mandag, juli 30, 2007

Simpsons er bedre end Ghandi

Hvis der er en ting, der er sikkert, så er det at jeg skal i biografen, når Simpsons-filmen langt om længe kommer til Danmark. Hvorfor skal det tage så lang tid?????

Jeg synes virkelig det er noget af det sjoveste... elsker Homer Simpsons, som jeg (på en god dag) har mange træk til fælles med.

Og så får den rigtig gode anmeldelser. En af dem slutter sådan:
"Det er i øvrigt ikke kun ved Kasse 1, at Homer slår Harry. Brugerne af imdb.com
(International Movie Database) giver Simpsons the Movie karakteren 8,7 ud af 10
mulige, hvilket anbringer tegnefilmen på en 43. plads over de 250 bedste film
nogensinde. Foran klassikere som 'Den 3. Mand', 'Gandhi' og 'Deer Hunter' (se mere her)".
Selvfølgelig kan man ængsteligt og forarget anvende sine kulturelle himmelvendte øjne og tænke: "Hvad siger det ikke om folks kulturelle niveau, tænk den filmiske Ghandi er slået af Homer.... tsk tsk" (nå ja, "Den 3. mand" er kedelig og kedelig og mærkelig, dog kan jeg godt lide de scener, hvor hovedpersonen skal fortælle om den store amerikanske roman, hihi!). N... hvor kom jeg fra? Nåja, man kan enten tænkt "tsk, tsk tsk" - eller man kan som jeg sige højt: HVORNÅR KOMMER DEN FILM TIL DE DANSKE BIOGRAFER!!!!".

Indtil da, kan vi jo hygge os med lidt stjernestunde:

søndag, juli 29, 2007

Væddemål

Det er jo Tour de France tid, men det eneste tidspunkt jeg ser om tour'en er, når der er ballade og det bliver inddraget i selve nyhedsdelen af TV-avisen.
I går bragte de et rygte til torvs, at deltagerne i dag ikke ville køre over målstregen, men stoppe lige foran. Det ville være deres demonstration mod... ja, jeg ved ikke lige hvad de skulle demonstrerer imod, men det kan jo så være de fortæller det, hvis det sker.


Jeg tror dog ikke en meter på det - hvorfor skulle de det? De får jo også problemer med deres hold og ikke mindst med den sponsor, der har betalt i dyre domme for at få deres navn op på skamlen til sidst. Så jeg tror ikke på det. Og vil de overhovedet kunne være helt sikker på at der ikke lige kommer en og smutter over og så vinder hele løbet?


Så her kommer væddemålet. Hvis de gør det - altså stopper foran målstregen og ikke kører over - så kører jeg tværtimod til Skagen på min cykel igen. Så hold øje med Nyhederne i aften!

fredag, juli 27, 2007

Happy Slapping

Jeg sidder og er i færd med at skrive 16 små bibelforklaringer til Hebræerbrevet - det er Bibelnøglen, der har bedt mig om det. Det er meget sjovt, men også nogle gange ret frustrerende at skulle skrive så kortfattet. Hvordan skrive om Hebr 1,1-14, når du kun må bruge 1300 anslag (40 af dem er reserveret dato og overskrift). Der kan altså ikke stå ret meget. Men det er da en dyd at kunne begrænse sig - jeg er bare ikke klar over om jeg behersker denne dyd.
Men det er altså det jeg får tiden til at gå med på disse regnsvejrs dage. Ikke at jeg har travlt med at få dem lavet færdig, for de skal først afleveres den 1. oktober... og hold fast: 1. oktober 2008. Så der er over et år til jeg skal sende det ind, og går alt som jeg har planer om, så er jeg færdig i morgen formiddag. Mangler i hvert fald kun 5 ud af de 16, jeg skal lave.

Men i en pause læste jeg noget, der virkelig gjorde mig ked af det og chorkeret - prøv gå ind på DRs hjemmeside - tryke her. En stakkels hjemløs, der uden grund bliver angrebet og dræbt af to unge fra en ungdomsbande, imens den tredie stod og filmede det hele på sin mobiltelefon! Hvor hjerteløs og hvor umenneskelig kan mennesket dog være?! "De to dømte jublede, mens de dræbte deres offer".... jeg er simpelthen målløs.

søndag, juli 22, 2007

Seriøs ferie

Så har jeg seriøs ferie... ja, eller ferien begynder nu, i dag klokken 16.00! Så er der ferie og det gode vejr begynder forhåbenlig. Ikke voldsomt godt, så dem der ikke kan nyde vejret (pga arbejdet) ikke kan lave det de nu skal, men ok-vejr, så vi andre med licens til ferie kan slappe af udenfor uden paraply.

Det er vildt mærkeligt pludselig ikke at skulle lave prædiken til på søndag. Det er virkelig noget, der ligger i baghovedet på en hele tiden - på strandhugst hele tiden. Det jeg ser her, det jeg læser her, det jeg hører her... er det noget, der kan sættes i forbindelse med den tekst, der skal prædikes over på søndag? Det skal jeg lige lægge fra mig - ja, jeg ved faktisk ikke hvad prædiketeksten til på søndag er.

Det står ikke på ferietur til udlandet i år - vi vil se om vi ikke kan holde ferie i eget hjem for en gang skyld. Det er også billigere. Så god ferie!

Ødelægge kunst.. eller lave ny kunst

Interessant at en kvinde i Frankrig skal for retten anklaget for at have skadet kunst. Hun kyssede med læbestift et maleri af en amerikansk maler og hendes læber efterlod altså maleriet i ødelagt stand (se mere her).

Ja, eller er det bare et nyt kunstværk hun har lavet? Kan man i det hele taget ødelægge kunst - eller når jeg f.eks. smadre et ben i et maleri er det så at ødelægge kunsten eller at lave et andet kunstværk? Måske er selve handlingen at kysse maleriet eller at smadre benet igennem et maleri et kunstværk? Hvad er kunst? Er det en del af hendes kunstværk at ryge for retten anklaget for at have ødelagt kunst - i så fandt er hendes straf vel også en del af det nye kunstværk.

Et lille kunstnerisk indspark fra en, der ikke har forstand på moderne kunst.

torsdag, juli 19, 2007

Nye ællinger i søen


I går så jeg dem for første gang - og da vi gik morgentur med hunden for en time siden fik jeg også taget billeder af dem: Det andet hold ælinger i kirke-søerne. Små bitte ællinger, der gør hvad de kan for at svømme efter deres mor, selv over søens bølgende vand. Jeg fik taget disse to billeder, men da de ikke er til at komme sådan i nærheden af, så er de lidt små. Men I kan nok danne jer et indtryk.


onsdag, juli 18, 2007

Forsikring

DR har en interessant lille notits på deres hjemmeside om at vi danskere forsikrer os som aldrig før. Det skyldes dels, at vi er blevet rigere og derfor har flere ting at forsikre, men vel også en holdning hos folk om at vi nægter at acceptere modgang. Lige om hjørnet kan vi forsikre os mod skilsmisse (til udgifter for familierådgivning), børnenes resultater og.... hold fast... en forsikring til humørsvingninger.
En Paludan, der er direktør på Institut for Fremtidsforskning siger, at vi generelt set nægter at acceptere modgang. (Læs hele notitset her).

Jeg synes det er lidt interessant den udtalelse og især sat op imod det vi gør med det problem: Henvender os til kapitalen. Vi er virkelig et folk, der ikke kender til modgang overhovedet, der lever et liv, hvor vi drikker aftenkaffen, imens vi ser TV-nyhedernes katastrofer. Lige inde vi ser næste program, hvor kendte har det sjovt på fjernsynet. Sker der så noget, så falder det hele i grus og vi føler os alene, føler os forådt af samfundet, føler at "nogen har fejlet her".... Så snart død eller kaos kommer ind, så bliver vi hevet ud af vores normale cirkler, og så er vi i et uvant scenarium end det, vi normalt omgiver os med. Og det er ikke rart for et folk, der gerne vil have kontrol over livet.
Men hvem har vi så derude, hvor døden og kaoset er, dér hvor vi ikke bryder os om at være... når vi er derude, så er vi ikke alene. Det glædelige evangelium lyder, at du er ikke alene, men dér kan du finde din forskikringsmand, der vil støtter og hjælpe dig - tage hånd om de behov, som din police tilsiger ham at hjælpe dig med. Og jo større din police er desto stærkere magt har din hjælper og vejleder udi nød og død.
Afladshandlen har fundet sig en værdig afløser:

Straks pengene i kisten klinger,
straks livet ud af trængselen springer.

Nå, jeg har heldigvis et bedre evangelium.... og det er gratis. Åhhh ja... gratis er i familie med et andet dejligt ord, nemlig nåde.

lørdag, juli 14, 2007

Ny nedtur for teologi

De går bare nedad og nedad og nedad.... ansøgerantallet på teologi. Da jeg begyndte mine studier i 1994 var der 147 andre der også gjorde det. Da Judith begyndte var der omkring 170... men sidste år var der 65, der søgte ind, og i år er tallet helt nede på 52 (på deres førsteprioritet, om der er nogle, der kommer ind på deres anden prioritet ved jeg ikke). Det er altså voldsomt - og oven i det lave antal skal man se, at der er et stort frafald. F.eks. begyndte der 64 i 2004 og i dag er der kun omkring 30 af disse tilbage.

Jeg har mine informationer fra Jyllandspostens hjemmeside (se her) og den studerende, der blier spurgt nævner to årsager: Dårligt studiemiljø og at universitetet ikke viser at man kan bruge studiet til andet end til at blive præst.

Det siger jo igen noget om den dårlige presse kirken har oplevet i forbindelse med sine ansatte præster. Jeg kan da også godt se at havde jeg den viden om arbejdet som præst som jeg har i dag, så havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang, inden jeg søgte ind på teologi. Jeg havde nok gjort det alligvel, for det er det her jeg vil, men der er altså en masse ting, der bare er for ringe, og som slet ikke er tidssvarende i arbejdet som præst. Men det må man ikke røre ved, for så er man uforskammet, som en ansat i en fagforening sagde til mig.

MF - mærker ikke noget
Midt i det er det jo vildt interessant, at jeg har hørt rygter om at der er omkring 25, der har søgt ind i studiestart på Menighedsfakultetets teologiuddannelse.... også selv om det betyder, at de ikke får SU, men skal klare til dagen og vejen på en anden måde. Og frafaldet på MF er også ingenting i forhold til på universitetet. Der begyndte 19 fr to år siden, da uddannelsen på MF begyndte, og de er vist 17 nu. Og sådan har det faktisk altid været - folk med baggrund på MF har en større fastholdelse-procent - måske fordi lige som mig: Det er det her vi vil. Det er ikke bare et eller andet selvrealiseringsproces og udviklingsproces - vi vil ud og forkynde Guds ord.

Nå - tilbage til de ti bud.

torsdag, juli 12, 2007

Prædiken færdig

Det er en rigtig arbejdsuge. På tirsdag og onsdag skal jeg til Hadsund Bibelcamping og holde bibeltime over de ti bud (eller rettere: 4.-10. bud). Så det er det, jeg har siddet med fra morgen til aften i den seneste uge. Hold da op hvor har det været svært, men også vildt givende og "øjenåbnende".

Nå ja... der har også været et hav af telefonopkald fra folk, der skulle have dåbsattest, fordi deres børn skulle have et pas, og de har smidt deres dåbsattest væk. Og så også en masse, der blev gift i lørdags (I ved: 07.07.07) og som skulle have effektueret deres navneændring.

I dag var det dog prædikenen, der tog min tid - og jeg blev færdig med den her lidt i 18. Den handler om vores følelse af utilstrækkelighed. Ser vi det som en hindring eller som en velsignelse?

Om lidt kommer præsteparret Eckhard og Regine og deres søn Malthe fra Herne (Tyskland) og så skal vi ud til deres familie i sommerhuset og spise de makreller, de har fanget. Det skal nok blive hyggeligt.

mandag, juli 09, 2007

Pinligt underskud

Kristeligt Dagblad skriver (se her) at folkekirkens begravelses-væsen kører med drønende underskud. Af en eller anden grund har man ikke før nu prøvet at lave en undersøgelse af hvad kirkegårdenen kostede, men det har man gjort nu - og resultatet? I år 2005 var underskuddet på 831 millioner kroner. Det er altså immervæk mange penge. Og hvem betaler for det underskud? Godt nok siger departementchef Jakob Heinsen at hvis underskuddet ikke stoppes, så vil det blive taget fra kirkens egen drift, men det er jo hvad der faktisk sker for øjeblikket. Et provsti i Ålborg Stift (lur mig om det ikke er her - vores provst er i hvert fald meget ude med regnemaskinen) har regnet ud, at for hver kroner, der kommer ind i kirkeskat bliver der brugt 41 øre på kirkegården!


Det er virkelig et pinligt underskud - men det kan da ikke komme bag på nogen. Alene den store prismæssige forskel mellem de kommunale kirkegårde og kirkens kirkegårde burde være nok til at man stiller spørgsmål.


Formanden for Danske kirkegårdsledere, Klaus Frederiksen, mener ikke, at der er tale om noget stort underskud. For mange steder er kirkegårdene en del af byens grønne og rekreative områder - hans konklussion er så, at folk nok ikke bliver skræmt væk, hvis der sker en stigning i udgifterne.


Men det er da pinligt med sådant et underskud - og man skal spørge om det er det kirkens penge skal gå til. Jeg talte med en i går, som jeg har snakket kirkegårdøkonomi med før, og han overvejer da seriøst at droppe medlemskabet af Folkekirken, simpelthen fordi han ikke vil betale til driften af en kirkegård. Hans kirkeskat skal da gå til driften af kirken ikke til kirkegården.


Naturligvis er kirken interesseret i flotte områder om kirken, men spørgsmålet er: Hvor interesseret er vi? Hvor interesseret ikke principielt, men i kroner og øre? Og har vi så også vort bagland - folk i sognet - med os i denne prioritering? Nå ja - det bliver vel ikke noget problem! For folk herude vil da gerne betale de penge der skal til at for at have en flot kirkegård. Men nu er kirkeskatten, der financerer Horne og Asdal Kirke, ikke kun hentet fra Horne og Asdal Sogn, men mere bredt. Så spørgsmålet er også, om folke i Hjørring f.eks. vil betale høje kirkeskat, for at vi kan have en smuk kirkegård. Og hvad sker der, hvis de så melder sig ud, for det vil de ikke? Så bliver det pludseligt vores problem - og ikke bare et Hjørring problem.


Jeg aner ikke hvad vi skal svare på disse spørgsmål, men det er altså noget vi skal tage stilling til, for ellers går det galt på et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid. Hvad løsningen er, ved jeg ikke, men løsningen hedder for mig at se ikke underskud. Det er virkelig "dårlig presse" det vi vågnede op til i morges ikke bare i Kristeligt Dagblad, men også på DRs hjemmeside.

lørdag, juli 07, 2007

Miljø-venlig rock

Hele dagen er der rock-koncerter under overskriften live Earth koncert. En masse kendte rockstjerner finder sammen rundt omkring i hele verden i kampen for et bedre miljø. Blandt andet så spændende steder som Kyoto i Japan, som lagde navn til den store miljø-aftale, og på en base på sydpolen. Ialt ligger 9 byer verden over lokaliteter til denne event.

DR2 sender live lige nu fra disse koncerter... eller de er lige begyndt med 15 timers live-tv. En masse børn er netop nu på skærmen med en masse udtalelser som - "if we protect the world, the world will protect us. Yes I believe that". Imens spiller et klaver stille og romantiske toner. Lige en smule for kvalmende.

Det er Al Gore, der er initiativ-tager til dette projekt - han er jo miljøprinsen, der rejser rundt med sit jetfly i hele verden for at gøre opmærksom på klima-problematikken. "Hello, I´m Al Gore". Der var ikke så mange, der klappede af ham.
Han står nemlig nu som et hollogram på scenen i Sidney. Well.. det er vel egentlig meget sympatisk, at han ikke skulle hele vejen fra sin ranch og flyves til Australien. Nå... nu røg forbindelsen til min computer og til Al Gore. Jeg ser programmet over min computer (der er dårlig tv-forbindelse her til præstegården, så vi kan slet ikke se DR2), men de sender det via deres hjememside også. Så her er jeg med på en kigger her i starten - men den er altså røget sig en tur lige nu. Der er nok for mange, der har logget sig på, og så har de skoddet Nordjylland, for jeg troede egentlig, at internettet løb her ude under vejen :-)

Jeg har det egentligt lidt blandet med sådanne events - for mon ikke en sådan event producere en masse ekstra CO2? Naturligvis kan man sige, at det er i en god sags tjeneste, men alligevel... Heldigvis lyder det da til, at rock-navnene bliver optaget de steder, hvor de alligevel er i forbindelse med deres rock-koncerter rundt omkring i verden. Så de i det mindste ikke skal flyves ind.

Lige tilbage til Al Gore - han blev lige introduceret som ham, der havde lavet filmen En ubekvem Sandhed.... men er det ham, der har lavet den - eller er han "bare" sat som reklamemand og talsmand for sagen? Heller ikke noget dårligt ord om det, men der er jo dog forskel på det, og så have lavet en film, der har vundet en Oscar.
Og alle de rockstjerner, der deltager. Det er selvfølgelig fin, at de vil bruge tid på det her, men gad vide om de ikke i det daglige selv har et rimeligt højt CO2-forbrug?! Når de er på turne rundt omkring i verden, er det så med almindelig fly eller flyver de på 1. klasse eller i deres eget jetfly?
Og hvem vil de have i tale med dette show? Mit indtryk er, at den yngre generation er ret miljøbevidste i forvejen, og det er naturligvis dem, der ser sådan et show. Hvad med de andre? Det kan naturligvis være en måde hvorpå man laver en samlet platform, hvor man kan mødes, og hvorfra man kan råbe de gamle op på. "Verden forguder ungdommen, men styres af alderdommen", som jeg læste den anden dag.

fredag, juli 06, 2007

Sikke dog et regnvejr

Fridag - og hvad sidder jeg og laver? Jeg skriver bryllupstale til i morgen. Hmmm.... nå, men jeg er da lige blevet færdig, så det er da dejligt.
Der er jo heller ikke meget andet man kan bruge sin fridag til, når det nu står ned i lårtykke stråler. Det er jo helt vildt! Regn og regn og atter regn.
Så jeg var en tur rundt på nettet for at se lidt nyheder... så kig med hvis I vil:

Store landsbyer?
DR bringer en nyhed om at indbyggertallet boomer i provinsen (se her). De har et citat fra en Thorkild Ærø der er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut - og han siger:

"Mange bymennesker har et romantisk syn på landsbyerne, hvor de tror, der er en større sammenhængskraft. Men det er ikke nødvendigvis realiteterne. Derfor skal man passe på ikke at tegne et skønmaleri. Er det ikke retvisende, flytter folk igen"

Interessant citat - og interessant klippet sammen af Danmarks Radio, for de har i teksten for oven netop skrevet om, hvor mange mennesker, der flytter til Silkeborg og Horsens... hmmm... sidst jeg var i Horsens og Silkeborg var det da ikke hvad jeg vil kalde typiske landsbyer. Men der er måske sket et og andet.

Men jeg vil da give ham ret, det med den større sammenhængskraft. Nu bor vi i en landsby, der er noget mindre end Horsens, men alligevel... her den anden dag snakkede vi om hvad der er i området, der sådan kan samle folk? Der er skolen, men nogle har måske ikke børn, og andre har kun voksne børn, så vel er det samlende, men kun for en bestemt periode af livet. Så er der kirken, men nej... det samler jo desværre heller ikke til dagligt. Er man hurtig ude kan man få en bane og spille noget sport i hallen, men det er jo heller ikke alle, der gider det. Så hvad er der af samlende ting... vi har naturligvis i fire år haft "En sommeraften på Hellehøj", hvor der kommer folk fra mange forskellige sammenhænge, men ellers er der vel ikke noget? Eller har jeg bare ikke fået øje på det.

Mit billede af landet er det her at alle kender alle og kommer sammen til høstfest osv.. Eller mit billede har nok ændret sig noget. Der er vel ikke noget samlende andet end de små centrummer rundt omkring: Familien. Det er dér man først og fremmest er noget for hinanden og det er dér man gør noget. Og så har man sit arbejde med gode kollegaer, som man hygger sig med i middagspausen og under arbejdet.

Man burde da på en eller anden måde styrke det lokale - styrke sammenholdet - lave steder, hvor man kan komme uanset hvad - uanset at man ikke kender nogen i forvejen, som man kan snakke med. Selvfølgelig burde det være kirken - men hvad med dem, der ikke lige har "brug" for den kristne dimension på den måde? Men folk er måske svære at slæbe ud af husene og haverne....

Risikotillæg

Nu har hjemmehjælperne jo brokket sig, men såvidt jeg ved, har de ikke brokket sig over manglende risikotillæg. En Sydfynsk hjemmehjælper fik sig i hvert fald et chok, da hun mødte ind i et hjem og fandt beboerne siddende med en oversavet pumpgun: "Jeg skyder knoppen af dig". Ups... mon hjemmehjælperen nåede at spørge til om han havde sovet godt i nat? (Se mere her)

Jeg - en metodist??

Jeg var inde på en hjemmeside for at lade min teologi teste... nu skal man jo altid tage sådan noget med et gran salt (eller hvad det nu er man skal tage det med), men her er resultatet:

You scored as Evangelical Holiness/Wesleyan, You are an evangelical in the Wesleyan tradition. You believe that God's grace enables you to choose to believe in him, even though you yourself are totally depraved. The gift of the Holy Spirit gives you assurance of your salvation, and he also enables you to live the life of obedience to which God has called us. You are influenced heavly by John Wesley and the Methodists.

Emergent/Postmodern

75%

Evangelical Holiness/Wesleyan

75%

Neo orthodox

68%

Reformed Evangelical

68%

Fundamentalist

64%

Charismatic/Pentecostal

46%

Roman Catholic

43%

Classical Liberal

36%

Modern Liberal

14%

What's your theological worldview?
created with QuizFarm.com


Dagens citat
Jeg var en tur inde på nogle hjemmesider med slogans, og fandt en herlig lille politisk en: "Dem Gud ikke gav hjerne, gav han knippel, skilt og stjerne" - eller man kunne også sige uden de smukke rim: "Dem Gud ikke gav hjerne, gav han regler og cirkulærer".

torsdag, juli 05, 2007

Gledet til Hellehøj

Nogenlunde sådan vil der måske komme til at stå på onsdag i Hirtshals-Bindslev-avisen.
”Nu i aften, så er vi gledet, hjemmefra for at ses på stedet: Hellehøj” – sådan lyder det i Bo Christensens Hellehøjvise. Og på trods af en vejrudsigt, der ikke kunne love tørvejr, så gled lidt over 200 hjemmefra i onsdag i sidste uge for at ses på Hellehøj til det årligt tilbagevendende ”En sommeraften på Hellehøj”. En aften med udendørsgudstjeneste, folkedans og en rigtig god vendelbo-hygge.

Folk gik ikke forgæves efter en herlig aften. Himmelen holdt nogenlunde igen med de våde varer –folk dog måtte have deres paraplyer frem kort i begyndelsen af Horne-Asdal-sognepræsten Kim Legarths prædiken. Eller som han selv kaldte det: Lidt overvejelser over hvad, der er værd at leve for.

Ud fra to billeder slog han fast, hvor vigtigt det er, at vi har noget, som vi ser som vores mening med livet – som det, der gør livet værd at leve for mig. ”Vi fik livet, vi blev født… vi eksisterer, men vi har ikke bare automatisk noget at leve for. Vi er selv nødt til at finde vores mening med livet – det, som vi synes er drivkraften i vores liv. Og hvad er så det?”

Sognepræsten kom frem med nogle forskellige overvejelser om dette emne, men måtte dog slå fast, at det ikke bare var sådan et emne, der var let at tale om. Og det var også svært selv at komme med et bud på for ens egen vedkommende. Han gjorde dog et forsøg: ”Det, som gør livet værd at leve for mig – det er at Jesus lever – at Gud elsker mig. Og at han har givet mig et liv at leve. Livet bliver måske ikke lettere af det – men for mig at se bliver det rigere, for så er livet ikke bare blind tilfældighed, men det er i hans hænder”.
Efter gudstjenesten var der sædvanen tro folkedans – med folkedansernes imponerende dragter var det som at komme på en tidsrejse tilbage til før verden gik af lave. Der var også en del af de fremmødte, der tog imod invitationen og selv fik svunget træbenet til de gamle kædedanse.

Da klokken var halv ti var pladsen igen sig selv – tømt for grille, messingblæsere og spejdere, men de folk, der gik derfra, havde en god sommer-oplevelse med sig… trods det ikke voldsomt sommerlige vejr. Mon ikke de fleste af disse følger sognepræstens opfordring til at gå hjem og sætte et kryds i kalenderen til næste år? Krydset skal i så fald sættes på første onsdag i juli.

onsdag, juli 04, 2007

En vellykket aften

Trods en vejrudsigt, der ikke just var for optimistisk, men rimelig rundhåndet med regnen, så havde vi en festlig aften. For regnen holdt sig væk - jo, det lagde an til regn i begyndelsen af min prædiken, men det var ikke voldsomt og efterhånden kom paraplyerne også væk igen.

Der var 200-230, så det må altså siges at være en velbesøgt aften, især med tanke på vejret.


Nå, jeg vender tilbage senere. Her er et billede fra aftenen.


En sommeraften på Hellehøj

Så er det i aften, at vi har En sommeraften på Hellehøj. Også selv om det ikke ser ud til at blive så godt vejr som de sidste par år, så kan man da nok have en god aften. For det satser vi på.
Nu vil jeg sætte mig til tastaturet og forberede min prædiken.

tirsdag, juli 03, 2007

Rollemodeller i børnebøger

Ligestillingsminster Eva Kjer Hansen kom i morgenradioavisen frem med et foreslag om at man i børnehaven skulle sætte pigerne i pudderummet og drengene ind for at lege med perler. For det var her i børnehaven, at man danner de stereotype kønsroller, som vi jo for alt i verden skal væk fra.
Som eksempel på en måde at gribe det an på, var at man skulle lave børnebøger, der brød med disse roller. F.eks. skulle der være den kvindelige brandmand og den mandlige sygeplejeske og socialrådgiver.
Hmmm... gad vide hvilke børnebøger, der omhandler socialrådgivere???


Her er måske en!!!

Katten Kisser

"Katten Kisser sidder og leger med sin brandbil, som er rød. Hun leger, at hun er detektiv - det er hendes bedste leg.




Hun har taget sin mors hat og jakke på, så hun rigtig ligner en detektiv - i den ene lomme har hun fars kogebog og i den anden lomme har hun sin mors pibe.
Mor ryger ikke, men hun vil gerne have muligheden for det.
Pludselig ringer det på døren - og Kisser løber hen og åbner døren, døren er blå.
"Hej" - det er Camilla, mors socialrådgiver. "Jeg er kommet for at tage dig hen til en ny familie - der skal du nok få det godt".
"Jubii..." siger Kisser "Så bliver det lige som at være på sommerferie bare hele året".
"Ja" svarer Camilla, og sammen går de ud af døren.
Da mor og far kommer hjem græder de, men så kommer Camilla igen og ringer på den blå dør.
"Hun får det meget bedre hos den anden familie - dér har hun sommerferie hele året".
Mor og far begynder at grine igen og hopper rundt i sengene. "Og så får vi mere tid til at gå i gruppeterapi og hoppe i sengen" griner far. Og socialrådgiveren Camilla griner og lukker den blå dør.

søndag, juli 01, 2007

Nyheder på Nordsømuseet

Vi var på Nordsømuseet klokken 15.00 i dag for at se fodringen af sælerne. Men også for at se de to nyheder, der er dér, nemlig to nye klumpfisk og en lille bæby-sæl, der i dag er blevet en uge. Den var godt nok stor. Men her er tre billeder af disse to nyheder: