest inde.
Jeg læste for lidt siden fra Bibelen: ”Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”. Og er det ikke også det, at vi desværre mærker så mange gange: At selv om vi gerne vil gøre et eller andet godt, så er det ikke altid, at vi får det gjort. Og omvendt: Det som vi ikke vil – det kommer vi somme tider til at gøre alligevel, selv om vi dybest set ikke ville gøre det. Vi vil jo gerne give penge til hjælpeorganisationerne, men når vi står med et girokort nede ved banken og dankortet pludselig skal i bevægelse, så er det noget andet noget. Vi vil jo gerne være god og gøre det bedste for vores ægtefælle og vores børn, men alligevel kludre vi i det somme tider, og de bliver skuffede – måske endda også kede af det. ”Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”.
Men Bibelen siger, at vi skal prøve at kigge væk fra spejlet og kigge ind i et andet spejl: Nemlig Bibelen. Vi har en lille dreng derhjemme, Josva, og efter at han er begyndt i dagplejen, hvor de andre børn er noget ældre end ham selv, så er det virkelig gået stærkt med hans udvikling, fordi han pludselig har nogle at stræbe efter at ligne. Så nu kan han sige som en traktor og han kan forsøge at spise med gaffel – selv om han ikke altid rammer munden. Vi skal ikke bare se på manden i spejlet og måske blive deprimeret over det vi ser, men vi skal se i Guds ord og dér finde ham, der kan forandre os, nemlig Jesus. Vi skal sammenligne os og stræbe efter den perfekte.
Et andet sted skriver Paulus: ”alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billed, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er” (2 Kor 3,18).
Læs i Bibelen og læs dér om at du er skabt i Guds billede – og derfor er vi elsket. Det kan være svært at huske, at vi er elsket af Gud i en verden, hvor man er hvad man gør, ”har du succes eller er du en fiasko?”. Men Gud elsker dig ikke, fordi du er god eller dygtig. Gud elsker dig. Punktum. Der er ikke noget du kan gøre for at få Gud til at elske dig mere, og der er ikke noget, du kan gøre for at få ham til at elske dig mindre. Og Gud ønsker at være sammen med dig og forme dig – han ønsker at følge dig, så du mere og mere må ligne ham. Jeg er jo ikke tilfreds med at min Josva stopper sin udvikling her – og tænker, ”nu kan jeg sige som en traktor, så må det være godt nok”. Jeg vil naturligvis støtte ham og rose ham hver eneste gang, han siger som en traktor, men lige så langsom vil jeg være med til at danne hans sprog. Og på samme måde med Gud: Han ønsker at vi mere og mere skal ligne ham – og støtter os og hjælper os fremad. Og vi lærer ham at kende ved at læse i Bibelen, ved at bede – ja, ved at gå i kirke. Han ønsker at forandre dig, så du kan væøre med til at forandre verden. Og med ham i ryggen kan vi gå ud i verden og lave den del af verden om, som er inde for vores rækkevidde.
Frans af Assisi, der levede fra 1182-1226 bad denne bøn, som skal være min aftenbøn her i aften:
Herre,
Gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor forurettelsen råder.
Lad mig bringe enighed, hvor spliden råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder.
Mester, lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste,
ikke så meget søge at blive forstået som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket som at elske.
For det er ved at give, man får.
Det er ved at glemme sig selv, man finder sig selv.
Det er ved at tilgive, man finder tilgivelse.
Det er ved at dø, man opstår til evigt liv.
Amen.
onsdag, juli 01, 2009
Sidder her og funderer.... (del 2)
Men nu er jeg snart færdig med at fundere... tak for alle inputs jeg har fået. Nu skal der bare laves en slagplan for aftenen - laves en ordentlig bunke salmeark og så ellers få øvet prædikenen igennem. Den dukker op her på hjemmesiden klokken 20.00 i aften - og så håber jeg, at jeg kan få lavet en video om aftenen også.
Men i mit arbejde fandt jeg blandt andet dette citat fra Desmond Tutu - som jeg ikke vil bruge i aften, men som alligevel rammer sømmet på hovedet... eller hvad man nu siger:
Flotte ord... men relevante ord, i en tid, hvor "religion og politik skal adskilles"... "religion fylder for meget i det offentlige rum". Men mon ikke primært det er folk, der bliver modsagt, der siger det? Nu er kristendommen så heller ikke nogen religion... (i min definition af det)... men den skal råbe og protestere, når der foregår uretfærdighed. Vi har en Gud, der er kendetegnet ved ordet - et skabende ord, et frelsende ord. Så skal vi som kirke heller ikke være tavs. Vi skal ikke blande os i alverdens ting - så vores budskab bliver udvandet og forsvinder i mængden af selvfede ord og meninger. Men vi skal være præcise og rammende - og så skal vi afspejle ikke vore egne meninger, men Guds.
Alt det her siger jeg ikke noget om i aften... men det kunne jeg lige så godt! Vi ses måske i aften... jeg er bange for at der ikke kommer så mange, da jeg hører lidt fra forskellige sider, at "jeg kan desværre ikke komme i aften". Nå... som Bibelen også siger: "Mange er kaldede, men få er udvalgte".
Men i mit arbejde fandt jeg blandt andet dette citat fra Desmond Tutu - som jeg ikke vil bruge i aften, men som alligevel rammer sømmet på hovedet... eller hvad man nu siger:
"En kirke, som forsøger at pacificere os ved at sige, at vi ikke skal koncentrer os om ting i denne verden, men i den anden, den næste, bør behandles med knusende foragt for ikke blot at være komplet irrelevant, men faktisk blasfemisk. Den handler om valgflæsk, når du dør - og jeg er ikke interesseret, ingen er interesseret, i flæsk efter døden. Folk omkring i verden ønsker flæsk her og nu.
Der er ingen neutralitet i en situation med uretfærdighed og undertrykkelse. Hvis man siger, man er nautral, lyver man, for man har allerede valgt de stærkes parti." (s. 69 i Tutu, Gud har en drøm).
Flotte ord... men relevante ord, i en tid, hvor "religion og politik skal adskilles"... "religion fylder for meget i det offentlige rum". Men mon ikke primært det er folk, der bliver modsagt, der siger det? Nu er kristendommen så heller ikke nogen religion... (i min definition af det)... men den skal råbe og protestere, når der foregår uretfærdighed. Vi har en Gud, der er kendetegnet ved ordet - et skabende ord, et frelsende ord. Så skal vi som kirke heller ikke være tavs. Vi skal ikke blande os i alverdens ting - så vores budskab bliver udvandet og forsvinder i mængden af selvfede ord og meninger. Men vi skal være præcise og rammende - og så skal vi afspejle ikke vore egne meninger, men Guds.
Alt det her siger jeg ikke noget om i aften... men det kunne jeg lige så godt! Vi ses måske i aften... jeg er bange for at der ikke kommer så mange, da jeg hører lidt fra forskellige sider, at "jeg kan desværre ikke komme i aften". Nå... som Bibelen også siger: "Mange er kaldede, men få er udvalgte".
Abonner på:
Opslag (Atom)