Inflation i nytårstaler - nytårsønsker fra webpastor.dk

Der er åbenbart gået inflation i nytårstaler. Dronningen gjorde det i går (det var måske ikke den mest ophidsende nytårstale, hun har holdt – der var ikke rigtig bid i den eller noget til eftertanke. Den var dog heller ikke selvfed irettesættende som hendes taler har været et par gange – så jeg vil give den 4,8 på Richterskalaen). Senere i dag gør statsministeren det også – sådan plejer det at være. Men nu melder formændene for nogle private foreninger (kaldet partier) sig også som nytårstalere. Det handler om statsministerkandidater som Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt, men også Margrethe Vestager (bedre kendt som Fru-Knold)… ja, endda Naser Khader vil også gerne være med med sin egen nytårstale. Heldigvis lægger de landsdækkende tv-kanaler ikke sendetid til dem, men det foregår på foreningernes hjemmesider.

Det har Politiken.dk spundet lidt på, og har udstillet det som noget meget latterligt. En direktør for et reklamebureau udtaler:

”Traditionelt holdes nytårstalen af den ældste eller den mest respekterede – den, som alle skal samle sig om. Men når alle andre stiller op og vil indtage en landsfaderlig position, bliver det lige fjollet nok. At tro, at man kan bringe sig selv i position til statsministerposten ved at udsende en nytårstale samtidig med statsministeren, er naivt, grænsende til det infantile”

En anden kalder talerne for ufrivilligt komiske, men det er nok noget ingen vil se, for folk vil være fuldstændig ligeglad med hvad de siger. Det er spild af tid for de politikere at arbejde med de taler, siger han, og slutter af med et råd: ”De skulle da hellere have hygget sig lidt med deres familier”. (Du kan læse hele artiklen ved at trykke her).

Men en anden flok mennesker kunne også i dag finde på at stille sig op og holde deres egen private nytårstale. Det er præsterne – talerstolen hedder prædikestolen og forsamlingshuset hedder kirken. Det er ufatteligt fristende at stille sig op, og væve stolpe op og stolpe ned om året, der gik, og året, der kommer. Det er nærliggende at bruge denne stemningsfulde dag til at komme med sine små halvfilosofiske og halv-teologiske betragtninger om årsskiftet, men heller ikke denne dag, er det præstens egen meninger og (i hvert fald i egne øjne) store tanker, der skal frem. Nej – vi skal som præster forsøge at holde os i skindet, og holde os til at prædike også i dag - og videregive ikke vores tanker, men Guds tanker og ord.

Jeg ved ikke om jeg selv er hoppet i nytårstale-fælden – kunne godt være, men jeg håber det sandelig ikke. For det er ikke bare infantilt, når en præst puster sig op til at være sogne-faderen, men også embedsmisbrug og misbrug af en oplagt lejlighed til at forkynde Guds ord.

Prædikenteksten til i dag (den korte på et vers, nemlig Lukas 2,21) er heldigvis heller ikke den bedste til at selvpromovere sig med, for den handler helt og aldeles om Jesus. I dag er der virkelig ikke primært nytårsdag, men kirkeligt set er det primært Jesu omskærelsesdag. Teksten handler nemlig om, hvordan Jesus bliver omskåret, og hvordan han dér får navnet Jesus, sådan som englen havde kaldt ham, før undfangelsen.

En fantastisk tekst, der blandt andet siger to ting:

• Jesus blev omskåret og dermed vises det, at skaberen her blev en del af sin skabning, et menneske. At den almægtige lovgiver selv underlagde sig sin egen lov, og fulgte den. Jesus siger et sted, at han ikke er kommet for at ophæve loven, men for at opfylde loven – det projekt begynder allerede her.


• Han får navnet Jesus – som betyder det samme som navnet på vores lille dreng, Josva: ”Herren frelser”, eller som man med rette kan bruge om Jesus: ”Den, gennem hvem Herren frelser”. Det er på en gang et navn og en arbejdstitel. ”Enhver, der påkalder Herrens navn skal frelses” står der. Jesus er Herrens navn og frelsens navn – som Gud har givet os som vores redning. Der er noget vidunderligt over navnet Jesus, for at påkalde Jesu navn er at kalde på frelseren, Guds søn. At påkalde Jesu navn er at nævne det dyrebareste Gud har givet os, nemlig sin egen søn, der om sig selv sagde: At jeg og Faderen vi er ét. At nævne Jesu navn er derfor at nævne Guds navn. At nævne Jesu navn er at nævne ham, som blev født for dig, prædikede og underviste for dig, døde for dig og opstod for dig.

Så lad os starte det nye år i Jesu navn, og lad os bede til, at vi må leve det navn og alt hvad det betyder ud i det kommende år og modtage alle de løfter, der er knyttet til det navn:

Jesu navn, hvor skønt det klinger
lad det runge over jord.
Intet andet verden bringer
håb og trøst som dette ord
For det navn, må hadet vige
for det navn må ondskab fly
Ved det navn skal retfærds rige
skyde friske skud på ny.

----------------------

Billedet foroven forestiller årets første morgenstund set fra præstegården i Horne. Billedet blev taget klokken 9.21 - næsten 3 timer efter, at Josva fik mig op af min morgensøvn... vi sender en venlig tanke :-)