Spegesild

Jeg plejer hvert år at lave et eller andet hjemmelavet til jul. I år bliver det til hele to ting. For det første laver jeg min egen hjemmelavede jule-likør. Den skulle være færdig på søndag efter lidt over 40 dages modning.... den dufter vældig godt. Og kan jeg lade være med at drikke den til næste år, så er den først rigtig god dér... ja, og så har vi i dag købt en spand spegesild, som vi nu skal gøre klar til juledagene. Uhmmm... det er nu altså mege bedre end de sild man køber, og som er hurtig-modnet. Dvs. kødet er jo overhovedet ikke fast i silden og dybest set, så smager de jo ikke af andet end eddike.

Indenfor murene

I søndags var vi i Vendsyssel Teater i Hjørring for at se Henri Nathansens skuespil "Indenfor murene". Og sjældent har jeg været så begejstret og så glad for at have se et skuespil.

Selve skuespillet er naturligvis i sig selv en oplevelse - men skuespillerne var simpelthen fænomenale. Der var ikke en eneste af skuespillerne, som man kunne sætte en finger på - selv barnet spillede naturligt. Det har virkelig krævet sin instruktør at tage hånd om at hun ikke skulle spille, men bare være naturlig på scenen.

Der var en rigtig god stemning på scenen - man havde virkelig på fornemmelsen, at man overværede en handling, imens det skete. Det var faktisk kun en eller to gange, at jeg blev kaldt væk fra den illusion, at det her var virkelighed, vi var vidne til, men kun skuespil. Så flot, flot, flot!

Tyrkiet 2007

Så har jeg hygget mig lidt med videoen fra vores tur til Tyrkiet. Du kan se en lille smagsprøve her:
http://www.webpastor.dk/Video/2007/

Hr Vig og nonnen

I går så jeg den film, som DR2 viste i mandags om den gamle særling Jørgen Lauersen Vig, der var den tidligere ejer af Hesbjerg Slot lidt udenfor Odense. En speciel udsendelse - men ok også en speciel mand. På mange punkter en mand, som jeg ikke kunne have andet end ondt af visse steder. Blandt andet hans forhold til sine forældre og til kærligheden ("Kærlighed - det kender jeg ikke noget til. Det er bare ord").
Vi ser i filmen også en gammel mand, der nu endelig begynder at få opfyldt sin drøm om at få lavet et kloster på sit slot... men det er ikke nemt, når nu slottet i mellemtiden er gået hen og forfalde og det samme er ens krop også. Men han ville gerne have et eller andet stort stående efter at han var død - han ville gerne have opfyldt sin drøm og vision. Men var det ikke lige lovligt sent?!

Jeg synes dette halvår har været fyldt med hints af forskellige art om ikke at udskyde forandring og ikke udskyde det at leve sin inderste drøm ud, men gøre det nu. "De gode tider kommer nu engang" - "De skal nok blive bedre på et eller andet tidspunkt". Nej, det er altså ikke sikkert - de gode tider kommer først, når vi selv begynder at lave om på vores tilværelse og begynder at lave om på det, som vi ikke er tilfreds med. Så det teenager-agtige slogan "Carpe Diem" igen igen...

Nå - nu vil jeg give mig selv to timer til at skrive prædikenen til på søndag. Jeg skal gerne have skrevet to i dag - i går fik jeg ingen skrevet. Sad bare og kiggede på en tom skærm det meste af dagen. Men i dag.... "carpe diem"

Snydt for 4000 kroner (del 2)

"Økonomien er tæt på overophedning, og det får nu regeringen til at skrue ned for valgløfterne, slanke finansloven og højst sandsynligt udskyde kvalitetsreformen et helt år" - sådan lyder det på DRs hjemmeside. Jeg kan ikke lade være med at tænke det gode danske ord "bavl". For hvor meget er der dog sket siden vi havde valg? Hvilke nye vismænds rapporter er der kommet på bordet? Hvilke økonomiske beregninger har pludselig fået de røde alarmklokker til at ringe? Jeg har godt nok nu i to dage købt bagerbrød hos vores nyåbnede købmand... men hvis det er derfor må I da meget undskylde!

I dag er det lige præcist en måned siden at der var valg - og der kunne alt lade sig gøre. Man gik til valg med sloganet om at gøre det endnu bedre, men så kommer vi en enkelt sølle måned hen i deres periode, og så er der slet ikke noget, der kan lade sig gøre. Man spare endda også en folkeafstemning (det er også meget rart, for så er vi jo fri for at sætte os ind i EU-ting. Det er politikkernes projekt alligevel :-) Det var også en af de ting som man ingenting kunne sige om for en måned siden.

Nå - der går jo nok tre år inden ting igen kan lade sig gøre - for så er vi jo i nærheden af næste valg, og så kan de pege på alt det de har gjort siden sidste valg. Og ingen husker denne noget kiksede start. Og der er jo også sket rigtig meget siden vi havde valg - situationen kan slet ikke sammenlignes.

Snydt for 4000 kroner

Det var ellers en nyhed, jeg glædede mig over: Børnechecken skulle forøges med 2000 kroner pr. barn i 2008... netop det år, hvor der kommer to af dem her til præstegården. Og så presser Dansk Folkeparti og økonomerne regeringen til at droppe forslaget, der ellers var i 2. behandling. Men der skal jo nok blive råd til at sende flere penge over til pensionisterne i næste års finanslov!

Jeg kan huske, at Bent Bentsen i valgkampen sagde, at man skal kunne trække udgifter til den private hushjælp fra i skatten. Men det er jo nok også valgflæsk!

Nå... godt det ikke er min regering! Jeg stemte jo på kommunisterne :-)

Trængsel og alarm

Fredag aften var vi i Aalborg Teater og se skuespillet "Trængsel og alarm" - det var det af årets stykker, som jeg faktisk havde set mest frem til. Nemlig midt i en juletid, hvor jeg som præst skal sørge for den rette hyggestemning, kunne komme ind og se et skuespil, der lavede tykt grin med hele den folkelige overfladestemning. Men nej... sådan skulle det altså ikke være. Det var en lang skuffelse. Nå ja, skuespillerne spillede faktisk godt - forbløffende godt. Selv om jeg havde faktisk havde ondt af dem, da de bukkede under folks klap... havde de også på fornemmelsen at det var et dårligt stykke?
Nu har jeg læst to anmeldelser af stykket. JP var forsigtigt kritisk og gav stykket tre ud af seks stjerner - så hverken fugl eller fisk (se anmeldelsen her). Kristeligt Dagblad var oppe og ringe på de helt store rosende ord - "Tak for, at nogen også viser voksenforestillinger med et helt andet indhold og sigte" (læs det selv her).
Skuespillet var slået op som en komedie... men det var ikke sjovt. Eneste sted, hvor der var lidt der virkede morsomt, var da en homoseksuel mand hoppede feminint rundt i trikot. Men helt ærligt, der skal mere til end det, for at gøre et skuespil til en komedie.
Nå... men stykkets handling? Jo, det foregår juleaften og viser en masse mennesker, der er ensomme og hver især har et eller andet, som de kæmper med og som belaster og tynger dem. Selv om de er sammen, så er de ensomme - de har mistet glæden og livslysten, og er gået fra at leve til at eksistere. Og de kommer ingen steder - deres liv er gået i loop, og skuespillet ender også uden nogen slutning, men bare ved noget, der lige så godt kunne være starten.

Så hvad har jeg lært af skuespilet? Faktisk ingen ting... Men er det ikke en vigtig tematik at få frem? Jo, men i halvanden time??? En halv kunne være nok...faktisk synes jeg bedre om "Niels Klims underjordiske rejse", der ellers var på vores nummer chok, for der var der i det mindste en fortløbende historie.

Men som sagt... skuespillerne var der intet galt med - de klarede det rigtig godt. Men jeg havde ondt af jer!

... dybt at falde ...

Den her episopde med Jørgen Poulsens "gyldne håndtryk" eller hvad det nu er, har kun efterladt tabere, så vidt jeg kan se.
Jørgen Poulsen taber på det. Jeg troede virkelig, at Jørgen Poulsen var større end det - har ellers altid set op til ham, men ærligt og ærgerligt talt: Det gør jeg ikke længere!
Ny Alliance taber på det. Den moralske indsprøjtning, som partiet fik med ham er blevet en dødvægt.
Røde kors har tabt på det, for sagen viser, at generalsekretæren for Dansk Røde Kors får en million i løn om året! En million!! Vanvittig mange penge for en organisation, der lever af indsamlede midler. Selfvølgelig skal der en god løn til for at tiltrække kvalificerede folk, men alligevel... En million om året. Det er slut med at give til Dansk Røde Kors for mit vedkommende, jeg vil ikke være med til at financerer en million til en generalsekretær. Jeg giver måske ikke voldsomt meget, men der skal altså rimeligt mange af mig til for at opholde sådan en løn.

Som sagt: Kun tabere... det passer selfvølgelig ikke. Der er også vindere - det er alle dem, der sidder og godter sig nu og siger "Hvad sagde vi... dem, der er frelste er ikke et hak bedre, når det kommer til dem selv".

Dumme svin eller desperate mennesker?

Fire fanger har begået selvmord på Guantanamo-basen siden dens åbning i 2002. I november nåede en fange at blive reddet (eller hvad sådan noget hedder), da det lykkedes ham at skære struben over på sig selv... med sine negle!

Vagternes næstkommanderende er meget human i sin bedømmelse af det skete. "Ifølge hans vurdering sker det for at kaste et dårligt lys over de amerikanske myndigheder, som holder mistænkte terrorister indespærret på basen" skriver DR på deres hjemmeside.

Hallo!! Hvad sker der lige oppe i hovedet på sådan en soldat?! I fem år har de siddet indespærret i en fangelejr uden nogen som helst udsigt til at komme fri. Uden nogen rettergang... så enten er denne selvmordshandling endnu et tegn på at vi har at gøre med nogle hæslige forbrydere, der ikke går af vejen for at skade sig selv, når bare de kan skade den store satan, USA... eller også har vi at gøre med nogel folk, der bliver mere og mere desperate og som ikke har noget at leve for længere. Læs mere på DRs hjemmeside.

Fedt ord...

Det er et stykke tid siden jeg har hørt Birthe Rønn Hornbech sige det, men egentlig et rigtig fedt ord og en rigtig fed vinkling af sagerne, at indføre ordet "andengenerationsdanskere" som en erstatning for ordet "andengenerationsindvandrere". Pludselig er de faktisk rykket en tand tættere på end hvis de "bare" var indvandrere - nu er de danskere. Danskere, der ikke har så lang en personlig historie at se tilbage på her i DK, men ikke desto mindre danskere. Så hatten af for det ord - nysprog, er det ikke sådan George Orwell kalder et sådant kneb? Det kan altså også bruges positivt :-)

Og når jeg nu er i gang med ord, så synes jeg det er sjovt, at der kun findes en side på, der er tilgængelig på nettet, med ordet: "there is a spoon in my soup". Så nu kommer altså den anden side snart på Google... prøv se om den er dukket op allerede nu?

De amerikanere...

Kunne være sjovt at lave en sådan test på danskere også!

Nye radiovaner...

Ja, det måtte jo komme! I dag sad jeg og lyttede til radioen på vej i bilen nedefra Hirtshals, og jeg kom ind i et program om børneopdragelse. Normalt ville jeg være zappet forbi, men nej, jeg blev sandelig på kanalen. Ja, jeg sad endda et minuts tid i bilen, da jeg var kommet hjem for at høre hvad vedkommende i radioen svarede på et lytter-spørgsmål. Jamen HALLO!!! Hvad sker der lige!

Wau - hvilket fund!!

Uh... se hvad jeg fandt på youtube?

Hver mandag aften klokken 18.00 på tyske ZDF sendte de Colt Sievers, en ensom stuntman, der bare kunne klare alt. Også inspirere en lille dreng til at han ville da være stuntman også. For det var da et spændende job! At samme dreng så brækkede en arm fori han skulle lave et stunt med sin cykel, er så en anden sag. Her er introen:



Eller hvad med Heidi??? Hvor mange har ikke ligget slænget foran fjernsynet og se det ene Heidi-afsnit efter det andet? Det var den gang man kunne lave tegnefilm.

Så sagde hun ja...

Hun er vist blevet spurgt flere gange, men har sagt nej flere gange også, Birthe Rønn Hornbech. Sådan lyder rygterne i hvert fald, men nu har hun altså sagt ja til at blive kirkeminister. Hun er også integrationsminister - hvilket sikkert er hendes primære ministerium. Det bliver spændende hvordan hun er som kirkeminister - hun er kommet med nogle ok udmeldinger i tidens løb. Nogle præster kalder hende lidt mindre "menighedsrådsfedtende" end Bertel Haarder var det... hvad det så skal betyde.
Nå, men tillykke Birthe og god arbejdslyst. Selv om det ikke er dit primære ministerium, så vil du få ballade og brok som om det var... :-)

Se følgende film....

Men det er så et farvel til den gamle departementschef, Jacob Heinsen, som egentlig har været ok. En af de første, der rigtig har markeret sig med visionæretanker. Det bliver man naturligvis ikke populær på, men det er bedre, at kirken selv laver de fornødne ændringer, end at det bliver dikteret udefra.

Fortids-kribble-krabblere

Som barn var der en tingjeg var hunderæd for... ingen ting kunne matche den frygt jeg havde overfor skorpioner!! De havde klør, et tykt uigennemtrængeligt panser og så havde de en gift-pig på ryggen. Jeg havde set et naturprogram, hvor jeg så havde set, at de giftigste var dem, der havde en næsten gennemsigtig hud. Dens gift lammede en og ødelagde nervesystemet.... puha de var farlige. Der var ingenting man kunne gøre mod dem, og de kunne lige så godt ligge under din sengen om aftenen og kribble frem.

Vendepunktet var, da jeg tvang mig selv til at se et naturprogram, hvor jeg på en eller anden måde havde hørt, at en skorpion ville tabe en kamp mod en edderkop. Så jeg sad og heppede på edderkoppen... og den vandt også! Så var skorpionerne måske alligevel ikke så ubesejerlige!!!

Nå... grunden til at jeg nævner det her er, at jeg lige har læst at man har fundet en klo fra en fortids skorpion, og man regner med at skorpionen var 2,5 meter lang!!! Eneste positive er, at den så ikk kunne gemme sig under et barns seng. Og skulle den leve under et barns seng, så skulle det være en vandseng, for denne skorpion holdt til nede i havet. Du kan læse om dem her.

En eller anden forsker udtaler om forskeninge, at det "er først nu, vi for alvor indser, hvor store disse fortids-kribble-krabblere var". Dejligt videnskabeligt ord: Fortids-kribble-krabblere

Endelig en god nyhed

"Mange afrikanske lande ser ud til at være kommet over det værste økonomisk set og bevæger sig mod større og mere stabil vækst, der er nødvendig for at reducere antallet af fattige på kontinentet"
Noget sådant og mere kan læses på DRs hjemmeside (tryk her). Det må da siges at være en god nyhed!

Sørgeligt

Valget er slut nu... men det er ikke derfor, at jeg skriver, at det er sørgeligt. Nej, tillykke til regeringen og god vind fremover. Nej, jeg ser mere på "De nære ting". Jeg synes faktisk det er sørgeligt, at det i dag var næstsidste gang, at jeg havde minikonfirmander. Vi afslutter dette års minikonfirmander ved gudstjenesten den sidste søndag i kirkeåret - og så er det farvel til en masse dejlige børn! I går var der faktisk nogle, der spurgte om vi ikke kunne fortsætte... hmm... og som noget nyt, så var det endda drenge, der sagde det.

Sikke en kontakt at smide på jorden... er det ikke uanstændigt? Her er et billede fra i dag - Annette fortalte på en spændende måde om Zakæus. Selv dem, der sagde: Det gider vi ikke høre noget om, var med. Tillykke Annette!!

Så har jeg stemt...

Hvad betyder en stemme? Ikke noget, men nu har jeg stemt og gjort hvad jeg ser som min borgerpligt og demokratiske rettighed.
En af konfirmanderne sagde, at hvis hun kunne stemme, så ville hun stemme på hende damen. Nå... Helle Thorning Smith. "Ja, hende, for min mor siger, at hun har boet i Hirtshals". "Nå du mener Lene Espersen" - "Ja, for hun har boet i Hirtshals".
Ok - det må man jo sige er noget af en kvalitet, at hun har boet i Hirtshals (måske endda kommer herfra). Sjovt nok er hun flyttet, hvad det så betyder :-)

Godt valg, Danmark! Og husk - ikke alle kan stemme på folk fra Hirtshals, men vær ikke misundelig på os andre.

Ny afsløring: Krumme og justitsminister...

Vi har længe vidst at Krumme i Hjørring plejede forbindelser til magtens tinde. Men vi vidste dog ikke, at det gik hele vejen op til justitsminister Lene Espersen. Måske er det derfor, at han som den eneste har fået tilladelse til at køre tog inde i gågaden i Hjørring!!! - en rettighed, som DSB har forsøgt at få i flere årtier.

En blank stemme...

Da jeg for ganske nylig var barn, så sagde man, at en manglende stemme og en blank stemme var det samme som at stemme på kommunisterne. Det synes jeg egentlig var lidt skræmmende, for hvordan kunne de få sådan en regel indført, at de kunne alle sofavælgernes stemmer?! Uhyggeligt, men egentlig også ganske smart.

Nu er der jo valg på tirsdag, og jeg aner ikke hvem jeg skal stemme på - egentlig har jeg mest lyst til at blive hjemme og så altså stemme på kommunisterne, men jeg synes jo det er et privilegium at vi overhovedet har et valg. Så derfor VIL jeg stemme. Jeg har den tradition, at jeg er den første, der stemmer i Horne, og det vil jeg se om jeg ikke kan gøre igen i år. Jeg har godt nok konfirmander på det tidspunk, men jeg kan placere en pause på det tidspunkt!!! Det tager jo ikke så lang tid at smutte op og stemme på ungdomsskolen.

Nå... men hvad skal jeg så stemme? Jeg aner det virkelig ikke! Jeg har forsøgt alle disse valg-tests, hvor man bliver stillet en masse spørgsmål, og så kan mas se hvem man er mest enig med. Og på samtlige tests, så er jeg mest enig med Kristendemokraterne. I Politikkens test, var det endda med 78%... så jeg burde jo stemme på dem. Men nu er det jo sådan, at jeg ikke bryder mig om deres nye formand (beklager Bodil Kornbek!), og at jeg heller ikke tror de kommer ind. Mit grundsyn politisk er, at en stemme på et parti, der ikke kommer ind, det er en spildt stemme. Selvfølgelig så er den jo ikke spildt, for den påvirker de andres resultat, men den får ikke en positiv betydning.... så tager vi min barndomsparole med, så er en stemme på Kristendemokraterne, det samme som en stemme på kommunisterne.... og jeg vil altså ikke stemme på Enhedslisten. Så er det sagt.

Nå... jeg er altså stadigvæk i vildrede. Måske skulle jeg stemme på Villy Søvndals parti - han er nu så rar. Er han ikke den person, der har klaret sig klart bedst i dette valg? Måske fordi de andre partier har skudt så meget på hinanden og al fokus har været på Ny Alliance, så derfor har Villy kunne profilere sig i fred og ro.

Nå... det ender nok med en stemme på kommunisterne, men jeg aner det altså ikke endnu. Jeg ved kun, at jeg nu er færdig med min prædiken til på søndag (som jo handler om at give kejseren hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er). Altså som handler om at vi som kristne er forpligtet både på verden/samfundet og på himmelen. Vi kan ikke tillade os at forsømme en eneste af dem.

Nonverbal kommunikation

I dette halvår studerer jeg - foruden alt det andet, jeg hygger mig med - kommunikation. Og er kommet til det, der kaldes nonverbal kommunikation. Altså det vi siger uden at åbne munden. Det er faktisk utroligt hvad man kan sige uden at sige noget. I kender sikkert udtrykket: "Jeg kan læse ham som en åben bog".
Det er interessant - men det er faktisk også lidt uhyggeligt, at man faktisk kan lære at styre sin nonverbale kommunikation, så man kan styre hvad andre læser i en. Hvordan man faktisk går ind og manipulerer med de andre, fordi man styre hvad de ser i en. Man kan finde bøger, som lærer en, hvordan et håndtryk kan styre andre....
Der er noget facinerende over den tanke, at ens kropssprog kan kontroleres - men også noget frastødende, at det kan bruges ud over en selv - altså en slags løgn overfor andre mennesker. For man siger noget andet med kroppen, end det man egentlig burde sige.

Nå - bare en lille strøgtanke.

Til Rogge

Denne blog er skrevet i anledningen af en tidligere blog og en kommentar til denne - kan læses her.

Kære Rogge
Tak for dine kommentarer og henvisninger til en interessant kronik (der kan læses ved at trykke her). Tak.

Lige et kort overblik over Wittenburgs budskab. Han mener, at det at smide a-bomben var det rigtigste at gøre både for amerikanerne, men altså også for japanerne selv. En almindelig invasion ville have kostet en million døde amerikanske soldater og tre millioner døde på den japanske side. På japansk side var det især militæret, der ikke ville overgive sig og kapitulere betingelsesløst, så derfor var det nødvendigt med bomberne. Den første så ikke ud til at ryste ledelsen, men efter at den sidste bombe var kastet, så greb kejseren ind og japanerne kapitulerede. Dog med den betingelse, at kejseren skulle holdes uden ansvar.

Da man kun havde to atombomber kunne man ikke tillade sig at kaste en af dem ud over havet, da man havde med stålsatte soldater at gøre, der ikke bare sådan ville overgive sig. Bomberne skulle derfor kastes et sted, som virkelig ville gøre indtryk på og presse regeringen. Stedet for bombernes nedkastning blev udvalgt efter at der knap nok var flere byer man kunne bome – de to byer var dem, de var mest intakt. Som sådan havde de ikke nogen taktisk betydning i krigen - de skulle blot være skueplads for amerikanernes bombe og vilje til at vinde krigen.

Så vidt Wittenburg.

Nu er historien jo svær at argumentere mod, for når de først var kastet, så kan man hverken fra den ene eller den anden side i debatten komme med argumenter, der er andet end hypotetiske "hvad-nu-hvis"-agtige. Sket er sket og det er lidt absurd at prøve at tænke tilbage på hvad der ville være sket, hvis nu amerikanerne havde handlet anderledes. Vi aner det ikke - "hvis min farmor var et nåletræ ville hun bærer kogler".

Men vi kan jo analysere og sætte spørgsmålstegn ved det materiale, der var til rådighed på det tidspunkt, og spørge om det også var det mest rigtige at gøre.

Jeg er ikke i en situation, hvor jeg kan vurdere om de tal, som Wittenburg bruger, stemmer overens med virkeligheden. Andre mere onde tunger vil vide, at det ikke var militærets skøn (det skulle iflg. andre steder "kun" være 46.000), og da Truman så havde brug for at retfærdiggøre bomberne, så blev tallet forøget. Et højt tal, men der er alligevel langt op til den million, som er artiklens udgangspunkt. Men 46.000 af sine egne landsmænd ville også i en krigssituation være argument nok til at man ville kaste bomberne. Kort sagt: Står valget mellem, at fjenden skal lide stort eller om vi skal miste soldater/vælgere, så vælger vi det første – naturligvis. Vi skal hjem med så mange soldater som muligt.

Så ud fra den adgang til problematikken var bomberne det mest rigtige. Men det ændrer alligevel ikke på at jeg stadigvæk mener hvad jeg skrev som udgangspunkt. Nemlig, at et par mænd dræbte omkring 100.000 mennesker og at krig er af det onde. Og at jeg stadigvæk håber på at Gud må tilgive os. Der er ingen politisk stillingtagen eller historisk fordømmelse andet end at sige, at et menneske er dødt, der på ordre fra sin regering slog 100.000 mennesker ihjel.

Jeg har det lidt mærkeligt med Wittenburgs kronik, da den virker meget arrogant. Hans udgangspunkt er, at hvis man argumentere imod bomben, så har man en eller anden politisk agenda, som egentlig er ens egentlige drivkraft og ikke hvad der er sandheden (”argumenterne imod har oftest haft en politisk undertone”. Og hans kronik er jo heldigvis hævet over politiske undertoner, men bygger på verificerbare data – f.eks. hans afslutning: ”Historien har givet Truman ret, selv om ikke alle historikere har gjort det samme”. Men de har også en politisk målsætning med deres argumenter.

Lad os nu sige, at tallene er korrekte nok – hvilket i hvert fald jeg ikke er i stand til at hverken be- eller afkræfte, så sidder jeg stadigvæk og spørger mig selv efter at have læst kronikken

• Hvorfor var det nødvendigt at holde USSR væk fra Japan?
• Hvad var argumenterne for at man ikke kunne acceptere andet end en betingelsesløs kapitulation fra Japan? Trak man ikke bare pinen længere ud en højest nødvendigt? Hvis man nu allerede fra starten havde lagt ud med, at man gerne ville frede nationens helligdom (kejseren), ville det så ikke have været lettere at få en kapitulation i stand? Det endte jo netop ikke med en betingelsesløs kapitulation, da kejseren netop blev holdt udenfor som en af japanernes betingelser.
• Det bliver også bragt frem, at man ikke kunne have smidt bomberne andre steder end netop dér, hvor man gjorde det – er det også hele sandheden? Man valgte at lade bomben springe over bykernen, midt i civilt område og ikke over f.eks. industri eller militær-faciliteter. Hvis det var militæret, der var problemet og hvis man vidste det, så ville det være mest naturligt at smide den dér. I stedet over en hårdt prøvet befolkning, som faktisk tog nogenlunde godt imod amerikanerne (som Wittenburg også fortæller). Jeg har læst mig til, at netop i de to angrebne byer havde USA mest sympati og at det var her, at de to største kristne befolkningsgrupper boede – to grupper, der havde lidt ekstra voldsomt under krigen.

Det er nogle af de ting, jeg mangler i den kronik, og som kunne være lidt spændende at høre hans mening om. Hans kronik baserer derfor for mig at se på nogle påståede ting og forudsætninger, som man skal ”købe”. Men gør man det, så kunne amerikanerne ikke have gjort andet.

Well… tak for snakken - den kunne nok have været fortsat, men jeg havde en aftale for 20 minutter siden.... en kop kaffe hos gode venner. Og god weekend og tak for udfordringen

Kærlig hilsen
Kim

Risto Soramies

Da vi var i Istanbul mødte vi Risto Soramies, en finsk præst, der arbejder i en kirke dér. Læs denne artikel med ham - tryk her.

Tibbets er død

Piloten, der kastede atombomben over Hiroshima, er død - 92 år. Man kan naturligvis ikke bebrejde ham personligt for bomben, for havde han ikke været med til at kaste den, så havde det været en anden. Han fulgte jo bare ordrer (ligesom KZ-vagterne også bare gjorde det).
Men uhyggeligt er det, at et par mænd kastede en bombe, der dræbte et sted imellem 70.000 og 100.000 mennesker og sårede et utal af andre. En mand.... en bombe.

Krig er af det onde - drab er af det onde uanset hvem, der så gør det. Må Gud tilgive os!!

Stem på Kim (del 2)

Endnu en lille reklamespot i anledningen af valget:

Grosbøll går af

En af dagens ikke-valg-nyheder er, at Thorkild Grosbøll forlader sin stilling som sognepræst i Taarbæk næste år. Han er led og ked af at have mundkurv på, og vil så til at tage debatten og spørgsmålene op, som var hans ærinde i sin tid. Læs Politikkens artikel her.

Det kan jo kun glæde mig, at han går, men mon ikke skaden allerede er sket. Jeg tænker det, at han overhovedet kunne blive ved med at være folkekirkepræst, siger noget om at der er noget galt med Folkekirken. Og den fejl bliver jo ved med at være der, også selv om han har forladt embedet.

Vi har lige været i Tyrkiet og hørt stærke vidnesbyrd om hvordan Gud griber ind til omvendelse, helbredelse og frelse. Hvordan de kristne lever med pres, tilsidesættelse og trusler om mord på grund af deres tro på Gud. Og så har vi en kirke, hvor der er plads til en ikke-troende præst kan lede en menighed og forkynde for en menighed. Det kan virkelig gøre mig ked af det - Folkekirken er en vidunderlig platform for evangeliet, og hvad bliver den så brugt til? Selvfølgelig: "Fej for egen dør"... men det er måske også det jeg er i færd med.

Det er Grosbølls ønske at tage debatten op, når han er kommet af med mundkurven. jeg tror ikke den kommer. Pressen vil stå klar med mikrofonen for at få slibrige anklager fra ham om kirken og hans modstandere, men lige så snart han kommer ind på hans teologiske ærinde, så lukkes der stille og roligt af. Det bliver allerhøjest et "Her til sidst kort"-spørgsmål.

Debatten kom i sin tid ikke fordi der er noget stort i at benægte Guds eksistens, men at det netop var fra Folkekirken, at den melding lød. Nu da han får frataget den platform vil hans mening ryge ned på linie med alle andre debatører, der siger deres mening uden den risiko, at de mister deres arbejde. Så jeg tror ikke der komme nogen debat.

Stop overbudspolitikken... nu!

Et lille indspark i en hed debat:

Der skal stemmes ikke tænkes

Jeg læste på TV2s hjemmeside denne ret spændende sætning - ikke blot spændende kirkepolitisk, men politisk i det hele taget. Det siges af Kasper Møller Hansen, der er lektor og valgforsker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet:

"Kirkepolitik og trossamfundenes retsstilling handler blandt andet om etik og
moral, og det kræver overvejelse og stillingtagen fra vælgernes side. Men i en
valgkamp er der behov for det modsatte. Her ønsker politikerne at bekræfte
vælgerne i de holdninger, de allerede har i forvejen. Der skal ikke tænkes. Der
skal stemmes,"

Vi er jo stemmekvæg, der bare skal malkes - og politikkerne er folk, der op til valget siger det vi gerne vil høre, og så har man glemt det, der er sket i løbet af valgperiodenm, for se hvad han/hun har udrettet nu!!

Gad vide om det så også er tilfældet den anden vej med politikkerne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Arnold Schwarzeneger i Simpsons filmen, der siger: "I was ellected to lead not to read", da han bliver stillet overfor en masse svære valg, der krævede at man satte sig ind i stoffet.
Der er jo stort set ingen forskel på om det bliver de samme, der fortsætter eller om der kommer en ny regering. Eneste forskel er, at nu kan vi stemme på Jørgen Poulsen. Men ellers: Danmark får de politikkere de har fortjent, og det er vi ikke tjent med.

Stem på Kim

Vi har jo ventet lang tid på valget, og nu kører det bare.. jeg synes du skal holde en dør åben for en helt andet kandidat til statsministerposten, nemlig mig - Kim.
Se min valgfilm her - og skælv!

Valg den 13. november 2007

Nå, så skal vi til det igen... valgkamp og overbud! Og gruplerier over, hvem man som kristen kan stemme på med god samvittighed. Det bliver meget svært... det bliver mere og mere svært synes jeg.
Men denne gang kan man nok ikke rende ind i Marianne Jelved i Hjørring en ellers fredelig lørdag. Så lidt godt er der da denne gang :-)

Kommet fra Tyrkiet

Så er jeg kommet til Horne efter en spændende tur til Tyrkiet. Se de første billeder, som jeg allerede lagde på nettet dernede fra. Se her....
Der kommer måske mere til senere. Nu vil jeg i seng.

Devaluering af fredsprisen

Sagt lige ud, jeg er fuldstændig ligeglad med hvem, der modtager de årlige Nobelpriser, men derfor kan jeg alligevel godt undre mig, at man vælger en mand som Al Gore og giver ham prisen. Jeg sidder lidt med spørgsmålet: For hvad skal han have den? Hvilket fredsarbejde laver han?
Jo, han flyver jorden rundt i sit private jetfly for at fortælle, at vi skal sætte vores CO2-forbrug ned. Hans eget hus bruger strøm for 6760 kr. om måneden, fordi han iflg. kilder gerne vil have sig en dukkert i sin opvarmede swimming pool.
Naturligvis skal han da ha´ det godt, men lidt sjovt, at man så render rundt og fortælle om hvor galt det står til, og nu skal der gøres noget. Sjovt han ikke gjorde noget, da han sad ved magten som vicepræsident. Men det kan jo være, at han forsøger igen - han er i hvert fald blevet opfordret til det. Men jeg tror nu ikke at han tør - for tænk, hvis han vinder, så er det pludselig ikke bare film og foredrag "Hello, I´m Al Gore, the former-next president of the United States", så skal der pludselig handling på bordet.
Men det er da et vældigt PR-stunt han får foræret sig her af Nobel - en mægtig god platform for et evt. politisk comeback. Men igen: Hvorfor får han prisen? Hvad fred er der i at tale miljø! Naturligvis kan man argumentere at det næste krige sikkert har at gøre med miljø, når nu der bliver problemer med vandforsyningen, men alligevel.... der er der andre, der virkelig kæmper for fred i verden og i deres land. Jeg kunne f.eks. pege på de mange budistiske munke, der blev mejet ned i Burma - garanteret uden at tage til genmæle. Det kunne være med til at presse juntaen i landet, og gøre at fredsprisen virkelig kom til at handle om fred.

Ikke forstået på den måde, at jeg er imod naturen og for global opvarmning - det er da fint, at det kommer på dagsordenen (hvilket det jo bestemt ikke allerede er i forvejen!!! vi kan jo ikke tænde tekst-tv uden at læse, at isen på Nordpolen smelter mere end vi først troede). Spørgsmålet er bare: Er det den rigtige måde at bruge Nobels Fredspris til og er det den rigtige person? Hvorfor ikke bare klima-panelet så, hvis man gerne vil snakke miljø?

Nå, men tilllykke Gore - the next Nobel-prize-winner.

Kristendommen som Vejen

Judith og jeg skal i slutningen af året være rejseleder for et lille hold, der skal til Tyrkiet. Vi skal ikke bare ligge i poolen hele dagen og nippe til en kold drink, nej, vi skal rejse rundt i Paulus´ fodspor.
Vi skal se Tarsus, som jo er den by, hvor Paulus blev født. Vi skal se den første egentlig kirke, vi skal besøge underjordiske byer, hvor kristne søgte tilflugt, når forfølgelse truede med at tage livet af kristendommen… og vi skal besøge det sted, som er en af hovedårsagerne til at der er en kirke her i Danmark. Dengang hed stedet Antiokia, den by blev smadret på et tidspunkt, men der er kommet en anden i stedet, Antakya. Men i det første århundrede hed byen Antiokia.

Det var derfra at Paulus tog ud på sine missionsrejser og det var herfra han rejste til Jerusalem for at få en klaring på hvad der skal ske med alle dem, som ønsker at være kristne, men ikke er jøder. Skulle de omskæres – skulle de blive jøder, før de kunne blive kristne… eller hvad? Paulus fik grønt lys til bare at fortælle om Jesus – basiskravet til en person var ikke at blive en jøde, men at tro på Jesu navn. Og så tog Paulus af sted på sine øvrige missionsrejser, og budskabet om Jesus bredte sig så – og en dag var der endda nogle personer, som kom helt til Vendsyssel, for at fortælle om Jesus også her.

Men her i Antiokia blev dem, der troede på Jesus for første gang kaldt kristne. Det er egentlig ikke et ord, der rigtigt bliver brugt i Bibelen, "at være kristen". Det var helts sikkert et navn som folk udenfor kirken brugte om de troende, men hvorfor blev de troende kaldt for kristne? Som jeg kan se det er der tre grunde.

• Den første forklaring kunne være, at de bekendte sig til Kristus. Dem, der bekender sig til Kristus må jo så være kristne – logik for burhøns.
• En anden mindre from forklaring er at det var dog en forsamling naive mennesker – mennesker, der tror på en mand, der er død og så pludselig bliver levende igen. Fuldstændig ude i hampen. For ordet kristen kan også komme fra et ord, der betyder god, from, men altså også ”enfoldig”… det vil sige tåbelig og småtkørende.
• Måske endnu en grund til at vi ikke rigtigt finder ordet kristne i vores bibel, man var ikke kristne, nej, man tilhørte Vejen. Sikkert fordi man troede på Jesus, der sagde, at han er ”vejen, sandheden og livet”. Og fordi vi tror, at Jesus netop er vejen til frelse.

Jeg synes egentlig meget bedre om det ord ”Vejen” end om ordet ”kristendommen” – også på grund af det dynamiske i det, at vi er på vej. På vej mod et mål, himmelen. På vej i en dybere erkendelse af os selv, vores medmennesker og vores Gud. Også med ret til at blive klogere, efterhånden som vi kommer et stykke længere med ham.

Vores gode venner, præsteparret Cramer fra Herne (ikke Horne) i Tyskland, tilhører en kirke, der meget lægger vægt på dette vej-aspekt. At de er "Unterwegs" - der er udtalt en længsel efter Gud. I menighedens beskrivelse af dem selv, så er de "PARTNER DER SEHNSUCHT GOTTES". I kan finde kirkens hjemmeside her

Det er også fra dem jeg har mit lille billede hængt op på døren: Jesus og Emmeuasvandrene. At han er med dem på vejen, ikke synligt, så de ser hvem han er, men han er dér.

Cookies

I min browser kan man vælge hvordan man vil forholde sig til cookies. Jeg har valgt "Bloker tredjepartscookies", ydrepunkterne er "Bloker alle cookies" og "accepter alle cookies".
I går var jeg henne og besøg nogle amerikanere, og dér fik jeg "chokolate-ships-cookies", så fra nu af tror jeg, at jeg vil sætte min browser til at "accepter alle cookies", for mums hvor var de gode.

God weekend.

Var det nødvendigt?

Denne vittighedstegning sendes for øjeblikket rundt blandt præster:

Dialog

I dag havde vi missionssøndag, hvor vi havde besøg af Danmissions islam-konsulent, Harald Nielsen, der fortalte om sit arbejde i Danmission. Såvidt jeg forstod var han leder af den del af organisationen, der står for dialogen især med muslimerne.

Der var tre former for arbejde:

• Interkulturelle dialog
• Interreligiøs dialog
• Diapraksis (et kunst ord dannet af ordene fra dialog og så praksis).

Det er ret interessant denne dialog - også for at nedbryde fordomme og mistænkeliggørelse af hinanden. Dialog er nødvendig også herhjemme i Danmark, ellers maler vi hinanden op i en krog, og det ender med at vi gør skade på hinanden enten psykisk eller fysisk... eller begge dele. Går vi ikke ind i en dialog og lærer om hinanden, og måske endda af hinanden, så ender det galt. Vi bor i samme land, muslimer og kristne, vi deler på den måde de samme kår, og selv om vi er uenige om noget centralt (f.eks. hvilken status Jesus har), så skal vi simpelten finde ud af det med hinanden. Og man behøver jo ikke være enige for at være venner. Faktisk nogle af dem, jeg regner for mine rigtig gode venner... dem er jeg faktisk ikke enige med.

Men nu er der jo ikke det store marked for interreligiøse dialog her i Horne og Asdal... men det er jo heller ikke nødvendigt, at den anden er muslim, før vi går hen og snakker med vedkommende. Hvornår har du sidste rigtigt snakket med din nabo om lidt større ting end hækkeklipning eller billige køb i Brugsen? Lad dialogen råde - og lad det være en dialog, ikke en monolog.

Værdikamp

Der er noget, jeg ikke kan forstå - hvem ved, måske kan I hjælpe mig.
Fra politisk hold dukker modeordet "værdikamp" op fra tid til anden, men jeg har ikke helt fundet ud af hvad det betyder. jeg har googlet mig frem via søgeordene "blæser til værdikamp", hvor der fortælles på BT, at regeringen er klar til værdikamp - den vil have os til at tage mere ansvar for vores eget liv. Er det værdikamp, at tage ansvar for vores eget liv? I så fald et mærkeligt ord at bruge. Men det er ikke kun regeringen, der blæser til værdikamp, men også Kristendemokraterne. De blæser ifølge Urban til værdikamp mod Dansk Folkeparti. Der består kampen i at DF er for fremmedfjendsk og at det fremmer en kynisme. Så det kæmper de imod... det kan jeg nok se noget i. Der er en kamp og der er nogle værdier og der er en kamp.
Det er jo nok, Dansk Folkeparti, der er mest fokuseret på værdikamp med deres lancering af kampagnen "Vi står fast på vores danske værdier". Og er det dem, vi skal kæmpe for... eller er det en kamp mod i stedet for en kamp for. For det, der kommer frem i medierne er mere en kamp imod noget: "Tørklæder på offentlige arbejdsplad­ser, halalmad i skolerne og kønsadskil­lelse i svømmehallerne. Det skal alt sammen udryddes, hvis det står til Dansk Folkeparti" (kan man læse på TV2s hjemmeside).
Det jeg kommer frem til, er at værdikamp enten er noget med at tage ansvar for sit liv eller også en kamp for at udrydde en eller anden ideologi, en religiøs eller politisk ideologi. Er et sådan?

Der er et eller andet jeg ikke bryder mig om - og det er det negative, der ligger i ordet "kamp". Der er forskel på værdier - der er nogle, som jeg måske ikke bryder mig om, der er nogle, som jeg tilslutter mig. Det er vel et faktum. Hvorfor kan man ikke bare gå i dialog, hvorfor skal det tunge skyts komme på banen, så man taler om kamp og endda udryddelse?
Vi skal gå i kamp for de danske værdier - ja, naturligvis skal vi det, men hvad er de danske værdier? Hvem skal bestemme det? Er det en kulturkanon? Skal der laves en værdikanon? Skal det være politikkerne eller....
Er den tid ikke forbi, hvor man kunne tale om en monokultur med ensartet værdisæt her i Danmark? Jeg tror det. Jeg tænkte her i går på at det da egentligt var lidt hyggeligere dengang, hvor der ikke var andet en en tv-kanal. Hvor man kunne spørge: Så du fjernsyn i går? Og hvis man svarede ja, så havde man set det samme. Der var een identitetskabende faktor dér - men så kom TV2 og alle de andre kanaler. Det var bare et skridt væk fra at her er danskerne ét. Vi er stadigvæk danskere, et folk, også efter at der er forsvundet flere af disse samlende faktorer, men hvad det betyder at være dansker?Hvilke værdier er danske?
Ja, jeg er lidt på "Herrens mark" (egentlig et ret godt sted at være :-) hvad det her angår, men man gør jo sine tanker.

3 Søstre

I torsdags var vi i teatret for at se Anton Tjekhovs stykke, "3 søstre". Et i første øjekast mærkeligt stykke. Jeg synes det var svært at finde ud af hvad plottet egentlig gik ud på... men så faldt brikkerne på plads. Alle personerne venter - venter på at lykken da må komme.

• Lykken ligger et eller andet sted ude i fremtiden, måske ikke for os, men så for vores efterkommere.
• Lykken ligger i at flytte et andet sted hen.
• Lykken ligger i.... ja, alt andet end det, der er nu.

Men tingene bliver bedre, vi skal bare lige over den forhindring her, vi skal bare lige overvinde dette... så er den hjemme. Skuespillet handler altså om mennesker, der kun lever i drømmen om hvad fremtiden kan bringe.

Et uhyggeligt liv! Ligner det vores liv på nogen måder? - på vej ud og frem, aldrig hvilende i nuet. Aldrig tilfreds med nuet. Med det håb, at tingene bliver bedre ganske af sig selv uden at vi behøver at røre en finger?

Fra at være et noget mærkeligt stykke, vendte det i anden akt til at blive et uhyggeligt stykke, som jeg ikke sådan lige med det samme får sluppet. Og jo mere jeg tænker over det, desto slemmere bliver stykket - altså slemmere på den fede måde, at det giver noget at tænke over og overveje. Jeg smågrinede af en ældre teatergænger, der gik ud af teateret og sagde "Et pragtfuldt stykke... det er det bedste stykke jeg har set i lang tid". Jeg må nok bide i det sure æble og give ham ret.

Mums fra Købmandsgården (del 4)

Som jeg lovede: En film om hvordan spegesilden smagte.

VI SKAL AFSTED

Efter en uge med stor usikkerhed om hvorvidt vi skal afsted til Tyrkiet i efterårsferien, så står det nu fast: Det skal vi! Det bliver et lille rejsehold, men for den enkelte rejsende må det være en fordel... tror jeg. Men det var måske noget for dig? Prøv gå ind på hjemmesiden her og læs mere.

Rejsen er en rejse i Paulus´ fodspor, hvor vi rejser rundt i Tyrkiet fra den ene ende af landet til det anden. Ser Tarsus, hvor Paulus blev født - se nogle af de byer, som vi læser om i Bibelen. Nu er der ekstremt få kristne i Tyrkiet - det er mit håb, at vi kan mødes med nogle af disse.

Men vi skal afsted igen - jeg glæder mig til turen, til udfordringen og til at besøge Tyrkiet igen. På billedet ses biblioteket i Effesus, som vi besøgte på vores rejse i 2006. En af de ting, som irriterede os, da vi var der sidst, det var, at vi kun havde kort tid til besøget. Rejseselskabet var mere interesseret i at vi hurtigt kom videre hen til en læderbutik... men det var nok dem, der havde sponsoreret vores tur. Men denne gang får vi mere tid til at gå på udkig i den gamle facinerende by.

Blind høne...?

Jeg hørte i dag et radioprogram, der nok handlede om religion. Der var en kvinde fra en eller anden højere videnskab af en eller anden slags. Aner ikke hvem hun var, men hun kæmpede i hvert fald med næb og klør for at fastholde videnskabens og demokratiets fortin frem for religion. Disse to skulle i hvert fald have førertrøjen - og religion kunne have pladsen i forhold til det indre-menneskelige.
Hun lavede en definition på religion, at det var at regne med det, der ikke udmiddelbart kunne bevises. Sådan nogen lunde sagde hun det - meget videnskabeligt brugte hun ordet "umiddelbart", for som vestlig demokratisk videnskabskvinde kan man ikke tale om absolutter i absolut forstand. Der skal altid være plads til det uventede.
"Religion, er at regne med det, der ikke udmiddelbart kan bevises". I første omgang var jeg ved at klemme rattet i bilen i stykker - for det var da noget værre noget. Men efter lidt betænkningstid ramte det mig, at det var jo egentlig meget lig det Bibelen siger om tro. Vel det eneste sted, hvor der står konkret om hvad tro er, der står der: "Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses" (Hebr 11,1). Det er tro - noget, der ikke udmiddelbart kan bevises.

Mums fra Købmandsgården (del 3)

Nå... så er jeg klar med en lille billedserie om min spegesild.

Her ligger fisken klar til filetering - en opgave, som jeg ikke klarede til UG.

Frk. Jensens kogebog blev gennemlæst, men... skulle det vise sig... ikke fulgt på ret mange punkter.

Det første snit afslørede et rent mareridt af ben.

Og pludselig kom en lille vovse og slikkede voldsomt på gulvet dér, hvor jeg stod og fileterede. Det viste sig, at fiskesaften løb ned fra bordpladen, videre ned af skabslågen og til sidst ned på gulvet til en glad hundetunge. Så jeg skal have vasket gulv, inden Judith kommer hjem.

Nå - i glas med fiskene. Marinaden var klar i glasset.

Så skal vi bare vente 1-3 dage, så skulle fisken være klar. Så om 1-3 dage vender jeg tilbage med en live-optagelse, hvor jeg spiser den første bid af min nye sild.... Vi ses.

Mums fra Købmandsgården (del 2)

Der er ikke noget bedre, at lave noget helt andet, når man lige har haft konfirmationsundervisning. Da den ældre dame ikke var hjemme, som jeg ville aflægge et besøg, så gik jeg i gang med de spegesild, som jeg købte i lørdags.

I kan se dem øverst på billedet i den røde skål. De har ligget lidt over et døgn i vand for at afsalte dem. Jeg vidste ikke, at man skulle skifte vandet - så den smager stadigvæk noget salt. Man skal skære lidt af toppen af for at smage om det er salt nok eller for salt. Jeg har lige skiftet vandet, så ser vi hvor meget der når at forsvinde.

Jeg har i dag (efter inspiration fra denne hjemmeside) lavet en marinade, som I kan se i gryden nederst på billedet. Når den er afkølet og fisken er skåret i småstykker, så skal den hældes over fiskestykkerne. Og så har jeg forhåbentlig en lille lækkerbidsken til frokosten om et par dage.

Det er faktisk ret hygggeligt at lave det selv, især efter jeg har læst om hvordan man normalt på industrien bearbejder de marinerede sild, som vi ellers putter i hovedet. Hvis det her lykkes, så vil jeg da ha en spand med spegesild og så lave mine helt egne.... men altså kun hvis det her bliver godt.

Jeg vender tilbage med mere nyt fra "Mums fra Den gamle Købmandsgård", når jeg har noget nyt at berette.

Lige nu vil jeg skrive det oplæg om "det hellige og kirken", som jeg skal holde i morgen for Horne Ungdomsskole. De skal på pilgrimsvandring og begynder i deres egen kirke. Dejligt!!

Tiden

Hvordan skal vi bruge tiden? Det er et spørgsmål, som jeg nok aldrig får helt styr på.

Tid er noget mærkeligt noget... det minut, som du bruger på en ting, kan du ikke bruge på noget andet. Det er jo logisk - sådan må det jo være. F.eks. penge kan man også kun bruge en gang, så er man nødt til at tjene nogle flere, som man så kan bruge. Men det irriterende ved tiden er netop, at det kan man ikke bare tjene noget mere af - brugt tid er brugt tid. Der kommer måske mere tid, men du kan ikke få mere tid ved anstrengelser eller ved at spare op - tiden er brugt. Så det du bruger tiden på nu, selv det mindste minut, skal være noget godt og velovervejet.

Og så er vi tilbage til spørgsmålet: Hvordan skal vi bruge tiden? Er det vigtigst at bruge sin tid på sig selv, på sit arbejde, på sine venner, på sine medmennesker (sin næste) eller på sin familie? Timen består kun af 60 minutter - og dem har dagen kun 24 af på et døgn, så det vil sige 1440 minutter. 420 minutter af disse (cirka) bliver brugt til søvn. Så er vi nede på 1020 minutter. Af disse skal vi vel bruge 444 minutter på arbejdspladsen, hvis vi har et almindeligt 37-timers arbejde. Så er vi nede på 576 minutter på en dag. Nu er det basale til livets opretholdelse trukket fra, og du har 576 minutter til at spise med din familie og hvad du ellers vil prioritere. Hvad vil du bruge de minutter til - vælg rigtigt, for du kan ikke vælge om igen før i morgen, hvor du igen får 576 minutter... men dem er der ikke en uendelig række af her på jorden, så vælg rigtig.

Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver dette... måske fordi jeg som sagt ikke ved hvordan jeg får brugt mine 1440 minutter på den rigtige måde. At jeg på mange måder ikke er god til at prioritere min tid ordentligt... det vil jeg gerne blive bedre til. Både med henblik på mit arbejde, men endnu mere med henblik på min familie og det liv, som gerne skulle være støttende for mit arbejde og gøre at jeg kan fungere fuldt ud som sognepræst.

Nå - jeg skal alt for tidligt op i morgen. Det er en god måde at få nogle ekstra minutter på: Stå tidligt op. Godnat.

Så er det tid til minikonfirmander igen...

Nå, nu er det blevet tid til at have årets første omgang minikonfirmander. De kommer med bussen her til kirken lidt i et.

Det bliver spændende at se hvor mange der kommer og hvem, der kommer. Og næste hold kommer så i morgen. Og det fortsætter til sidste søndag i kirkeåret, så det bliver 10 ugers undervisning.

Første gang skal de høre lidt om skabelsen, og så skal der tages billeder. Blandt andet til forsiden af vores kirkeblad for oktober, november, december, der snart skal i trykken.

Billedet er fra sidste år.

Mums fra Købmandsgården

Vi var lige en smut forbi Den gamle Købmandsgård i Tornby, hvor vi købte en lækker rullepølse og en spegesild. Den sidste spiser man jo bare sådan lige (og mums, hvor smager det godt!). Den anden skal først afsaltes og så krydres i lage. Egentlig kan jeg ikke lige se, hvorfor man først salter den og så afsalter den. Naturligvis er det fra gamle dage, da man ikke havde køleskab og fryser, men det har man jo nu... nå, det er nok ud fra valgsproget "gammelt er godt", og det skal da også være hyggeligt at prøve.

Kaj Munk-billeder

Jeg har netop fået de billeder af Kaj Munk, som jeg har vundet på en aktion (QXL).... eller det vil sige, jeg skulle have haft 9 billeder, men der er kun kommet 6. Jeg har derfor lige rykket for at høre om det ikke er en fejl, så de kommer så hurtigt som muligt.

Men indtil da vil jeg glæde mig over de 6 orginale Kaj Munk-billeder. Her er et af dem. Man kan godt nok ikke lige se, at det er ham, men jeg synes faktisk det er rigtig godt.

Prinsesse Diana

I dag er det 10 år siden, at Prinsesse Diana døde i en ullykke i Paris. Det er naturligvis altid tragisk, når et menneske omkommer på den måde. Jeg synes dog at den måde hendes død bliver behandlet og omtalt er rigtig interessant.

For det første er hun jo om nogen blevet et billede på offeret, og er der noget, der altid står uimodsagt, så er det, når man kan præsentere sig selv som offer. En rolle, som hun (såvidt jeg kan huske) også selv biddrog med at forstærke ved forskellige interviews. Man kritiserer aldrig et offer.
Dette offerstatus blev så yderligere intensiveret ved hendes død, og blev hun ikke offer for et ondsindet komplot med forbindelse til prins Charles og kongehuset? Hun var for populær og skulle gøres tavs.

En anden ting, der er interessant er, at et par dage efter (den 5. september) døde der et menneske, der langt fra var et offer, men som hjalp verdens ofre på en konkret måde i deres nød - den 87 årige Mother Theresa. Der gik faktisk nogle dage, før jeg opdagede, at hun var død... for alt fokus var på Diana. Naturligvis var det som sådan mere tragisk, når Diana døde ved et færdselsuheld (og igen: Var det et færdselsuheld?). Men at det nærmest slet ikke havde interesse det andet dødsfald viser f0r mig at se lidt om verden den gang og vel også i dag. Hvem det er man har fokus på - stjernerne, det glamorøse, offeret, det søde liv sammen med ens elsker, alkohol og hurtige biler. Og ikke det menneske, der arbejdede blandt Indiens mest upriviligerede.... og som gjorde det, fordi hun var en kristen. Ikke på grund af et kristent menneskesyn (som er det, der vel driver de fleste, når de skal sætte et fint ord på det) - men på grund af det, Jesus havde gjort for hende.

Mother Theresa blev på et tidspunkt spurgt hvorfor hun tog sig af de børn, der ellers bare var smidt og overladt til den visse død. Hun svarede ikke med ”er det da ikke klart nok?” hun svarede ikke med ”er det ikke det mest humane at gøre?” – ja, hun svarede ikke engang med ”dette er de mindste i Guds rige og dem skal vi passe på”. Nej, hun svarede ”Jeg tager mig af de forældreløse af en grund: ”Jesus elsker mig”.

Tak Gud!!

Så er de kristne sydkoreanere blevet løsladt!! Hvor er det bare skønt og dejligt. Tak Gud! Læs mere her.

Lad os nu bede til at løsladelsen kommer til at foregå gnidningsløst og at en evt. politisk studehandel eller økonomisk kompensation ikke giver dem blod på tanden til flere gidseltagninger.

Prædikenens formål

Af forskellige omveje er jeg kommet som forberedelse til søndagens prædiken, at læse lidt i Nehemias´ bog i Det gamle Testamente. Jerusalem er bygget op igen efter ødelæggelsen, og nu stiller præsten Ezra sig op og læser Moses´ lov for dem. For "mænd, kvinder, og alle, der var i stand til at lytte" (Neh 8,3 - prædiketeksten til på søndag handler om at Jesus gør en døv mand hørende). og "De læste tydeligt op af bogen med Guds lov og forklarede meningen, så man kunne forstå det, der blev læst" (Neh 8,8).
Her er vi vel inde i enhver prædikens opgave, nemlig at forklare meningen, så man forstår det, der bliver læst op af Bibelen. Det er ikke at fortælle historier og nyheder eller andet, men at forklare hvad der står og hvad det betyder for os i dag. Ikke at det bliver meget nemmere af den definition af en prædikens opgave. Det er dog befriende for en prædikant at vide, at man skal ikke finde på en masse, men man skal bare videregive det, som menigheden allerede engang har fået givet.

En prædiken skal åbne op for ordet - effatha, siger Jesus i søndagens tekst. Åben dig op. En prædiken skal kaste lys over bibelteksten og gøre den forståelig. Er man stadigvæk på bar bund og kan ikke forstå teksten bagefter, så er det enten lytterens øre, det er galt med, eller prædikantens mund/hjerte.

Surt....

Hvis vedkommende er gift, så får han garanteret det sure blik, når han kommer hjem.

Læs mere her.

Speciale afleveret!!!!

Nu nævnte jeg den nye rygelov som grund til at flage i dag... klokken lidt i tolv kunne vi havde hejst flaget for en større ting (set fra vores private synsfelt), for dér sendte Judith sit speciale ind til universitetet i Århus. Hun skal i morgen aflevere papirudgaven og de RIGTIG mange bøger, som hun har lånt og brugt til opgaven. Det er bare så dejligt!! Og mærkeligt at hun nu er færdig og nok inden længe får lov til at kalde sig candidatus theologiae....

Ny rygelov

Egentlig burde jeg hejse flaget i dag, men det regner efterårsagtigt og jeg gider ikke have flaget hængende i køkkenet i flere dage efter for at tørre. Men for mig at se er det virkelig en festdag i dag - nemlig den dag, hvor den nye rygelov træder i kraft. Det er bare så godt!! Nu er det slut med at sidde i andre folks røg, når vi er på restaurant. Det bliver naturligvis dyere for os, for så kan det være, at vi faktisk ikke ender ved Føtexs kølediske, men faktisk fortsætter ind i en restaurant, fordi røgen ikke afskrækker os.
Jeg synes folk skal have lov til at ryge, men jeg vil også som ikke ryger have lov til at kunne have lov til at kunne vælge røgen fra. Så hvem skal have lov til at bestemme - dem, der er udøvende eller dem, der er passiv.

Men tak for den lov - og tak til ham, der den anden dag blev udråbt til lovens far, nemlig venstrepolitikkeren og lægen Jørgen Winther. Han burde have en gad opkaldt efter sig... eller i hvertfald en smøge. "Skal vi tage en smøg i Winther Smøgen".

Jeg fandt dette dagbogsnotat fra august sidste år: Læs her.

Det var den sommerferie

Om 45 minutter er sommerferien slut, og et nyt halvår begynder. Det er virkelig sådan, at jeg synes at arbejdsåret begynder her... at det her er det virkelige nytår. Jeg er enormt spændt på hvad det nye år bringer - der vil ske ting og sager.

Judith afleverer sit speciale på onsdag! Om ikke andet så den ændring gør en kollosal omvæltning her i præstegården.

Men et nyt år truer altså :-)

Massiv opbakning til Nybroe

Agurketiden er virkelig over os, så nu er en af DRs journalister, Jeppe Nybroe, røget ind i maskineriet. Han har videregivet forkerte oplysninger under Danmarks tilbagetrækning fra Irak. Det va rnemlig ikke de sidste soldater han ledsagede ud, men en flok på vej ind i Irak. De skulle først et par dage efter vende tilbage til Danmark. Noget sådant burde have fremgået af indslaget. "Jeg ser meget alvorligt på sagen. Troværdighed er altafgørende for DR og det må ikke ske igen. Jeg har haft en samtale med Jeppe Nybroe og fortalt ham at DR har i sinde at give ham en skriftlig advarsel" siger Nyhedschef Ulrik Haagerup - se resten her.

Jamen hvad vejer tungest - soldaternes sikkerhed eller et indslag i en TV-avis? En eller anden pressejurist mener følgende: "Han betragter sagen som alvorlig, fordi Nybroe lyver over for seerne" (som man kan læse på TV2s hjemmeside).

Jamen hallo... prøv lige at få de rigtige briller på. Det er jo ikke bare venligtsindende ignoranter, der ser TV-avisen, men også folk med onde hensigter. Man kan ikke se sådan noget på fjernsynet direkte og så mener, at man får hele sandheden. Sådan spiller klaveret bare ikke! Ekstreme forhold kræver ekstreme metoder.

Så jeg står fuldstændig bag Jeppe Nybroe - han arbejdede under de forhold, der var. Og at give ham karantæne i mindst 3 måneder er fuldstændig ude i hampen!!!

Enhvers drøm?

Ja, prøv læs denne artikel: Tryk her.

Simpsons er bedre end Ghandi

Hvis der er en ting, der er sikkert, så er det at jeg skal i biografen, når Simpsons-filmen langt om længe kommer til Danmark. Hvorfor skal det tage så lang tid?????

Jeg synes virkelig det er noget af det sjoveste... elsker Homer Simpsons, som jeg (på en god dag) har mange træk til fælles med.

Og så får den rigtig gode anmeldelser. En af dem slutter sådan:

"Det er i øvrigt ikke kun ved Kasse 1, at Homer slår Harry. Brugerne af imdb.com
(International Movie Database) giver Simpsons the Movie karakteren 8,7 ud af 10
mulige, hvilket anbringer tegnefilmen på en 43. plads over de 250 bedste film
nogensinde. Foran klassikere som 'Den 3. Mand', 'Gandhi' og 'Deer Hunter' (se mere her)".

Selvfølgelig kan man ængsteligt og forarget anvende sine kulturelle himmelvendte øjne og tænke: "Hvad siger det ikke om folks kulturelle niveau, tænk den filmiske Ghandi er slået af Homer.... tsk tsk" (nå ja, "Den 3. mand" er kedelig og kedelig og mærkelig, dog kan jeg godt lide de scener, hvor hovedpersonen skal fortælle om den store amerikanske roman, hihi!). N... hvor kom jeg fra? Nåja, man kan enten tænkt "tsk, tsk tsk" - eller man kan som jeg sige højt: HVORNÅR KOMMER DEN FILM TIL DE DANSKE BIOGRAFER!!!!".

Indtil da, kan vi jo hygge os med lidt stjernestunde:

Væddemål

Det er jo Tour de France tid, men det eneste tidspunkt jeg ser om tour'en er, når der er ballade og det bliver inddraget i selve nyhedsdelen af TV-avisen.
I går bragte de et rygte til torvs, at deltagerne i dag ikke ville køre over målstregen, men stoppe lige foran. Det ville være deres demonstration mod... ja, jeg ved ikke lige hvad de skulle demonstrerer imod, men det kan jo så være de fortæller det, hvis det sker.

Jeg tror dog ikke en meter på det - hvorfor skulle de det? De får jo også problemer med deres hold og ikke mindst med den sponsor, der har betalt i dyre domme for at få deres navn op på skamlen til sidst. Så jeg tror ikke på det. Og vil de overhovedet kunne være helt sikker på at der ikke lige kommer en og smutter over og så vinder hele løbet?

Så her kommer væddemålet. Hvis de gør det - altså stopper foran målstregen og ikke kører over - så kører jeg tværtimod til Skagen på min cykel igen. Så hold øje med Nyhederne i aften!

Happy Slapping

Jeg sidder og er i færd med at skrive 16 små bibelforklaringer til Hebræerbrevet - det er Bibelnøglen, der har bedt mig om det. Det er meget sjovt, men også nogle gange ret frustrerende at skulle skrive så kortfattet. Hvordan skrive om Hebr 1,1-14, når du kun må bruge 1300 anslag (40 af dem er reserveret dato og overskrift). Der kan altså ikke stå ret meget. Men det er da en dyd at kunne begrænse sig - jeg er bare ikke klar over om jeg behersker denne dyd.
Men det er altså det jeg får tiden til at gå med på disse regnsvejrs dage. Ikke at jeg har travlt med at få dem lavet færdig, for de skal først afleveres den 1. oktober... og hold fast: 1. oktober 2008. Så der er over et år til jeg skal sende det ind, og går alt som jeg har planer om, så er jeg færdig i morgen formiddag. Mangler i hvert fald kun 5 ud af de 16, jeg skal lave.

Men i en pause læste jeg noget, der virkelig gjorde mig ked af det og chorkeret - prøv gå ind på DRs hjemmeside - tryke her. En stakkels hjemløs, der uden grund bliver angrebet og dræbt af to unge fra en ungdomsbande, imens den tredie stod og filmede det hele på sin mobiltelefon! Hvor hjerteløs og hvor umenneskelig kan mennesket dog være?! "De to dømte jublede, mens de dræbte deres offer".... jeg er simpelthen målløs.

Seriøs ferie

Så har jeg seriøs ferie... ja, eller ferien begynder nu, i dag klokken 16.00! Så er der ferie og det gode vejr begynder forhåbenlig. Ikke voldsomt godt, så dem der ikke kan nyde vejret (pga arbejdet) ikke kan lave det de nu skal, men ok-vejr, så vi andre med licens til ferie kan slappe af udenfor uden paraply.

Det er vildt mærkeligt pludselig ikke at skulle lave prædiken til på søndag. Det er virkelig noget, der ligger i baghovedet på en hele tiden - på strandhugst hele tiden. Det jeg ser her, det jeg læser her, det jeg hører her... er det noget, der kan sættes i forbindelse med den tekst, der skal prædikes over på søndag? Det skal jeg lige lægge fra mig - ja, jeg ved faktisk ikke hvad prædiketeksten til på søndag er.

Det står ikke på ferietur til udlandet i år - vi vil se om vi ikke kan holde ferie i eget hjem for en gang skyld. Det er også billigere. Så god ferie!

Ødelægge kunst.. eller lave ny kunst

Interessant at en kvinde i Frankrig skal for retten anklaget for at have skadet kunst. Hun kyssede med læbestift et maleri af en amerikansk maler og hendes læber efterlod altså maleriet i ødelagt stand (se mere her).

Ja, eller er det bare et nyt kunstværk hun har lavet? Kan man i det hele taget ødelægge kunst - eller når jeg f.eks. smadre et ben i et maleri er det så at ødelægge kunsten eller at lave et andet kunstværk? Måske er selve handlingen at kysse maleriet eller at smadre benet igennem et maleri et kunstværk? Hvad er kunst? Er det en del af hendes kunstværk at ryge for retten anklaget for at have ødelagt kunst - i så fandt er hendes straf vel også en del af det nye kunstværk.

Et lille kunstnerisk indspark fra en, der ikke har forstand på moderne kunst.

Nye ællinger i søen

I går så jeg dem for første gang - og da vi gik morgentur med hunden for en time siden fik jeg også taget billeder af dem: Det andet hold ælinger i kirke-søerne. Små bitte ællinger, der gør hvad de kan for at svømme efter deres mor, selv over søens bølgende vand. Jeg fik taget disse to billeder, men da de ikke er til at komme sådan i nærheden af, så er de lidt små. Men I kan nok danne jer et indtryk.

Forsikring

DR har en interessant lille notits på deres hjemmeside om at vi danskere forsikrer os som aldrig før. Det skyldes dels, at vi er blevet rigere og derfor har flere ting at forsikre, men vel også en holdning hos folk om at vi nægter at acceptere modgang. Lige om hjørnet kan vi forsikre os mod skilsmisse (til udgifter for familierådgivning), børnenes resultater og.... hold fast... en forsikring til humørsvingninger.
En Paludan, der er direktør på Institut for Fremtidsforskning siger, at vi generelt set nægter at acceptere modgang. (Læs hele notitset her).

Jeg synes det er lidt interessant den udtalelse og især sat op imod det vi gør med det problem: Henvender os til kapitalen. Vi er virkelig et folk, der ikke kender til modgang overhovedet, der lever et liv, hvor vi drikker aftenkaffen, imens vi ser TV-nyhedernes katastrofer. Lige inde vi ser næste program, hvor kendte har det sjovt på fjernsynet. Sker der så noget, så falder det hele i grus og vi føler os alene, føler os forådt af samfundet, føler at "nogen har fejlet her".... Så snart død eller kaos kommer ind, så bliver vi hevet ud af vores normale cirkler, og så er vi i et uvant scenarium end det, vi normalt omgiver os med. Og det er ikke rart for et folk, der gerne vil have kontrol over livet.
Men hvem har vi så derude, hvor døden og kaoset er, dér hvor vi ikke bryder os om at være... når vi er derude, så er vi ikke alene. Det glædelige evangelium lyder, at du er ikke alene, men dér kan du finde din forskikringsmand, der vil støtter og hjælpe dig - tage hånd om de behov, som din police tilsiger ham at hjælpe dig med. Og jo større din police er desto stærkere magt har din hjælper og vejleder udi nød og død.
Afladshandlen har fundet sig en værdig afløser:

Straks pengene i kisten klinger,
straks livet ud af trængselen springer.

Nå, jeg har heldigvis et bedre evangelium.... og det er gratis. Åhhh ja... gratis er i familie med et andet dejligt ord, nemlig nåde.

Ny nedtur for teologi

De går bare nedad og nedad og nedad.... ansøgerantallet på teologi. Da jeg begyndte mine studier i 1994 var der 147 andre der også gjorde det. Da Judith begyndte var der omkring 170... men sidste år var der 65, der søgte ind, og i år er tallet helt nede på 52 (på deres førsteprioritet, om der er nogle, der kommer ind på deres anden prioritet ved jeg ikke). Det er altså voldsomt - og oven i det lave antal skal man se, at der er et stort frafald. F.eks. begyndte der 64 i 2004 og i dag er der kun omkring 30 af disse tilbage.

Jeg har mine informationer fra Jyllandspostens hjemmeside (se her) og den studerende, der blier spurgt nævner to årsager: Dårligt studiemiljø og at universitetet ikke viser at man kan bruge studiet til andet end til at blive præst.

Det siger jo igen noget om den dårlige presse kirken har oplevet i forbindelse med sine ansatte præster. Jeg kan da også godt se at havde jeg den viden om arbejdet som præst som jeg har i dag, så havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang, inden jeg søgte ind på teologi. Jeg havde nok gjort det alligvel, for det er det her jeg vil, men der er altså en masse ting, der bare er for ringe, og som slet ikke er tidssvarende i arbejdet som præst. Men det må man ikke røre ved, for så er man uforskammet, som en ansat i en fagforening sagde til mig.

MF - mærker ikke noget
Midt i det er det jo vildt interessant, at jeg har hørt rygter om at der er omkring 25, der har søgt ind i studiestart på Menighedsfakultetets teologiuddannelse.... også selv om det betyder, at de ikke får SU, men skal klare til dagen og vejen på en anden måde. Og frafaldet på MF er også ingenting i forhold til på universitetet. Der begyndte 19 fr to år siden, da uddannelsen på MF begyndte, og de er vist 17 nu. Og sådan har det faktisk altid været - folk med baggrund på MF har en større fastholdelse-procent - måske fordi lige som mig: Det er det her vi vil. Det er ikke bare et eller andet selvrealiseringsproces og udviklingsproces - vi vil ud og forkynde Guds ord.

Nå - tilbage til de ti bud.

Prædiken færdig

Det er en rigtig arbejdsuge. På tirsdag og onsdag skal jeg til Hadsund Bibelcamping og holde bibeltime over de ti bud (eller rettere: 4.-10. bud). Så det er det, jeg har siddet med fra morgen til aften i den seneste uge. Hold da op hvor har det været svært, men også vildt givende og "øjenåbnende".

Nå ja... der har også været et hav af telefonopkald fra folk, der skulle have dåbsattest, fordi deres børn skulle have et pas, og de har smidt deres dåbsattest væk. Og så også en masse, der blev gift i lørdags (I ved: 07.07.07) og som skulle have effektueret deres navneændring.

I dag var det dog prædikenen, der tog min tid - og jeg blev færdig med den her lidt i 18. Den handler om vores følelse af utilstrækkelighed. Ser vi det som en hindring eller som en velsignelse?

Om lidt kommer præsteparret Eckhard og Regine og deres søn Malthe fra Herne (Tyskland) og så skal vi ud til deres familie i sommerhuset og spise de makreller, de har fanget. Det skal nok blive hyggeligt.

Pinligt underskud

Kristeligt Dagblad skriver (se her) at folkekirkens begravelses-væsen kører med drønende underskud. Af en eller anden grund har man ikke før nu prøvet at lave en undersøgelse af hvad kirkegårdenen kostede, men det har man gjort nu - og resultatet? I år 2005 var underskuddet på 831 millioner kroner. Det er altså immervæk mange penge. Og hvem betaler for det underskud? Godt nok siger departementchef Jakob Heinsen at hvis underskuddet ikke stoppes, så vil det blive taget fra kirkens egen drift, men det er jo hvad der faktisk sker for øjeblikket. Et provsti i Ålborg Stift (lur mig om det ikke er her - vores provst er i hvert fald meget ude med regnemaskinen) har regnet ud, at for hver kroner, der kommer ind i kirkeskat bliver der brugt 41 øre på kirkegården!

Det er virkelig et pinligt underskud - men det kan da ikke komme bag på nogen. Alene den store prismæssige forskel mellem de kommunale kirkegårde og kirkens kirkegårde burde være nok til at man stiller spørgsmål.

Formanden for Danske kirkegårdsledere, Klaus Frederiksen, mener ikke, at der er tale om noget stort underskud. For mange steder er kirkegårdene en del af byens grønne og rekreative områder - hans konklussion er så, at folk nok ikke bliver skræmt væk, hvis der sker en stigning i udgifterne.

Men det er da pinligt med sådant et underskud - og man skal spørge om det er det kirkens penge skal gå til. Jeg talte med en i går, som jeg har snakket kirkegårdøkonomi med før, og han overvejer da seriøst at droppe medlemskabet af Folkekirken, simpelthen fordi han ikke vil betale til driften af en kirkegård. Hans kirkeskat skal da gå til driften af kirken ikke til kirkegården.

Naturligvis er kirken interesseret i flotte områder om kirken, men spørgsmålet er: Hvor interesseret er vi? Hvor interesseret ikke principielt, men i kroner og øre? Og har vi så også vort bagland - folk i sognet - med os i denne prioritering? Nå ja - det bliver vel ikke noget problem! For folk herude vil da gerne betale de penge der skal til at for at have en flot kirkegård. Men nu er kirkeskatten, der financerer Horne og Asdal Kirke, ikke kun hentet fra Horne og Asdal Sogn, men mere bredt. Så spørgsmålet er også, om folke i Hjørring f.eks. vil betale høje kirkeskat, for at vi kan have en smuk kirkegård. Og hvad sker der, hvis de så melder sig ud, for det vil de ikke? Så bliver det pludseligt vores problem - og ikke bare et Hjørring problem.

Jeg aner ikke hvad vi skal svare på disse spørgsmål, men det er altså noget vi skal tage stilling til, for ellers går det galt på et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid. Hvad løsningen er, ved jeg ikke, men løsningen hedder for mig at se ikke underskud. Det er virkelig "dårlig presse" det vi vågnede op til i morges ikke bare i Kristeligt Dagblad, men også på DRs hjemmeside.

Miljø-venlig rock

Hele dagen er der rock-koncerter under overskriften live Earth koncert. En masse kendte rockstjerner finder sammen rundt omkring i hele verden i kampen for et bedre miljø. Blandt andet så spændende steder som Kyoto i Japan, som lagde navn til den store miljø-aftale, og på en base på sydpolen. Ialt ligger 9 byer verden over lokaliteter til denne event.

DR2 sender live lige nu fra disse koncerter... eller de er lige begyndt med 15 timers live-tv. En masse børn er netop nu på skærmen med en masse udtalelser som - "if we protect the world, the world will protect us. Yes I believe that". Imens spiller et klaver stille og romantiske toner. Lige en smule for kvalmende.

Det er Al Gore, der er initiativ-tager til dette projekt - han er jo miljøprinsen, der rejser rundt med sit jetfly i hele verden for at gøre opmærksom på klima-problematikken. "Hello, I´m Al Gore". Der var ikke så mange, der klappede af ham.

Han står nemlig nu som et hollogram på scenen i Sidney. Well.. det er vel egentlig meget sympatisk, at han ikke skulle hele vejen fra sin ranch og flyves til Australien. Nå... nu røg forbindelsen til min computer og til Al Gore. Jeg ser programmet over min computer (der er dårlig tv-forbindelse her til præstegården, så vi kan slet ikke se DR2), men de sender det via deres hjememside også. Så her er jeg med på en kigger her i starten - men den er altså røget sig en tur lige nu. Der er nok for mange, der har logget sig på, og så har de skoddet Nordjylland, for jeg troede egentlig, at internettet løb her ude under vejen :-)

Jeg har det egentligt lidt blandet med sådanne events - for mon ikke en sådan event producere en masse ekstra CO2? Naturligvis kan man sige, at det er i en god sags tjeneste, men alligevel... Heldigvis lyder det da til, at rock-navnene bliver optaget de steder, hvor de alligevel er i forbindelse med deres rock-koncerter rundt omkring i verden. Så de i det mindste ikke skal flyves ind.

Lige tilbage til Al Gore - han blev lige introduceret som ham, der havde lavet filmen En ubekvem Sandhed.... men er det ham, der har lavet den - eller er han "bare" sat som reklamemand og talsmand for sagen? Heller ikke noget dårligt ord om det, men der er jo dog forskel på det, og så have lavet en film, der har vundet en Oscar.

Og alle de rockstjerner, der deltager. Det er selvfølgelig fin, at de vil bruge tid på det her, men gad vide om de ikke i det daglige selv har et rimeligt højt CO2-forbrug?! Når de er på turne rundt omkring i verden, er det så med almindelig fly eller flyver de på 1. klasse eller i deres eget jetfly?

Og hvem vil de have i tale med dette show? Mit indtryk er, at den yngre generation er ret miljøbevidste i forvejen, og det er naturligvis dem, der ser sådan et show. Hvad med de andre? Det kan naturligvis være en måde hvorpå man laver en samlet platform, hvor man kan mødes, og hvorfra man kan råbe de gamle op på. "Verden forguder ungdommen, men styres af alderdommen", som jeg læste den anden dag.

Sikke dog et regnvejr

Fridag - og hvad sidder jeg og laver? Jeg skriver bryllupstale til i morgen. Hmmm.... nå, men jeg er da lige blevet færdig, så det er da dejligt.
Der er jo heller ikke meget andet man kan bruge sin fridag til, når det nu står ned i lårtykke stråler. Det er jo helt vildt! Regn og regn og atter regn.
Så jeg var en tur rundt på nettet for at se lidt nyheder... så kig med hvis I vil:

Store landsbyer?
DR bringer en nyhed om at indbyggertallet boomer i provinsen (se her). De har et citat fra en Thorkild Ærø der er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut - og han siger:

"Mange bymennesker har et romantisk syn på landsbyerne, hvor de tror, der er en større sammenhængskraft. Men det er ikke nødvendigvis realiteterne. Derfor skal man passe på ikke at tegne et skønmaleri. Er det ikke retvisende, flytter folk igen"

Interessant citat - og interessant klippet sammen af Danmarks Radio, for de har i teksten for oven netop skrevet om, hvor mange mennesker, der flytter til Silkeborg og Horsens... hmmm... sidst jeg var i Horsens og Silkeborg var det da ikke hvad jeg vil kalde typiske landsbyer. Men der er måske sket et og andet.

Men jeg vil da give ham ret, det med den større sammenhængskraft. Nu bor vi i en landsby, der er noget mindre end Horsens, men alligevel... her den anden dag snakkede vi om hvad der er i området, der sådan kan samle folk? Der er skolen, men nogle har måske ikke børn, og andre har kun voksne børn, så vel er det samlende, men kun for en bestemt periode af livet. Så er der kirken, men nej... det samler jo desværre heller ikke til dagligt. Er man hurtig ude kan man få en bane og spille noget sport i hallen, men det er jo heller ikke alle, der gider det. Så hvad er der af samlende ting... vi har naturligvis i fire år haft "En sommeraften på Hellehøj", hvor der kommer folk fra mange forskellige sammenhænge, men ellers er der vel ikke noget? Eller har jeg bare ikke fået øje på det.

Mit billede af landet er det her at alle kender alle og kommer sammen til høstfest osv.. Eller mit billede har nok ændret sig noget. Der er vel ikke noget samlende andet end de små centrummer rundt omkring: Familien. Det er dér man først og fremmest er noget for hinanden og det er dér man gør noget. Og så har man sit arbejde med gode kollegaer, som man hygger sig med i middagspausen og under arbejdet.

Man burde da på en eller anden måde styrke det lokale - styrke sammenholdet - lave steder, hvor man kan komme uanset hvad - uanset at man ikke kender nogen i forvejen, som man kan snakke med. Selvfølgelig burde det være kirken - men hvad med dem, der ikke lige har "brug" for den kristne dimension på den måde? Men folk er måske svære at slæbe ud af husene og haverne....

Risikotillæg

Nu har hjemmehjælperne jo brokket sig, men såvidt jeg ved, har de ikke brokket sig over manglende risikotillæg. En Sydfynsk hjemmehjælper fik sig i hvert fald et chok, da hun mødte ind i et hjem og fandt beboerne siddende med en oversavet pumpgun: "Jeg skyder knoppen af dig". Ups... mon hjemmehjælperen nåede at spørge til om han havde sovet godt i nat? (Se mere her)

Jeg - en metodist??

Jeg var inde på en hjemmeside for at lade min teologi teste... nu skal man jo altid tage sådan noget med et gran salt (eller hvad det nu er man skal tage det med), men her er resultatet:

You scored as Evangelical Holiness/Wesleyan, You are an evangelical in the Wesleyan tradition. You believe that God's grace enables you to choose to believe in him, even though you yourself are totally depraved. The gift of the Holy Spirit gives you assurance of your salvation, and he also enables you to live the life of obedience to which God has called us. You are influenced heavly by John Wesley and the Methodists. Emergent/Postmodern 75% Evangelical Holiness/Wesleyan 75% Neo orthodox 68% Reformed Evangelical 68% Fundamentalist 64% Charismatic/Pentecostal 46% Roman Catholic 43% Classical Liberal 36% Modern Liberal 14% What's your theological worldview? created with QuizFarm.com

Dagens citat
Jeg var en tur inde på nogle hjemmesider med slogans, og fandt en herlig lille politisk en: "Dem Gud ikke gav hjerne, gav han knippel, skilt og stjerne" - eller man kunne også sige uden de smukke rim: "Dem Gud ikke gav hjerne, gav han regler og cirkulærer".