Så er det igen lørdag-aften - i morgen skal der igen prædikes. Jeg var færdig med prædikenen kl. 13.15 efter at have arbejdet med den siden klokken8.00. Men det var ikke helt koncentreret arbejde, da jeg havde gang i en debat på en mailingliste for præster. En ganske principiel debat om hvorvidt der er plads til LM-er og andre missionsfolk i kirken.
Dybest set synes jeg ikke at der er plads til andre end det, jeg vil betegne som bibeltro, men sådan blæser de teologiske vinde bare ikke.. og det er måske også meget godt. Som min kirkehistoriker sagde, var det sådan, at dem man smed ud af kirken i dag, kom tilbage og smed en ud af kirken i morgen.
Lige nu blæser vindene imod os - det er os, der nu er i modvind - vender de en gang, så må vi tage ved lære og ikke gøre den samme fejl, som vi bliver udsat for nu.
Jeg satster på at Guds ord igen må komme til ære og værdighed i vores kirke. Det handler ikke jo ikke om personer - vores kamp er ikke mod mennesker, men mod åndsmagter. I den kamp - og i kampen for folkets frelse må vi bruge det eneste våben vi har til rådighed: Guds ord! Vi må søge sejr ikke i vores egne kræfter og evner, men i vor Gud.
I morgen skal der prædikes igen i de danske kirker - i mine to sogne bliver der prædiket om at vidne på trods af modgang. Vi skal vidne - også selv om det er upopulært eller det, som vi ser som sandheden ikke er i folks smag. Vi skal vidne ved den måde vi lever vores liv på.
Sådan prædiker den unge præst, men hvordan lever han?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar