Glædelig jul

En af tophistorierne på DRs hjemmeside er, at det nu er bevist, at ko-bøvser forurener mere end ko-prutter (se mere her). Ja, det kan da kaldes et glædeligt budskab her den 24. december.

Jeg er netop blevet færdig med den sidste prædiken - så nu er alle julens tre prædikener færdigskrevet og klar til at blive forkyndt. Og det passer også meget godt, for om en halv time står jeg på plejehjemmet Havbakken og holder julegudstjenesten med dem dér. Det skal nok blive rigtig dejligt... selv om jeg nu er lidt træt eftersom jeg først kom i seng klokken lidt i to i nat. Well... så har jeg også oplevet det.

I må have en rigtig glædelig jul - og husk: Det bliver først jul, når du opdager, at Jesus også kom til dig.

Præsten og aben

Man kan nok få brug for et lille smil midt i prædikenskrivningen eller madlavningen:

En præst gik til sit kirkekontor mandag morgen og opdagede en død abe på kirkegården. Han tilkaldte politiet. Siden der ikke så ud til at være sket noget kriminelt, henviste politiet præsten til sundhedsmyndighederne. De sagde, at siden der ikke var nogen sundhedsrisiko skulle han tilkalde skraldemændene.
Skralde-direktøren kontaktede imidlertid præsten og sagde, at skraldemændene ikke kunne hente aben uden tilladelse fra borgmesteren.
Nu kendte præsten borgmesteren og var ikke glad for at skulle ringe til ham. Borgmesteren havde et hidsigt temperament og var normalt svær at forhandle med, men præsten ringede alligevel til ham.
Borgmesteren levede op til sit ry. Straks begyndte han at råbe og skælde ud på præsten og sagde så til sidst: "Hvorfor ringer du egentlig til mig? Er det ikke dit job at begrave de døde?" Præsten holdt en kort pause, før han svarede: " Jo, borgmester, det er mit job at begrave de døde, men jeg plejer altid at kontakte afdødes familie først!"

Billy Graham - om forskellig tro

Det er længe siden jeg har delt ud af nogle af mine fund på internettet... så her (dagen efter at jeg har afleveret min opgave i faget "Ledelse i Praksis" (mere om dette ved en senere lejlighed) vil jeg dele dette spørgsmål, som evangelisten Billy Graham svarer på. Det er faktisk et godt svar på såørgsmålet om hvorvor det ser ud som om der er så stor forskel på størrelsen af folks tro. Hans svar peger på tre ting: Bibellæsning, bøn og det kristne fællesskab. Læs med her hvad en gammel evangelist skrev:

Q: Why do some people have a strong faith in God and others have a weak faith? Ten years ago, a friend and I became Christians at the same summer camp in high school, but my faith is so weak compared with his. Does God just give some people a strong faith, and the rest of us will always be weaker? - L.L.

A: God wants every one of us to have a strong faith - one that not only sees us through the rough times in life, but shapes us and makes us more and more like Christ. The Bible commands us to "grow in the grace and knowledge of our Lord and Savior Jesus Christ" (2 Peter 3:18). And this is possible for every believer, because God has given us everything we could possibly need for our spiritual growth.

For example, He has given us the Bible, which tells us what we should believe and how we should live. I've never met a Christian who ignored their Bible and yet was spiritually strong - and I have never met a Christian who regularly spent time in their Bible who was spiritually weak. Is the Bible part of your life every day?

God has also given us the privilege of prayer. Think of it: You and I have the privilege of bringing all our needs and requests before the God of the universe! When God answers our prayers, it strengthens our faith.

In addition, God helps us grow spiritually through our contact with other Christians. An isolated Christian is a weak Christian.

What has been missing in your life? Whatever it is, confess it to God, and ask Him to help you use these resources to become "strong in the Lord and in his mighty power" (Ephesians 6:10).

Du har allerede eksamensspørgsmålene

Jeg har lige lyst til at smide et par gudelige ord her op siden lige 44 minutter inde i min friweekend (jeps... jeg har fri, så hvis I for en gang skyld vil opleve Horne Kirke uden mig, så smut derhen på søndag klokken 9.00. Det er Knud Erik Nielsen fra Hjørring, der prædiker dér i stedet for mig).

I faget "Praktisk Teologi" udleverede læreren alle spørgsmålene, som vi ville kunne komme op i til eksamen... og vel at mærke før eksamen. Så vi kunne gå hjem og forberede os på alle sammen. Jeg kan ikke huske hvor mange der var, men der var faktisk en del. Jeg gik hjem og lavede en eksamensbesvarelse over alle spørgsmålene - hvordan ville jeg gribe det spørgsmål an? Hvordan ville jeg prioritere min tid ved eksamensbordet osv osv. Så da eksamen kom - barnemad kan jeg godt sige dig! Naturligvis fandt læreren på at stille en masse spørgsmål, men da jeg havde læst alt igennem, så kom det ikke som en overraskelse for mig (ret meget). Og jeg tror også at jeg fik et 10-tal for den præstation (og det er altså flot i mit univers).

Og hvorfor blærer jeg mig så over en karakter her nu 49 minutter inde i min friweekend? Jo, jeg tror, at vi alle på et eller andet tidspunkt vil stå overfor en "endegyldig eksamen". Det bliver på det tidspunkt, når vi står ansigt til ansigt med Gud, den store eksemenator. Men faktisk har vi allerede fået udleveret spørgsmålene, så det er vel lige til, ikke? Spørgsmålene er for mig at se disse to:

• Hvad gjorde du ved Jesus?
• Hvad gjorde du ved de resurser, som du har fået givet her i livet?

Og når du har spørgsmålene, så er der vel ingen undskyldning for at dumpe til den eksamen.

De fleste lærere lader deres elever gætte hvad de vil blive spurgt om til eksamen - sådan arbejder Jesus ikke. Han var klar over den endelige eksamen, og han ønsker at hjælpe sine disciple/elever til at kunne give det rigtige svar. Ja, alle hans håb for sine disciple er at de alle sammen må få 13 (eller hvad det hedder i det nye karaktersystem).

Det var lige et par ord til at tygge på - nu er min friweekend 59 minutter gammel. Vi ses!

Frygteligt!!!!

På DRs hjemmeside kan man for øjeblikket læse at ti millioner pigebørn er blevet dræbt af deres forældre i Indien de sidste 20 år!!! Og hvad er grunden til det? Jo, de blev dræbt, fordi det helt tilfældigt viste sig at være en pige, der enten var i livmoderen eller der kom ud. Resultat: Provokeret abort eller drab efter fødslen. For det anses stadigvæk for en økonomisk belastning for familien at have en pige i huset. Så ud til højre... Skrækkeligt (Læs mere her).

Men inderne kan jo lære noget af os her i vesten. Vi dræber ikke børn, når de først er kommet ud. Hvad abort angår, så skeler vi herhjemme ikke efter kønnet. Her er vi ligeglad med kønnet, da det er graviditetsvævets sundhed og om timningen passer for forældrene/moderen lige nu, der afgør om vævet får lov til at udvikle sig til et menneske.

Gammel fisk

I julen 2000 købte jeg et akvarium i Odense på juleferie hos mine forældre. I juledagene købte jeg så mine første fisk deriblandt også fem scalarer. De fleste af disse fisk er døde nu, men en holdt ved - nemlig en scalare. Det vil sige, at den snart har 6 års fødselsdag... det synes jeg egentlig er ret imponerende, så jeg tog et billede af den her og håber på mange lykønskninger.

Eftersom vi ikke aner hvornår den er blevet udklækket, så kunne det jo lige så godt være i dag. Så tillykke herfra!

Boykot sort pizzaria

I dagens udgave af DRs nyhedshjemmeside kan man læse at direktøren for restauratørenes brnacheorganisation, Lone Hulth, at man skal boykotte pizzariaer, der benytter sig af sort arbejde (se mere her). Der er reelt ingen mulighed for at finde ud af om ens pizzaria har ondt i samvittigheden, hvis talen falder på sort arbejde. Der er ingen registre til rådighed eller ingen anden hjælp end, at hvis man synes de er for billige, så er der sikkert noget galt, så undgå de billige.

Det må man jo nok sige er en beskyldning at smide ud - alle der sælger billige pizzaer benytter sig af sort arbejde. Det kan jo lige så godt ligne et forsvar for dyre pizzariaer - at de har bedre styr på samvittigheden. Den udtalelse må være en om´er.

Jeg kan da godt se, at det må være virkelig træls at køre firmaet efter alle reglerne, og så må dreje nøglen om, fordi nabo-pizzariaet får alle kunderne. Har man ikke så store udgifter (f.eks. til skattefar), så vil man også kunne lave billigere pizzaer. Og de ulovlige skal da også straffes, så det kan betales sig at følge reglerne - vi får jo selv gavn af at momsen bliver betalt. Men det hjælper da ikke noget at kaste grums på billigere pizzariaer... jeg vil derfor kæmpe for "mit" pizzaria.

Når vi køber pizza er det nemlig et billigt sted, hvor vi synes vi får en masse for pengene (den hedder Buffalo Pizza- pizzaerne er gode og ejeren er alle tiders og enormt driftig - har nu tre butikker i Hirtshals... ). Jeg aner da ikke om han bruger sort arbejde - hvordan skulle man dog kunne vide det bare fordi pizzaerne er billige? For mig at se er det det en pizza skal koste... og jeg regner bestemt med at han betaler det han skal til skattefar.

Sidste prædiken inden jul

Da der kun er tre søndage i advent i år, og da jeg har friweekend næste søndag, så er der kun en prædiken tilbage inden det hedder "Det skete i de dage...". Og ved I hvad? Jeg er netop blevet færdig med prædikenen til på søndag om Jesu genkomst! Imponerende ikke?!

Og jeg når vidt omkring Martin Luther, Kaj Munk og den lokale bog om vækkelsen i sognet ("En Vaartid") bliver citeret... med det formål at pege frem mod det tidspunkt, hvor Jesus kommer igen og afslutter det hele... måske med ordet "Nu er det nok". Nok ondskab, nok lidelse, nok sult, nok terror.....

Men nok dagbog for denne gang - jeg skal også lave radioprogram til søndagens udsendelse på Kirkeligt Forum. Så lige en halv time med det, inden jeg skal ud med vovsen og så på hovedet i seng.

Pas på julemaden

Den kommende tid skal vi skovle en masse mad indenbords... men pas på hvad I spiser. Prøv dette spil og bliv klogere:

http://www.eyegas.com/xmas05/

1. søndag i advent

Så er det blevet tid til at tænde adventskransens første lys (skam få dem, der tænder alle på en gang). Jeg lavede min egen advenskrans i fredags, hvor der var familieaften i Menighedssalen.... her er den:

--- og båndene er IKKE røde selv om det ser sådan ud. De er som det bør sig, violet... adventens farve. Alt andet er at blande ting og tanker ind i, som slet ingen ting har med det at gøre... også selv om de historisk mener sig på sikker grund (nu ved den person, som jeg skriver om, hvis godt hvem jeg tænker på hi hi...).

Og så lige et lille digt, der blev sagt til hvert lys i advensmåneden i min børnehave:

Når første lys vi tænder

står julens dør på klem

og advensklokker kimer

på ny i hvert et hjem

Glædelig advent.... og husk at kom forbi på det grønne hjørne senere i dag (mener det er klokken 16.00), hvor der er juletræstænding og glögg og æbleskiver.... mums. Vi ses...

ACTION-FAR

Prøv se denne artikel på TV2: Klik her

Hvis jeg gjorde noget lignende ville jeg få rimelig meget ballade hos Judith... hvad tænker sådan en far dog på? Ak ja - ak ja!!

Sidste søndag i kirkeåret

I går sang vi

"Herre Kristus dig til ære
slutter vi vort kirkeår!"

- og skam få den præst, der ikke satte den salme på tavlen den søndag! Jeg ved nok, at rent indholdsmæssigt og betydningsmæssigt, så er sidste søndag i kirkeåret ikke noget særligt... men jeg har det sådan, at for mig er netop denne søndag den absolute største søndag i kirkeåret. Jul, påske, pinse, fastelavn... rent søndagsmæssigt må I gerne for min skyld beholde dem og afskaffe dem, bare jeg kan få lov til at ha´ sidste søndag i kirkeåret. Desværre havde jeg fridag i går på den søndag, men det var ikke med vilje... jeg opdagede først bagefter hvilken søndag det var... og øv, hvor jeg synes det er træls.

Men hvorfor kan jeg så godt lide denne søndag?

• For det første kan jeg godt lide den pga. omtalte salme - den er bare så god. Alene det at der er en salme i salmebogen, som man KUN kan synge den ene søndag på et helt kirkeår, gør den jo speciel.
• For det andet, så er der dømt total nostalgi over søndagen. Vi kan tænke tilbage over alle de mange søndage, der lå bag os og alle de kirkelige oplevelser, der har været dér. Nu begynder vi på noget nyt... første søndag i advent, der er vi allerede i gang. Salmerne og de første antaster til julens prædikener er fundet og betjeningen forventer, at der ligger salmer klar helt frem til og med en gang i Hellig tre Konger. Men ved sidste søndag i kirkeåret, der kan vi dvæle ved søndagens "sidsthed".

Og nej, jeg har det ikke bare sådan fordi jeg er præst. Sådan har jeg - mere eller mindre usagt og ureflekteret - haft det med den søndag. Som teologistuderende kan jeg huske, at jeg en helt søndag gik rundt og var gal over at vi ikke sang salmen til gudstjenesten... spørg selv Judith. Jeg var simpelthen nødt til at gå i kirke til 16-gudstjenesten i Domkirken, for den VILLE jeg synge.

Nå - men så er det jo snart advent.... godt kirke-nytår og glædelig advent.

Ret skal være ret

Når jeg nu i sidste uge var ude efter at Venstre skulle stemme om, hvorvidt de stadigvæk skulle henvise til kristendommen i deres partiprogram, så skylder jeg også at følge historien til dørs. For det viste sig, at de gode venstrefolk ikke stemte for foreslaget om at fjerne kristendommen dér... det var med et snævert flertal, men et flertal er og bliver jo et flertal. Så tillykke Venstre.

Ellers skulle I gå ind på http://www.hornexplorer.dk/ og følge med i HorneXplorers tur i Nigeria. Der kommer sms-er hjem hver dag.

Søndags stille ro

Ja, der er en søndags stille ro, som der står i "Septembers himmel er så blå"... jeg er godt nok også træt, så det kan måske være en del af forklaringen. Der har været en del arbejde frem til og med søndag, så jeg regnede med at når jeg først nåede dertil, så kunne jeg slappe lidt af og få forberedt mig til de mange jule-arrengementer i kirken, der kommer til at foregå de næste uger.

Men nej, så fik jeg en mail fra Indre Missions Tidende i torsdags... om jeg kunne huske, at jeg havde lovet at lave en artikel om adventen... der er deathline mandag.... altså i morgen. UPS - det havde jeg faktisk glemt. Nå - jeg må hellere i gang med den. Jeg har nogle idéer, som jeg vil forsøge at arbejde igennem.

Ellers er jeg en smule skuffet over menighedsrådet i Vilsted Sogn - dér hvor præsten er blandet ind i en arvesag. Menighedsrådsformanden er dybt skuffet over at den nu suspenderede præst, Villy Jørgensen, havde den frækhed at vise sig i sin egen sognekirke som privatperson. Nu vil menighedsrådsformanden ikke det cirkus mere - siger hun - for det var dog en provokerende handling....

Igen vil jeg ikke tage stilling til om sognepræsten har gjort sig skyldig i noget som helst, men hvis han har, skulle han så ikke være velkommen i kirken?! Hvad er det for et sted, hvor man som synder ikke er velkommen!!! Det er det farlige ved at man i den kirken blander præst og privatperson sammen, så man slet ikke kan skille det fra hinanden. Man skal yde og give af sit eget privatliv, men i det øjeblik, hvor man selv har brug for at modtage... f.eks. selv komme i sin sognekirke, så vender menighedsrådet en ryggen. Det skete her, men det vil garanteret kunne have sket så mange andre steder.

Jeg er ked af at sige det, men præster er også menensker, der fejler og har brug for at komme det sted, hvor hans menighed er. Menighedsrådsformanden er fortørnet, for Villy Jørgensen kunne jo lige så godt være gået i en hvilken som helst kirke.... ja, men hvorfor det, når det er hans eget sogn - den menighed, som han tilhører?

Well... lidt frustrerede tanker, for hvornår træder jeg mon ved siden af i et eller andet... og vil jeg så få støtte eller en kold skulder? Jeg tror naturligvis på at jeg vil blive støttet... men det gjorde Villy Jørgensen vel også.

Weekend og Disneygudstjeneste

Så er der atter tid til at holde weekend - og dermed også tid til at finde den nærmeste kirke på søndag og deltage i gudstjenesten.

Hvis du kommer forbi Horne tror jeg du vil få glæde af at komme ind og være med til vores Disneygudstjeneste. Se på vores hjemmeside www.hornekirke.dk hvad det betyder.... den er stadigvæk under opbygning, men der står lige et par linier om den kommende gudstjeneste dér.

God weekend.....

Favel til HorneXplorer

Så er det i dag klokken 9.30 at vi skal sige farvel til holdet fra HorneXplorer, der skal til Nigeria. Jeg håber de må få en rigtig god tur, og at de også må kunne få en masse med hjem fra mødet med en så anderledes kultur og en så fastforankret tro.

De kommer til Menighedshuset den 29. januar for at fortælle om deres oplevelser - det bliver en rigtig god oplevelser. Så sæt et kryds i jeres kalender.

God tur.... og pas godt på hinanden og Gud være med jer!

Venstre ved du hvor du har

Nu har jeg aldrig interesseret mig for politik - det er virkelig dødens pølse. Og dertil kommer så at jeg endnu ikke har fundet et parti, som jeg helt kan gå ind for. MEN... derfor kan man jo nok have sine meninger.

For eksempel om en del ledende Venstre-folk vil have fjernet kristendommen fra deres parti. Det er folk som Danmarks Indenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen. Ja, selv kanoner som Birthe Rønn Hornbech og KIRKEMINSTER Bertel Haarder er imod at der henvises til kristendommen i deres partiprogram, fordi det kunne opfattes som om at muslimer ikke var velkomne i deres parti.

Til Kristeligt Dagblad udtaler Bertel Haarder - som jo er kirkeministeren:

"Hvis jeg selv kunne bestemme, skulle det ikke stå der. Vi bør gøre det
tydeligt, at Venstre også er et parti for ikke-kristne" (læs mere
her)

Ja - eller også gør man tydeligt, at Venstre kun er et parti for ikke-kristne. Nu ved jeg godt, at kristendommen som en del af parti-programmet først kom ind i 1995, men når man nu piller det ud igen, så har det jo en vis signalværdi. Der var klart en signalværdi, da Anders Fogh Rasmussen fik det ind i partiprogrammet, men der er så sandelig også en signalværdi, når kristendommen så bliver taget ud af pratiprogrammet igen. Nå - det bliver spændende at høre om foreslaget om at få det fjernet bliver vedtaget her i den kommende weekend, hvor Venstre har landsmøde i Odense. Så vidt jeg husker, så plejer de også at have en gudstjeneste i Domkirken, når der er landsmøde... men det bliver nok heller ikke til noget.

"Det er en klar sammenblanding af religion og politik, som overhovedet ikke
hører hjemme i Danmarks liberale parti. Jeg synes, det er ulækkert ud over alle
grænser at henvise til det kristne menneskesyn i et partiprogram" - som
Birthe Rønn Hornbech udtaler.

Nogle gange skal man ikke kommentere andres udtalelser.. men jeg kan bare sige, at der skal meget til at få opbygget en rigtig høj stjerne hos mig... men der skal altså kun meget lidt til at den så er faldet til jorden igen. Sorry, Birthe... jeg troede der var mere i dig end det.

Den store fluesmækker

Der er mange måder man kan klare et problem på: Man kan være specifik så man rammer lige på et hår, og man kan være bred, så man løser problemet, men samtidig rammer en masse andet... man kan bruge den store fluesmækker.Regeringen har vist en forkærlighed for det sidste.

Naturligvis kan de ikke gå ind specifik og forbyde ægteskaber, hvor muslimer henter deres ægtemænd fra hjemlandet - for der er risiko for at der her er tale om tvangsægteskab. Altså et onde. Går de ind og vil lovgive specifik omkring f.eks. muslimer, så vil det naturligvis være at diskriminere dem - så de har fundet den store fluesmækker frem. Man laver en 24-årsregel, der godt nok rammer virkelig bredt, men problemet skulle være løst igennem det. Problemet er bare, at så rammes alle, også den "etniske dansker", der måtte være så dum som at forelske sig i en fra et andet land.

Naturligvis kan de ikke gå ind specifik og forbyde vrede og stupide imamer, der prædiker imod Danmark, men så kan man lave en regel om at de skal tage en danskprøve ind deres ankomst til Danmark. Går de ind og vil lovgive specifik omkring f.eks. muslimer, så vil det naturligvis være at diskriminere dem - så de har fundet den store fluesmækker frem. Det løser godt nok problemet, men rammer så også bredt andre trossamfund.

Den katolske kirke, med sin præstemangel og sin store kontakt til en masse udlændinge vil blive ramt og det samme vil mormonerne, der er dem, der kalder flest missionære til Danmark overhovedet. Generalvikar i Den katolske Kirke, Lars Messerschmidth, siger til Kristeligt Dagblad:

"Den katolske kirke får løbende folk udefra. Dels har vi præstemangel, dels finder vi det vigtigt, at for eksempel de polske, filippinske og spanske katolikker får kirkelig betjening på deres eget sprog. Ikke mindst er det vigtigt, at den person, der står for sjælesorgen kan sproget og har et godt kendskab til de lande, katolikkerne kommer fra."

Så protest derfra og betænkelighed fra Kirkernes Integrationstjeneste.

Forkælet protest

Integrationsminister Rikke Hvilshøj afviser problemet "det er rimeligt nok at kræve, at de før indrejse sætter sig ind i sproget og det danske samfund". Og Dansk Folkepartis kirkeordfører Jesper Langballe kalder protesterne for forkælede og fortsætter "jeg er ligefrem moralsk forarget over, at man kan påstå, at en nem danskprøve stiller sig i vejen for evangeliets udbredelse". (Læs mere på Kristeligt Dagblads hjemmeside, hvorfra jeg har disse citater)

Jamen bliv moralsk forarget - for det stiller sig i vejen. Vi har brug for flere og flere missionærer til at komme udefra. Det er kun kirkesamfund udenfor Folkekirken, der protesterer, men det er måske bare fordi vi i Folkekirken er blevet for selvfede - vi tror vi kan klare det selv og klare uddannelse og gejstliggørelsen af gejstligheden selv, men det kan vi ikke. Vi er en del af en global kirke og har brug for at sætte os ud over hvad vi kalder kristendom, for det er meget hen af vejen præget af danskhed. Ved at få udlandske forkyndere ind, der intet kender til de danske forhold kan vi bedre hører hvad der er "dansk" i vores egen forkyndelse, og hvad der er kristendom.

Vi har brug for "de andre" til inspiration. Kristendommen har flyttet sit centrum væk fra Europa allerede, men det har Langballe nok ikke opdaget.

Stå sammen med muslimerne

Jeg synes det er foruroligende, at der bliver strammet og strammet og strammet. Hvor er det danske frisind og tollerance? Og fri mig for den med at vi kun er intollerante overfor de intollerante... for den holder ikke. Tollerance kan ikke gradbøjes, enten er man tollerant eller også er man ikke, og tollerancen viser først sit værd, når den møder sin modsætning. Vi skal naturligvis ikke flade på halen ved hver eneste fatwa, men stå fast på vores egne værdier, der altså også giver mulighed for det mest intollerante.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg mener at muslimerne tager fejl - en har sagt det sådan, at de er taget til fange i en ond religion. Men vi som kristne som selv kender til hvor meget troen betyder for os, vi skal først af alt stille os hen sammen med muslimerne og kæmpe deres sag. Ikke fordi de har ret, men fordi de er medmennesker, der har brug for vores hjælp. Ikke fordi de har ret til vores hjælp, men fordi vores Mester Jesus Kristus prædikede næstekærlighed og den gyldne regel, der taler om at vi skal gøre overfor hinanden, som vi selv vil have, at andre skal gøre mod os selv.....

Der var ingen tilbage for at protestere

Og især den sidste gyldne regel burde virkelig få os frem i rækkerne for at hjælpe og protesterer.

I foråret var Judith og jeg på besøg i koncentrationslejren i nærheden af Berlin. En af Adolf Hitlers såkaldte personlige fanger var præsten Martin Niemuller. Da han kom ud af lejren skrev han følgende tekst:

• Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist


• Så kom de for at tage fagforeningsmedlemmerne, men jeg protesteder ikke, for jeg var ikke fagforeningsmedlem.


• Så kom de for at tage jøderne og sigøjnerne, men jeg protestede ikke, for jeg var hverken jøde eller sigøjner.


• Så kom de for at tage de homofile, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke homofil.


• Da de kom for at tage mig, var der ingen tilbage for at protestere.

Amen - og god søndag.

Kirken på præstens hoved

Så er det igen fredag - prædikenen er skrevet, salmerne valgt og sendt ud til de rette personer... så er det tid til at holde forholdsvis fridag. Der er lige nogle folk jeg skal have fat i i dag og fået nogle aftaler på plads... og så er der også min opgave. Jeg fik et forholdsvist grønt lys fra min lærer på min opgave om præsten som leder.

Jeg er dog ved at grave lidt spændende frem og lederen som symbol. Hvordan en leder i sig selv kan bærer organisationen - og uden at være for høj i hatten i Jantelovens hjemland, så er præsten vel om nogen bærer af kirken... naturligvis teologisk set er det en kættersk bemærkning, for det er (og jeg mener det ER)... det er Jesus, der bærer kirken, ligesom han bærer alt andet med sit mægtige ord. Det er Jesus, der bygger kirken - vi er hans medarbejdere... ja, tjenere, der efter en endt opgave blot skal sige:"Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.(Luk 17,7-10).

Alt det er jeg helt på det rene med, men se en præst i præstekjole for dig - du tænker kirke, gudstjeneste, begravelse, barnedåb, vielse, Jesus.... osv. Statsministeren kan slippe afsted med at sige et eller andet "som privatperson"... kan præsten det? Selv om han ikke har kjolen på, er han så ikke præst alligevel og derfor repræsentant for kirken. En præst har en gang sagt, at præsten bærer kirken på sit hoved.... måske ikke et så dårligt billede.

Jeg tror det er den vej, min opgave skal vægtes.... men hvem ved hvad et par timers læsning kan ændre. God weekend... og vi ses på søndag, gør vi ikke?

Hyrden og kattene

Som I måske ved går vi til uddannelse i "Ledelse i praksis" - og dér falder der fra tid til anden nogle gode guldkorn af.

I mandags var tale om inkompetente ledere. Og en af punch-line'ene var:

"Firmaer ansætter ikke idioter - de udvikler dem".

Tag den!! Hvad gør vi med vores medarbejdere og frivillige - er vores regler og forbehold og kontrol med til at gøre dem mere glade for deres arbejde og mere dygtige, eller bliver de bare dummere og dummere. Den menneskelige hjerne degenererer ved rutinearbejde, men ved nye opgaver og udfordringer udvikler den sig. Vi skal ikke stive af i "plejer" og rutinearbejde, men udvikle og altså også afvikle, hvad der ikke er brug for lige nu. Og så skal vi skære alle unødvendige regler væk, så vi får frihed til selv at administrere vores arbejde. Ledere skal ikke kontrolere og komme med regler, men skal afsætte de overordnede visioner og så selv gå foran.... med lokkemad i form af at det bliver sjovere at være ansat eller frivillig og ved at det giver noget mere. Ikke i pengeposen, for det er vi ikke herre over, men ved at "her gør jeg en forskel", "her laver jeg det, jeg gerne vil", "her får jeg lov til at sætte mit fingeraftryk"....

Den kirkelige ledelsesmetafor er naturligvis hyrden med fårene... det billede går ikke mere. Hyrden er der stadigvæk, men fårene er skiftet ud med katte, som kun bevæger sig, når de bliver rigtig motiveret.... hold da op vi har meget at lave om på i kirken og i os selv.

Jeg sidder netop og er ved at finde frem til min opgaveformulering for den opgave, der skal afleveres i midten af december og "forsvares" i midten af januar... det bliver et eller andet om præstens som leder. Jeg ved godt, at der er mange af jer, der så korser jer "præsten som leder... det hører da ikke hjemme nu om dage". Jeg er ked af at sige det: Jo, det gør det! Naturligvis ikke som i fordumstid med sognepaver, men ved at tage hyrde-billedet alvorligt. Der er ingen præst, hvis præsten ikke også er leder. Nu vil jeg så finde ud af i hvilken grad præsten ud fra sine opgaver er leder - det er et spændende stykke arbejde, men også selvudfordrende og -udviklende. Det jeg mangler er lærerens godkendelse af min problemformulering.... jeg må i gang.

Og jo - for dem af jer, der ikke mener at jeg burde lave sådan noget her, men at det hører til i min fritid.... så vil jeg bare sige: Det er mit arbejde det her. I præsteløftet lover jeg at dygtiggøre mig til min tjeneste, og hvis det her ikke er at dygtiggøre mig, så ved jeg sandelig ikke.

Må præster have venner i sognet? Kan de?

Denne vittighedstegning synes jeg egentlig er sjov - og slår lidt det enme an, jeg gerne vil skrive om her:

Den er lidt utydelige, men mon ikke I fatter pointen. Naturligvis tænker jeg her på præsters "adgang" til ældre mennesker, der står overfor at skulle afgøre hvem, der skal arve dem. Der er naturligvis ingen, der ønsker at have en præst rendende, der som denne mand, udnytter svage mennesker og udnytter sin position til at få skrabet penge sammen. Men mon det har været tilfældet nogensinde i præstestandens historie og mon det dog er tilfældet i den debat, der har været om Vildstedpræsten Villy Jørgensen? Jeg tror ikke det har været tilfældet.

Men nu har kirkeminister Bertel Haarder så sagt, at præster, som bliver tilbudt store pengegaver eller arv efter sognebørn, skal sige nej tak. Det kan naturligvis godt lyde fornuftigt, men er det ikke endnu en kile, der bliver skubbet ned mellem præstegården og resten af sognet? Præsten har allerede en særstatus, men i og med at der så kommer sådan en regel hvor jeg skal sige nej, så tydeliggøres forskellen jo i hvert fald. Når der er en, der giver penge til en anden om det er kontater overrakt eller ved arv, så gøres det jo ikke fordi personen er præst, men fordi personen har fået en status for det menneske, som ven, som han gerne vil glæde med en pengegave. Siger præsten nej til den gave, så signaleres også, at vel er vi to venner, men jeg er først og fremmest præst i forhold til dig, så jeg kan ikke tage imod de penge.

Naturligvis kan man sige, at den status præsten måtte have overfor det andet menneske, har han kun fordi han er præst. Ja, men sådan er det jo med alle præstens kontakter og venskaber i sognet - dem har præsten kun fordi han er præst... ellers ville han jo slet ikke bo her overhovedet.
Det er noget med at hjemmehjælpere ikke må modtage arve/penge fra dem, de servicere, så det må være det samme... siges dér. Men igen: Hjemmehjælperen lever ikke i sit område, bor ikke som nabo til dem hun plejer. Hvad hvis hun gjorde - og privat kom sammen og måske hjalp den ældre... kunne hun så arve og modtage penge? Det er jo sådan præstens status er.

Og går man videre med det: Hvad så med forskellige gaver, der måtte komme i forbindelse med fødselsdage, bryllupsdage, konfirmationer (præstens børn er som regel altid dem, der får flest gaver i de tilfælde, jeg kender til)... hvor går grænsen? Også i systemet - vi har jo snakket biskoppers fødselsdage i den sammenhæng (se her).

Kaj Munk blev på et tidspunkt rimelig upopulær i Vedersø Sogn, da han nægtede at tage imod et flot kaffestel fra menigheden, da han blev gift. "Der skulle ikke være noget mellem præsten og menigheden" sagde han og nægtede at åbne gaven. Gaven blev dog lige så langsomt taget i brug af hans kone, Lise.

Det er jo heller ikke sådanne tilstande vil ønsker... eller er det? Det vil naturligvis være nemmere at administrere, hvis det er et blankt nej til alting. For hvad er "store pengegaver"- er det ud fra hvad "man" mener er et stort beløb, eller er det i forhold til giverens økonomi?

Det vil være nemmere at administre så skarpe regler som "ingen gaver"-politik, men så er præsten pludselig en, der er i sognet, men ikke virkelig er dér... for han er jo kun præsten og ikke en ligeværdig ven, som man f.eks. kan glæde med en pengegave.

Og nej, jeg står ikke i en situation, hvor jeg skal arve eller jeg har ikke udsigt til at få store pengegaver fra nogen som helst i sognet - det kommer ikke på tale, da jeg af natur er rimelig utiltalende. Men jeg synes egentlig problematikken er reel - og at ministeren ikke helt har tænkt præstens specielle status i forhold til andre offentlige ansatte med ind.

Den blev færdig

Jeg skylder lige at fortælle, at jeg blev færdig med prædikenen sent på eftermiddagen i går. Det er virkelige en uskik at bruge sin lørdag på at sidde og lave prædikener, men sådan blev det denne gang.

I dag er det Alle Helgens søndag - der er inge gudstjeneste klokken 9.00, men i stedet en aftensagudstjeneste klokken 19.30, hvor navnene på sognets døde bliver læst op.

Nå - jeg vil forberede gudstjeneste igen. God søndag!

ØV!!!

Ja, øv og øv... og tyve gange øv! Min bærende idé bar ikke ret langt... jeg er kommet hjem fra bibelkreds, og har siddet lidt over en times tid og arbejdet på idéen til min prædiken, men den holder simpelthen ikke. Så når jeg nu slukker computeren og går i seng, så er jeg altså på lige så bar bund som da jeg satte mig til computeren. Jeg må se hvad natten bringer af idéer... også til det radioprogram, jeg skal have lavet til på søndag.

Godnat derude....

Lys og salt i verden

Vi nærmer os snart indslag 200 her i min dagbog på nettet... utroligt!

Noget andet, der nærmer sig, er den bærende idé til min prædiken på søndag - det er allehelgen, men da vi har en speciel alle helgen-gudstjeneste om aftenen, hvor det er de døde, der er i centrum (sagt lidt groft og firkantet), så kan vi koncentrere os om de levende om formiddagen. Jeg når nok ikke rigtig i gang med prædikenen i aften, jeg skal til bibelkreds, men jeg får da lige skitseret et eller andet op.... men om det kan bruges ved jeg ikke endnu. Men Halleluja - at jeg endelig er kommet så langt. Jeg er virkelig helt baldret på første etage - det er som om hver eneste idé er suget ud af knobben her i slutningen af ugen.

Her er lidt på engelsk, som jeg fandt om salt - og om hvad salt er opbygget af rent kemisk set.... men alligevel med en opbyggelig pointe. Men du skal kunne lidt engelsk for at kunne få det fulde udbytte af det:

"Sodium is an extremely active element found naturally only in combined form; it always links itself to another element. Chlorine, on the other hand, is the poisonous gas that gives bleach its offensive odor. When sodium and chlorine are combined, the result is sodium chloride--common table salt--the substance we use to preserve meat and bring out its flavor. Love and truth can be like sodium and chlorine. Love without truth is flighty, sometimes blind, willing to combine with various doctrines. On the other hand, truth by itself can be offensive, sometimes even poisonous. Spoken without love, it can turn people away from the gospel. When truth and love are combined in an individual or a church, however, then we have what Jesus called "the salt of the earth," and we're able to preserve and bring out the beauty of our faith.
David H. Johnson.

Præsident Botha

En af nyhederne på DRs hjemmeside er, at den tidligere præsident for Sydafrika, P.W. Botha netop er død. Nyheden er kommet frem indenfor den sidste halve time.

Præsident Botha var "stærk tilhænger af apartheidpolitikken, og havde utallige overgreb mod sorte på samvittigheden" (som DR skriver på deres hjemmesiden - se mere her læs i det hele tage mere om Botha her) .

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man kan gå ind for apartheid endsige argumentere for det. Hvordan?! Dele sort og hvide op, og sige, det er bedste at være hvid og give hvide flertallet. Hvad er forskellen på det og så at man siger, at det er bedst at være sorthåret i forhold til lyshåret og at de sorthårede skal have de bedste muligheder, de bedste strande, de bedste uddannelsespladser og den bedste løn. For folk med hvidt hår er ikke lige så gode mennesker som os andre.

Nu skal man altid være varsom med at dømme, for Bortha handlede som han var oplært og ud fra den overbevisning, som han var blevet givet, så jeg vil tro, at han gjorde det ud fra sin bedste overbevisning. Men jeg vil så også sige, at han tog fejl - og jeg glæder mig over, at hans type er på vej væk... eller er de?

Jeg vil gå en tur med Magnus og så komme i seng. Vi havde en ok konfirmandforældreaften - der kom 55, så det var jo flot. Håber de havde en god aften, og at de fleste fik det konfirmandtidspunkt, som de helst ville have. Jeg synes egentlig selv det gik på den bedste måde. Godnat derude...

Provokeret abort

I søndags kunne man i fjernsynet se, hvordan folk tager til Spanien for at få foretaget meget sene aborter (helt hen i 31. uge). Det er muligvis ved at sætte en heftig debat i gang, men den skal nok falde til jorden igen... og så dukke op lidt senere, måske er der en eller anden kendt, der står frem og fortæller det, og det ender så med at grænsen bliver flyttet. Abort frem til de første veer.... Nej, det er lidt voldsomt, men er det ikke sådan det går med alle ting, en lige så langsom liberalisering og grænsen for hvad der er etisk forsvareligt i alle sager, rykker sig i småryg. Det, som alle er imod i år, er ved at være i orden om 4-5 år.

Jeg så noget af tv-udsendelsen - det kan godt være, at det er fordi at jeg er ved at være følelsesmæssigt afstumpet, men bortset fra at det handlede om abort, så rørte det mig ikke. Jeg kan virkelig ikke se at det gør nogen forskel om barnet er i 31. uge eller om barnets alder er indenfor de tilladte rammer for abort - for uanset hvad, så er det forkasteligt. Uanset hvornår, så er det et mere eller mindre levedygtigt menneske, men dog et menneske, som forældrene dermed nærmed nægter livet.
Den provokerede abort er at tage et andet menneskes liv - det kan godt være, at man kan sætte en masse andre begrundelser op for at gøre det og vælger man aborten må det så være fordi man vægter sit eget liv højere end et andet. Jeg kan ikke se det anderledes.

Ifølge Kristeligt Dagblad er der flere teenagere, der vælger at beholde deres barn... og hvor er det lykkeligt. Vel giver det en masse bøvl, at man f.eks. skal til eksamen i 10. klasse og skaffe barnepige... men jeg vil være stolt over at have en teenagerpige, der handlede på den måde. Livet er livet værd - og et barn er et barn værd og er unikt. Så må vi som samfund stå sammen og hjælpe, så det overhovedet kan være muligt at vælge barnet.

Grå lørdag og spildte penge

Sikke dog en grå lørdag - skyerne hænger lavt over os her i Horne og sprøjter fra tid til anden regn ud over os. Vi må desværre erkende det: Det er blevet efterår... og efteråret bringer så vinteren med sig også. Det bliver koldt udenfor... og hvad værre er: Det bliver koldt også indenfor!!!

Jeg har virkelig det princip, at hver en krone, der bliver brugt til opvarmning... ja, det er en spildt krone, om det så er billig varme eller dyr varme.... når regningen skal betales, så er det spildte penge.... også bare at holde den værste frost ude af huset koster jo det vide ud af øjnene. Øv... jeg håber på en mild vinter med en masse gratis varme via solen... for den skal ikke skinne ret meget førend udestuen nærmest kan holde hele sydsiden af præstegården opvarmet.

Nå - jeg sidder og skriver en begravelsestale netop nu - der er begravelse i Vidstrup. Og så er der andagt i Emmersbæk Kirke... og ja, så skal jeg også have lavet prædikenen til familiegudstjenesten i morgen. Den første til den "almindelige" gudstjeneste er lavet, så nu skal jeg kaste mig over næste... det er virkelig en talefabrik det her. Putter data ind i den ene ende og så kommer der en tale ud af den anden... gad vide om det er forsvareligt i længden.

Flot strandtur

Vi gik en rigtig dejli morgentur ved stranden... du skulle tage at prøve det. Det er vildt dejligt med blæsten og de kæmpe bølger. Vandet piskede hen over stranden og frådede i sin efterårsvildskab.... wau!

Jeg var lidt træt af at jeg ikke havde mit digitalkamera med... men på den anden side, det var blevet helt fedtet til af salt - det var mine briller i hvert fald. Men en flot tur, som du burde unde dig selv på denne første VIRKELIGE efterårsdag.

Herodes den Store

Jeg sidder netop og er ved at skrive på en tale til fredag aften - det bliver et foredrag om Herodes den Store.... og hold da op hvor er det spændende at læse om. Jeg har altid været draget af denne mærkelige konge - især eftersom Kaj Munk har skrevet et skuespil om ham. Men jeg har aldrig rigtig gået ned i hans liv og skæbne... men hold da op hvor er det spændende at læse om! Håber jeg kan videregive noget af den iver på fredag i Brønderslev, hvor jeg skal holde talen.

Konfirmanderne....

Sømand Carl kom fuld tilbage til sit skib, og den vagthavende Hansen, skældte ham huen fuld og skrev i logbogen, at "Idag kom Sømand Carl fuld tilbage til skibet". Det var Carl naturligvis godt sur over, så han tænkte længe over hvordan han kunne få dydsmønstret Hansen ned med nakken... og han fik dey den dag, han selv var vagthavende på skibet og Hansen kom fuldstændig ædru og tørlagt hjem fra sit besøg på land. Carl tog logbogen og skrev: "I dag kom Sømand Hansen ædru tilbage til skibet".... altså var det en undtagelse siden det blev skrevet?

Når jeg nu siger, at konfirmanderne var rigtig gode i dag, så virker det som om, at det er de normalt ikke. Selvfølgelig er de også nogle snakhoveder... men de er søde og rar. Men i dag var der lydhørhed og de huskede hvad der blev sagt... ja, de grinte endda af min dårlige vittighed - imponerende!

Vi havde om det svære emne "døden" - og så en udsendelse om en ung far og ægtemand, der modtager dommen: Kræft. Det er et virkelig flot udsendelse, der ikke kan andet end at påvirke dem, der ser den... også selv om man er teenager... og præst.

Som tiden dog går

Er det bare mig, der har det sådan, men fosser tiden ikke bare afsted? Det er jo lige til at blive helt deprimeret af - det er allerede 23. oktober i dag... hvor er oktober blevet af? Forsvundet - borte... så er vi snart inde i november, og skal til at forberede os på december med al dens advent og juleting... og så kommer december og suser igennem os.... så hedder det 2007 - jeg fylder inden vi når at blinke 32 år.

Nå - jeg vil vakle ud med vovsen, så den kan få tisset af for natten. Vi har lige spist aftensmad (vi spiser altid sent aftensmad mandag) - menuen stod på hotdogs, og jeg fik lige klemt en vidunderlig øl ned (mums... det var hvad jeg fortjente, synes jeg).

Så I ellers udsendelsen med Mads Nygaard - Horne-forfatteren. Den var på DR2 i går (kan ses på DRs hjemmeside gratis). Fantastiske fortællinger - hedder den fede udsendelse, hvor han skulle skrive en novelle på tid - 4 uger. Den er et klik værd - har du svært ved at finde den kan jeg nok lave et link her på siden... så smid en besked under "comments".

Nye billeder

Så er der igen kommet nye billeder på min hjemmeside - denne gang fra Mallorca. Smut forbi og kig - tryk her.

Desmond Tutu: Gud har en drøm

"Jeg er nok ikke den eneste, der beundrer Desmond Tutu - den sydafrikanske ærkebiskop, der har betydet utrolig meget for udviklingen i Sydafrika. Hans altid glade ustråling og humør og ydmyghed over for alle. Men hvad tro og teologi gemmer der sig bag denne smilende mand? Det får man et godt indblik i i hans lille letlæste bog "Gud har en drøm", der vel egentlig er et sammenkog af hans tro. Men det er en af de få bøger, som jeg allerhelst ikke ville have læst, for pludselig ser jeg med helt andre øjne på Desmond Tutu... og ønsker du ikke det, så læs ikke videre...."

Sådan begynder min nye boganmeldelse på min hjemmeside - tør du læse mere, så kan du finde den her: Tryk her.

Vittighed

Her skulle der have stået en vittighed... men jeg kan ikke komme på nogen. Men det er ikke vores skyld, men omstændighederne gjorde, at de rådede os til at fortælle en vittighed.

Behøver jeg at sige, at jeg taler i koder? Den, der har ører at høre med, han hører.

Kerne-kompetencer

I går til undervisning (jeg er hver mandag-aften i Ålborg på Handelsskolen for at modtage undervisning i faget "Ledelse i Praksis") talte vores lærer blandt andet om "Kerne-kompetencer". Det er virksomhedens diamanter. Det, der kendetegner kerne-kompetencer er, at de skal være:

• Bedre end konkurrentens.
• Kunden skal værdsætte aktiviteten eller processen.
• Den skal være robust.
• Svær at efterligne.

Man skal finde ud af hvad disse kerne-kompetencer er (hvis man har nogle) og så dyrke dem - bruge al sin energi og sine penge på disse kompetencer. De andre ting kan andre gøre - måske endda bedre, men hvad er det vi kan?

Taget over på kirken her i Asdal og Horne - hvad er så vores kerne-kompetencer? Hvad er det, som vi kan, som er bedre end hvad andre kirker kan? Hvad kan vi, som vores "kunder" værdsætter? Hvad kan vi, som er robust og som er svært at efterligne?

Har vi i det hele taget en kernekompetence? Og hvad er den i det hele taget... skriv gerne en lille kommentar her på siden om hvad vores kompetence er i forhold til andre kirker? Hjælp mig... tænk med her på siden.

Eller det kan være, at det er helt forkert at tale om kerne-kompetencer i forhold til vores kirke... men så hjælp mig og sig hvorfor det er forkert.

Alt sammen naturligvis gerne anonymt, hvis I foretrækker det. Tryk på "Comments" og giv af dine tanker.

Mandag morgen...

Så er det igen blevet tid til at begynde en ny arbejdsuge - og lige som den sidste uge ser den ikke ud til at give meget tid til fordybelse og læsning. Træls, men sådan er det jo nok bare.

Jeg er lidt spændt på om jeg kan få videoen til at virke over i menighedssalen - ja, selve videoen er gået død, så jeg har slæbt min egen derover. Men så er der også forbindelsen mellem videoen og videoprojektoren, som jeg ikke rigtig kunne få til at passe sammen. Når der er gjort rent i salen, så vil jeg smutte over og se om jeg kan få styr på det.

Jeg skal også have lavet kopier af kirkens videobånd til DVD - det kan ikke betale sig at købe en ny video nu, hvor den gamle er gået i stykker. Det vil være skørt at investere penge i video, der er på retur i forhold til DVD.

Ellers vil jeg bare lægge denne uge i Guds hænder, og se om der skulle komme en eller flere ekstraordinære solskinsglimt i en ellers rimelig almindelig uge.

Årsdagen for tegningerne

Der gik en lille spøg på Det teologiske Fakultet, at man skulle skynde sig at bestå sin eksamen i kirkehistorie, for pensum blev udvidet fra år til år. Nu skal man også til at huske den 30. september 2005, hvor Jyllandsposten fremlagde deres tegninger, der vel faldt nogle for brystet.

Men nu er det et år siden i dag - og så er der jo mange mennesker, der stiller spørgsmål om, om vi har lært noget - om de har lært noget. Det er utroligt politisk ukorrekt at tale om "dem" og "os", for (som Per Stig Møller sagde for leden) hvem er "de" og hvem er "vi"... det skal jeg nu nok kunne fortælle ham.

Erik Bjergager, chefredaktør for Kristeligt Dagblad har nogle gode tanker i dagens avis, under overskriften "Gud er død, Muhammed lever" - den er værd at læse. Han slutter af med ordene:

"Vi kan i Danmark og Europa kun ruste os til denne globale ånds- og kulturkamp
ved at forny forbindelsen til de rødder i kristendommen, der har næret værdierne
bag de frie samfund. Vi kan i disse disse opleve, hvordan vore muslimske
medborgere fejrer ramadan og viser et særligt fællesskab omkring bord og bøn.
Det kan kristne danskere tage ved lære af. Det går ikke længere med Nietsches
provokerende udsagn: Gud er død. Vi kan ikke vende kristendommen ryggen. Vi må
forankre os i vort eget identitetsgrundlag for at kunne udvise tolerance over
for de mange fredelige muslimske medborgere og for at sikre vore samfunds
fremtid."

Du kan finde hele artiklen ved at trykke på følgende link: HER.

Jeg synes han har ret - vi lever i et sækulariseret samfund, der pludselig står overfor en meget religiøst betinget samfunds- og livsforståelse. Hvordan reagere vi så?

Kan man ikke med en vis ret sige, at religion og politik som udgangspunkt er hver deres måde at anskue livet og tilværelsen på? At det er hver deres "tro" - for politik i sine vestlige form har jo også sine dogmer, som den ikke tillader at man anfægter. I sin hardcore-form finder vi en forkæmper for disse dogmer i Ralf Pittelkows "Efter 11. september".

Men sandheden findes ikke i grøfterne, men på midten af vejen. Lige nu synes jeg dog, at Danmark befinder sig i politik- og alt-kan-måles-og-vejes-grøften. For at vende tilbage til Lars von Triers "Riget"-prolog:

”Måske er det blevet for meget med hovmodet og den konsekvente fornægtelse af
det åndelige,­ for det er som om kulden og fugten er vendt tilbage”.

Flex-tid

Nu vil jeg tillade mig at holde weekend - der er ikke mere arbejde, der presser på, så jeg vil sætte mig ind på sofaen, tænde lidt op og læse i en god bog. Men der er også presset en del igennem kalenderen i denne uge, så jeg kan nok tillade mig at flexe lidt.

Vi ses på søndag, hvor Lars Mandrup kommer til Asdal Kirke klokken 10.00 og prædiker. Det er missionssøndag, hvor vi mødes til frokost og foredrag bagefter. Men der er længe til søndag....

Efterårsbilleder

Der er også noget smukt over efteråret - også selv om det bebuder at kulden og vinteren er lige om hjørnet. En kulde og vinter, som alle "de kloge" siger bliver ganske hård i år. Det bliver rigtig koldt, hvis lyngen blomstrer helt ud og det har den åbenbart gjort i år. Og mange af vores frugttræer bugner jo virkelig af frugt - f.eks. dette her i præstegårdsskoven.

Det er jo også ekstremernes år - en vanvittig varm og lang sommer og januar-februar med virkelig kold vinter. Så hvorfor skulle vi så ikke have en virkelig hård november-december? Jeg gider ikke rigtig - alt bliver så besværligt, for vejene er glatte og fortovene er sneede til. Men der er jo overhovedet intet man kan gøre fra eller til - jo, man kan naturligvis gøre det surt for en selv ved at se sig sur på vejret. Og så bliver det jo dobbelt træls: Det dårlige vejr og det dårlige humør.

Nå - nu skal vi ikke tage sorgerne på forskud. Nyd efteråret - det gør jeg! Vil du se de par billeder vi har taget for et par timer siden, så tryk her.

Ugens visdomsord

Jeg stødte på et dejligt citat, som jeg gerne vil lægge jer derude på hjertet. Prøv tag det med ud i den nye arbejdsuge, der allerede er i gang og se om det ændre jeres oplevelse af verden og af jeres liv:

"It is my calling to treat every human being with grace and dignity, to treat every person whether encountered in a palace or a gas station, as a life made in the image of God." Sheila Walsh

Jeg håber I må få en god og velsignet uge.

"Hvem skal nu betale...."

Ja, boet efter Dronning Dagmar er nok gjort op for længe siden, så der er nok ikke noget at hente dér! Men efter at have set alt det, der er blevet gjort i forbindelse med Dronning Dagmars "afsked" med Danmark, så kan jeg ikke lade være med at spørge om hvem, der har betalt alt det. et krigsskib, der sejler til Rusland alene med hende om bord, hestevognskørsel.... Det lyder altså ikke helt billigt? Er det Rusland, der betaler - Putin har jo en stor interesse i at styrke de zar-ristiske følelser omkring sin egen person? Eller er det Dronning Margrethe?

Ved I hvad... jeg tror det er os skatteborgere, der får regningen for dette store "show". Det har garanteret kostet en hel daginstitutions årsbudget at få en turistattraktion ud af landet.

Men nu går jeg også i små sko!

Prædikenen og Lars von Trier

Så blev prædiken skrevet - og det er først gang jeg har citeret Lars von Trier i en prædiken. Det er med citatet ”Måske er det blevet for meget med hovmodet og den konsekvente fornægtelse af det åndelige,­ for det er som om kulden og fugten er vendt tilbage”. Hvad har Martha, Maria og Jesus med sådan et citat at gøre?

Kom til høstgudstjeneste på søndag og hør det - der er gudstjeneste klokken 9.00 i Asdal og 10.30 i Horne

Morgengrynt

Søvnen og trætheden sidder staddigvæk i øjnene - jeg valgte her i morges at spise morgenmad foran computeren for lige at blive updatet om de nyeste nyheder, og så om muligt også med det samme at få gennemtænkt lidt til prædikenen. Teksten er om Martha og Maria - de to søskende, hvor den ene laver mad og gør klar til Jesus, og hvor den anden bare sidder og lytter til ham.

Jeg får nok ikke produceret det store inden jeg skal ind og have konfirmander... er for træt til det.

Det har været en noget turbulent uge synes jeg - ikke at der er sket mange ting, men de ting, der er sket har krævet en del af øverste etage og af hjerteregionen. Jeg glæder mig faktisk til at kunne lægge den bag mig og holde weekend. Det kan jeg klokken 16.00.... weekend here I come!

Dårlige trafikanter

Hvis man skal blive upopulær, så skal man kritisere folks kørsel... så nu bliver jeg upopulær, for vi har gjort os nogle iagttagelser om folks kørsel heroppe, og den er da rent elendig.

- Folk blinker ikke, når de skal ud af en rundkørsel

- Folk blinker ikke i god tid, når de kan se at man venter på dem (forgæves)

.. bare for at nævne de to jeg lige har set mig gal på i dag.

Og noget andet er - intet sted i landet har jeg set så mange vejskilte, der er blevet væltet omkuld. Prøv tæl en gang.... det er jo ganske forfærdeligt alle dem, der lige for en på sinkadusen. Er det folk, der lige skal skære et hjørne af - som f.eks. det ubetinget-vigepligt-skilt for enden af Ramsvej?

Længe leve dårlige billister - vi andre må så se om vi også gør det :-)

Så kommer musen

Jeps... nu er det blevet tid til musene. Mandag i sidste uge hørte jeg de første kravle rundt i murværket over kontoret og så varer det ikke længe før de er i køkkenet. Og ganske rigtigt - i går måtte jeg smide en skraldepose ud, hvor der var kradset hul i siden. Men der var ikke noget godt, medmindre at de kunne lide kaffegrums. Men det er jo en af efterårets og vinterens glæder.

Super vejr

Sikke dog et supervejr det er - selv om vi er et godt stykke inde i september. Sol og enorm varme. Mærkeligt vejr.

Jeg sidder netop og er ved at få samlet lidt tanker til prædikenen til på søndag - egentlig burde det forbydes at misbruge sådan en dag til sådan noget. Vejret er heller ikke særlig motiverende - lige nu arbejder jeg hen imod at skulle lave en prædiken om at vi skal se hvad vi rent faktisk har fået af Gud. Vi skal vise det frem - som manden med bårren viste det frem, også selv om folk blev forarget. Vi skal vise det frem og pege hen til Jesus, som ham, der gør undere og skænker os velsignelser.

Kennelhoste

Vores lille vovse Magnus har fået kennelhoste (se mere om sygdommen her). Så den er på pencilinkur - men hvor er det syndt for den. Den render rundt og hoster nærmest hele tiden - og virker som om at den har noget galt i halsen. Også om natten kan den ikke få ro. Nå, den kan tage fra nogle få dage til uger inden den er raske. Håber den snart bliver rask- både for den selv, men også for os og vores forskellige planer i fremtiden.

Jeg begyndte i går første del af merkonomuddannelsen - ledelse i praksis. Judith skal helt sikkert bruge den i sin videre arbejde, jeg tager det mest for at holde mig selv i gang, men naturligvis også for at kunne bruge det i arbejdet som præst. Det foregår helt i Ålborg, så der er jo en del køren frem og tilbage, men når de ikke har nok tilmeldte i Hjørring eller i Frederikshavn, så er der jo ikke andet for end at tage til Ålborg.

Vi var til første undervisningsgang i går - og det virker ret lovende. Så hvor andre går til dans som par, eller kortspil eller sang... jamen, så tager vi en uddannelse.

Desværre bliver der en række aflysninger af andre arrangementer, som er placeret om mandagen - det er nødvendigt at komme til undervisningen og helt gratis er den heller ikke. Så har jeg en aftale med dig en mandag aften, så kan du snart regne med at have mig i telefonen.

Borgersind?

Hvad ville du gøre, hvis du ude på vejen fandt et dokument - måske med påskriften "Hemmeligt"? Ville du indlevere det hos nærmeste politi, eller ville du fluks få til BT med dem?

I sidste uge stormede politiet en lejlighed i Odense ved nogle terrormistænkte - men hvad fandt de der i lejligheden af "sjove" ting? Jo, det stod i en ellers hemmelig rapport, som af en eller anden grund ikke blev markuleret, men endte på gaden i universitetsparken i København. En mand fand papirene og gik straks... til BT. Så nu ved alle interesserede hvad der var i den lejlighed.

Hvorfor gør man sådan noget? Man går da ikke til pressen... indskudt tanke: Gad vide om han regnede med at findelønnen var større dér?... Man går da ikke til pressen, men hen til den nærmeste politi. Hvis det er hemmelige ting og sager, der ligger og flyder dér, så er de vel hemmelig-stemplede af en grund. Ikke for at føre os bag lyset, men for at gavne os som borgere. Så tak, hr. Mønster-borger, du gjorde din pligt overfor den onde Big-Brother-Stat, der hemmeligholder nødvendige oplysninger for borgerne... dit eksempel vil vi følge!

Nej vi vil ej... eller jeg vil ikke. Nej, hen til det lokale politi... nej, det er måske en dårlig idé. Hirtshals Politi vil jo ikke hjælpe, hvis man kommer til dem med en psykopat i hælene (se her).

Men jeg vil gå til politiet og måske få et eller andet på, hvad jeg kom med. Så kunne jeg komme frem til pressen og vise, at der er altså noget galt her, når hemmelig dokumenter ligger og flyder i gaderne, så BT evt. kunne få fat i det og lække det til alverden. Det andet her er virkelig idioti.... så igen: Tak hr. Mønster-borger.

To kaffe og en pegeplade

Bag denne kryptiske titel gemmer der sig Anne Meiniches første rigtige møde med livet efter fem uger i koma. Hun havde mirakuløst overlevet en forfærdelig ulykke: En sjusket påsat lastvognstrailer var røget af lastbilen og kolliderede med familiens bil en tidlig morgen, hvor hele familien var på vej til skole eller arbejde.

Jeg er netop blevet færdig med hendes bog her i aftes og skrev fluks et par linier om den. Læs om en stærk kvinde - tryk her.

Studiekreds

jeg ved godt, at der er mange fra sognene heroppe, der kigger med her, så jeg vil lige spørge: Er der nogle af jer, der kunne tænke sig at deltage i en studiekreds f.eks. om Johannesevangeliet.

Hvor vi gennemgår vigtige ting om Jesus for at finde ud af om det i det hele taget er noget, der betyder noget for mig.

Jeg har netop fundet et godt materiale, som ser rigtig spændende ud (tryk her for at læse mere). Så har du mod på det? Gå ind på min hjemmeside og giv din stemme et kryds (men kun hvis du bor her i nærheden af Horne og Asdal) - www.webpastor.dk

Efterårets glæder

Efteråret er fyldt med glæder, en af dem er forkølelser... og en sådan en har slået følgeskab med mig. Jeg vågnede i morges - "Godmorgen, her er jeg!". Morgenturen med Magnus gik med et kop varm kaffe og så ellers et nys pr. andet skridt. Og nej, jeg overdriver ikke... det var vanvittigt som jeg nøs.

Vi var en tur over hos regnskabschefen for Horne Sogn - hyggeligt, men lige lovligt mange tal! Så godt, at jeg har Judith til den slags!!

Vi fik også lejlighed til at se deres billeder fra deres tur til Malta... vi har været på Malta før, og hvor ville vi dog gerne igen afsted. Jeg kunne godt tænke mig sådan et halvt år med orlov og så bo på Malta - studere kirkehistorie f.eks. Men det er nok bare en utopisk drøm.

Nå... om en halv time, når kontortiden er overstået her (telefonen kimer også i dag), så er det afsted ud og lave havearbejde... snøft... men det er jo fint vejr til det, så kan jeg lige så godt få givet et ordentligt ryk.

Mandag morgen

Så er det blevet mandag morgen igen - endda efter en friweekend.

Kigger jeg frem i min kalender, så ser det ikke ud til at der skal ske det helt store, men hvad ved jeg om det? Mange gange er det, der har set ud som en stille og rolig ude endt med at være en forjaget en af slagsen. Men indtil videre ser den altså stille og rolig ud, så jeg håber jeg kan få lavet et par hængepartier i denne uge, som f.eks. planlægge konfirmandundervisningen, finde og bestille de materialer, der skal bruges i år, få besøgt en enkelt.

Jeg håber I må få en rigtig god uge med en masse spændende udfordringer.

Is-billeder

Da vi kom hjem fra en rigtig god fest hos min sviger-farmor (hun fyldte 85 og inviterede til fest, overnatning og morgenmad på Rønde Vandrehjem), kom vi hjem til nogle gode billeder fra vores is-spisning. Så tak til Søren både for is og for billeder!

Gode aftener

Lige en hilsen til alle folk, der er flyttet fra området og som af og til savner det - læs ikke videre her.

For i går gjorde vi det og i dag gjorde vi det! Vi spiste udenfor i den smukke natur!!! I går sad vi i klitplantagen ved Kjul og i i dag endda lige med 2.-3. meter fra bølgerne - dér sad vi med campingbordet og spiste vores aftensmad i sollyset. Det var simpelthen så fantastisk!!!

Og så en rask lille tur langs vandet! Det er virkelig en fantastisk sensommer.

I går gav fam. Gaardbo is - endda to af de helt store is af typen "Kæmpe Kalle"... vi sender billeder, når vi får dem fra Gaardbo. Det er en dejlig is med 10 kugler, en masse guf og så en flødebolle...
Men indtil der er billeder må I nyde de billeder, jeg har hugget på nettet.

Følgende digt er også fundet om "Kæmpe kalle":

Nu har jeg endelig smagt sommeren i år

og det kilder stadig i mine lår!

Langt om længe gik turen til Tversted strand,

men den stod ikke på kartofler og fløderand.

Til gengæld fik de unge hvad de vil have,

nemlig verdens bedste fyld til deres mave.

Det jeg taler om er selvfølgelig en Kæmpe K

(det burde have været 2, men det kunne vi ikke nå).

Siger du uforstående: "Hvad er en Kæmpe Kalle?",

er det på tide at du får en skideballe!

Det er ganske enkelt en topfesen is,

så se at få den smagt, i stedet for det andet fis.

Jeg er dybt chokeret

Jeg har lige set en ud af tre film fra "Det mellemkirkelige råd", som jeg regner med at vise for mine konfirmander i morgen og i næste uge. Den hed Kultur-chok og viser den danske kirke set igennem øjnene på et par unge afrikanske kristne piger.
De fik et chok og det gjorde jeg også.... Her er fem chokpunkter:

1.
Jeg troede egentlig at en kirke som Vor frelsers Kirke i København var fyldt med mennesker, især da de har Mogens Hansen som præst... men nej, der sad sølle 15-20 mennesker ved en højmesse. Og præsten synes ikke det var så slemt, for til dåbsgudstjenesten dagen forinden var der 200.

2.
Der var interview med kirkesangerne i kirken - de gik ud i deres rygerum og holdt pause under prædikenen. De kommer hver søndag, så det er bare et job - var de ikke ansat som sangere, så ville de kun komme i kirke til jul og til højtiderne. Og det er dem, der skal bære menighedens lovsang???!!!

Der var interview med et par, der havde et fedt og dyrt hus, uddannelse og sunde og raske børn. Men de var kulturkristne, sagde de. Men har I ikke brug for at sige Gud tak for alt det han har givet jer? - spurgte de to piger fra Afrika. Manden sagde noget lignende som dette: "Det er nok lidt forkert at sige det på den måde. Vi har ikke noget at takke Gud for. Hvad det er demokratiet, der har sikret os velstanden og jeg kan takke mine forfædre for at jeg har det så godt som jeg har det i dag".

3.
En præst sagde, at kristendommen herhjemme var som luften vi indånder. Vi tænker ikke på den, men den er dér!!

4.
Og så var der et kort interview med præsten Ivan Larsen fra København - pigerne gjorde det godt.

5.
Så var der en kristen ungdomsaften/gudstjeneste hos KFUM, hvor der var breakdance og en rapper. Men pigerne undrede sig over, at Bibelen ikke var med. "Det var et sted, hvor Jesus ikke var".

Jamen hvad sker der!! Jeg ved ikke om jeg tør vise den film for konfirmanderne i morgen. Jeg skulle vise en film, der giver en god introduktion til folkekirken, men den her er vist lidt for godt og især lidt for ærlig. Jeg flygter snart til Afrika - Kenya... Jeg er virkelig dybt chokeret - havde nok vugget mig lidt i søvn overfor situationen i kirken, for den viste ikke andet end hvad jeg egentlig godt vidste i forvejen. Det er en kæmpe opgave, der står foran os.... umenneskelig.

Bæraften

Klokken lidt i otte søndag aften fik vi den idé, at i stedet for at smide os foran tossekassen, så kunne vi jo gå ud og plukke lidt bær (solbær og ribs) og så lave saft ud af det.... som sagt så gjort! Vi gik ud i det hemmelige sted i præstegårdshaven og plukkede lidt under 2 kg. bær, som vi straks fik lavet om til saft... nu lidt i elleve mangler vi bare at få det i flasker. Mums!!!

Nu må I godt nok høre op!!!

Det er længe siden, der er kommet nogen officiel bandbule her fra Horne Præstegård, men nu synes jeg altså det er på plads igen! En iransk avis har indledt en udstilling med en mængde Holocaust-karikaturer. De "har lavet denne udstilling for at undersøge grænserne for den frihed, som borgere i vesten tror på", som formanden for udstillingen siger. Øje for øje tand for tand.... I har gjort grin med os, nu er det vores tur. Skal vi så også svare igen med et eller andet? For vi er jo også nødt til at hævne os, skal vi følge deres logik.

Men vi skal ikke sige noget om dem, men finde et helt tredje land at kaste os over, for det er jo naturligvis Jyllandspostens tegninger, der er udslagsgivende, men hvorfor ikke lave sjov med noget i Danmark? Lave sjov med Dronningen eller med den lille havfrue.... eller gøre nar af tragedien ved Dybøl Mølle i 1864!

Men det gør de ikke, men kaster sig over de mange mennesker, der døde under holocaust - hvorfor skal de blandes ind i det? Jeg ved godt, at mange sætter spørgsmålstegn ved om det ikke bare er et amerikansk stunt for at retfærdiggøre en jødisk stat, men derfor har det jo INTET at gøre med Jyllandspostens tegninger. Skal vi tage hævn, skal vi så gøre grin med de armenere, der blev dræbt af tyrkerne i 1916? Eller gøre grin med de mange huguenotter, der døde ved blodbadet den 24. april 1572?

Det gør man da bare ikke!!! Så tag dog lige at bliv voksen, og vis om I tilhøre en højerestående kultur eller det modsatte.

"Nå... men du er nok bare zionist, styret af amerikans propoganda og den zionistiske lobby" - nej, da... men jeg vil bare have lidt fornuft og forgangseksempler ind i det her. Verden er ikke så sort-hvid, som de påstår, og de er ikke altid ofrene... Jeg ved nok, at de... altså muslimske folk, er blevet undertrykt og blevet udsat for forfærdelige ting også imens vesten så passivt til. Men for det første, så er demokratiet sådan, at de mennesker også er blevet skiftet ud, som så passivt til - og man har flyttet sig siden da. Og dem, der undertrykte og forfulgte var for største dels vedkommende selv muslimer. Et overgreb kan aldrig retfærdiggøre et andet overgreb. Findes der retfærdighed kan den aldrig fyldestgørende føres frem af noget menneske, kun fra Gud kan vi forvente fuld retfærdighed.

Et overgreb retfærdiggør aldrig et andet overgreb - jeg læste i går med gru, hvordan chefen for den israelske hærs forsyningstjeneste sagde følgende:

"Hvis vore tropper langt ind i Libanon står uden mad eller vand, så mener
jeg de kan bryde ind i libanesiske butikker og løse problemet, siger generalen
som svar på kritik af, at tropperne har klager over mangel på vand og mad...
Hvis det der skal til, er at tage vand fra butikker, så kan de gøre det, siger
generalen til hærens radio." (kilde Danmarks Radio - tryk her og
læs hele indslaget).

Nu må I godt nok høre op... var det Hizbollah I gik ind for at fjerne eller var det også for at undertrykke og ødelægge lokalbefolkningen?

Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at der nogensinde bliver fred i det område - ingen lærer af deres tab! Ingen lærer at deres lidelser, det giver bare grobund for mere had og flere lidelser, der breder sig i ringe og inddrager flere og flere mennesker. Så her fra Horne Præstegård skal der lyde: "Nu må I godt nok høre op!!!"

Forbyd røg på restauranter

I går tænkte vi, at vi ville gå på restaurant - der var ingen anden anledning end at vores hund fylder 2 år på fredag... så derfor afsted med os. Vi gik en tur i Hjørring og havde i det lille udvalg, der nu er i byen, udvalgt os et par stykker... men nej. De alle sammen faldt især på en ting: Man måtte ryge derinde. Vi gider simpelthen ikke sidde i andre folks cigaret-røg, så jeg er helt med på at der bliver lavet emn generel rygeforbud på alle restaurante. De er åbenbart ikke i stand til selv at regulere det!
Så det endte med, at vi smuttede over i Føtex i sidste øjeblik og købte lidt god mad og sad så i udestuen uden andre folks røg og damp. Det var sikkert også mere hyggeligt end at skulle spise ud... men når man nu havde sat sig op til det andet.

Velkommen til Horne!!

Så er det nye skoleår blevet skudt i gang på Horne Ungdomsskole - og som en god tradition begyndte dette skoleår med en lille aftenandagt i Horne Kirke (Læs min andagt her).

Derefter gik de nye elever i fakkeltog fra kirken og hen til skolen igen (det var mørkt, så man kan ikke se noget på billedet, men fornem stemningen). Det er en rigtig god tradition... Jeg håber de nye elever må få et rigtig spændende år, og jeg håber, at jeg må få en god kontakt med dem....

Bent Jensen: I Begyndelsen

I går lagde jeg Bent Jensens selvbiografi fra mig - med en lidt mærkelig fornemmelse. I begyndelsen af bogen havde jeg en god fornemmelse af bogen, som så siden blev til en irritation på to forskellige planer, men mere herom senere.

Jeg nåede dertil, hvor nu kunne den da godt blive færdig, men de sidste sider, for ikke at konkretisere det til "sidste side", da vendte det, så jeg nu sidder tilbage med følelsen af at jeg alligevel har læst en god bog.

... læs mere om bogen og dens behandling af kristendom og Indre Mission - tryk her

Endnu en tur i bølgen blå

Jeg må æde ordene i mig om at den sidste tur i havet ved Hirtshals var taget for i år. I morges var der lejlighed og ikke mindst mod til at kaste sig i bølgerne. Det var faktisk rigtigt koldt og vi var de eneste på Kjul, der havde de skøre idéer. Men i modsætning til sidste gang skinnede solen og det var varmt i luften - det var omvendt sidst.

Man føler sig altså lidt frisk efter sådan en tur... resten af dagen?! Jeg har en bog jeg skal have læst færdig inden sommerferien slutter. Sjovt - andre vil sige, at deres sommerferies sidste dag er i dag, for nu kommer så weekenden, hvor de jo altid har fri. Vi skal have to ekstra feriedage som præster, for ikke at skulle på arbejde - egentlig bliver vi jo snydt for to dage i forhold til andre. Men sådan er det jo med en 6 dages arbejdsuge.

Egentlig overejer jeg at få mig en uddannelse - ja, jeg overvejer at læse videre. Det kunne være sjovt at blive bilmekaniker. Der er der sikkert ordentlige arbejdstider og man har fri, når man kommer hjem.. og ikke mindst, man kan hjælpe folk sådan privat. Hvor andre hjælper hinanden, så har jeg jo intet at bidrage med i den forbindelse. "Jeg kan lige komme forbi og sætte en lampe op for jer" - "Ja, så kan jeg jo holde et foredrag om Martin Luther og den trælbundne vilje".

Mon aftenskolerne tilbyder undervisning i bilmekanik?! Også for at jeg så kan få min store drøm opfyldt: At få en Morris Minor!!! Sikke en drøm!!!

Årets sidste badetur?

For en time siden hoppede Judith og jeg i bølgerne ved Kjul Strand (sognets egen strand). Det var nu en kold oplevelse i begyndelsen, men da luften var koldere end vandet var det en medvirkende faktor til at vi nok kunne komme under. Men der var godt nok ikke mange mennesker - da vi kom var der ingen, men da vi gik var der to andre på vej ud.
Det var en frisk og dejlig oplevelse, men mon ikke det bliver den sidste tur ud i bølgerne? Hvem ved.... Nå - jeg vil gå en tur med vores lille vovse.

Aktiv Dødshjælp

Ifølge en ny meningsmåling er der nu flertal i befolkningen for aktiv dødshjælp for uhelbredelige syge mennesker. På trods af det er politikerne ikke med på at lave en ændring af loven, så det bliver tilladt.

Jeg har lavet en udsendelse om aktiv dødshjælp på Radio Hirtshals - tryk her og lyt til en MP3-udgave af programmet.

Jeg har kastet mig over en ny bog, nemlig Finn Skårderuds "Uro", som er en samtidsanalyse. Den er lidt tung at læse i forhold til "De retfærdige", men nu vil jeg have den læst! I forhold til aktiv dødshjælp-problematikken fandt jeg et spændende sted:

"Det er karakteristisk for en kultur som har ondt i følelserne, at den vælter sig i føleri - et føleri som frygter dybere, krævende følelser. Den har vanskeligt ved at acceptere lidelsen, at se den i øjnene som andet end en pirrende underholdning og påtage sig det sorgarbejde, den gør nødvendig" (s. 130).

Og når vi moderne mennesker, så når frem til en smerte, som først får ende i døden og der ikke er nogen "mening" med den lidelse (vi bliver ikke engang en erfaring rigere, vi dør bare), jamen så vil vi naturligvis gerne have det afsluttet.

Vi har svært ved at acceptere lidelsen - i hvert fald, når den rammer os selv, imens aftenskaffen bedst glider ned, når vi hører om tørkekatastrofer i det indre Afrika.

"De retfærdige"

Inden ferien fik jeg købt nogle gode bøger til læsning i sommerferien - en af disse er Martin Krasniks "De retfærdige". Jeg kendte ikke forfatteren før, men han er åbenbart en kendt DR2 journalist fra Deathline. Men unaset hvad, så skriver han rigtigt godt - og denne gang om islamisterne. Som i en anden stafet har han rejst til England, Iran, Libanon, Pakistan og Saudi-Arabien for at finde frem til hvordan de politiske muslimer tænker og om vi overhovedet kan leve fredeligt sammen. Det var en spændende og sørgelig, men egentlig også uhyggeligt rejse i et

helt andet tankeunivers, som så alligevel ligger tæt op og ned af den kristne.

Alt den tale, der har været, om Islams Gud og kristendommens Gud er den samme, synes jeg egentlig er absurd, for naturligvis er det den samme. Spørgsmålet er blot hvordan man ser på den ene Gud og hvilken vej man forsøger at gå for at komme til ham. Om det er Muhammed eller Jesus - om det er en profet eller om det er Guds egen søn. Som kristen vil jeg naturligvis holde mig til Jesus Kristus, og stille mig skeptisk overfor Muhammeds profetværdighed i og med at han levede i tiden efter opfyldelsen af alle profetier i Jesus (2 Kor 1,20) og der derfor ikke er brug for flere profeter.

Jeg har ikke brug for en profet, men jeg har brug for en frelser. Et sted i Koranen står der "Gud vil ikke ændre menneskers vilkår, før de ændrer hvad de har i sig selv" (s. 183). Jamen det er netop det, der er galt - jeg kan ikke ændre hvad jeg har i mig selv... aller højest til det dårligere. Jeg har brug for en frelser, der kan ændre det, der er i mig. Jeg har brug for at blive genfødt - få en ny start. Det kan jeg ikke selv klare - jeg har derfor brug for en frelser i mit liv. Vælger man Jesus som vejen til Gud, vil man ikke gå på en vej, der er bygget af mig selv, men en vej, der er Jesus. Derfor er islam ikke noget for mig - alene ud fra det grudnlæggende, at jeg ikke kan, hvad Islam kræver. Jeg er ikke god nok, jeg er ikke hellig nok og bliver det heller aldrig!! Nå... tilbage til bogen.

Konfliktpunkter

I læsningen af bogen kommer man ind på mange forskellige problemstillinger:

a) Sahria contra demokrati

Islamisterne ønsker naturligvis Sharia-lovgivning og mange ser hen til utopia, nemlig et mønster islamisk land, der vil kunne virke som showroom for hele verden, der så automatisk vil få verdens befolkning til at udbryde "so ein Ding müssen wir auch haben". Desværre for islam er der ikke nogen stat i verden, der lige nu kan påberåbe sig at være dette showroom selv om f.eks. Iran og Saudi-Arabien selv påstår dette. Der er noget galt med dem alle - i følge dem, der blev interviewet. Det der ofte mangler er en total dedikeret og retfærdig hersker.

Naturligvis er dette folkets vilje - at sharialovgivningen (der i den vestlige presse er hængt ud som et onde, men det er amerikans og zionitisk propaganda) skal i højtsædet, så de interviewede har intet imod at det bliver på demokratiets præmisser. For folk vil naturligvis stille det krav at have sharia - der bliver nævnt som eksempel en kvinde, der insisterede på at blive stenet for utroskab for på den måde renset at komme ind i "Himmelen" som en ret muslim. Hun blev overtalt til at trække sin tilståelse tilbage!!

Så Sharia-lovgivning af demokratisk vej - og skulle man være interesseret i det, så kan man altid stemme islamisterne væk igen, for det er folkets vilje, der skal gælde. Dog ikke hvis folket ønsker noget vederstyggeligt, f.eks. rettigheder til homoseksuelle. Og kvinder - hvad med deres rettigheder?

b) Kvindeundertrykkende

Islam som kvindeundertrykkende?! Næ, hvor får I det nonsens fra? Det er den vestlige verden med dens kønsfokusering, der er kvindeundertrykkende. Og det på trods af at en unge pige på 15 år, der blev voldtaget af sin onkel og fætter. Hun fik tre års fængsel og 15 piskeslag på - en mildning af dommen på grund af hendes unge alder. Den oprindelige dom lød på 100 piskeslag og 10 års fængsel. Hvorfor blev hun dømt? Jo, hun blev dømt for hor - hendes onkel og fætter blev ikke dømt for voldtægt, "fordi hun som kvinde ikke kunne vidne for sin egen sag" (side 236). Og kvindernes tildækning og issolering er jo blot en beskyttelse af dem og ikke en undertrykkelse - og netop her vises det, at det er vesten, der er den kvindeundertrykkende part:

"Det er for at beskytte familiens liv. Din verden har vist os, at kvinders
og mænds verden skal adskilles, for hvis man blander kønnene, får man problemer.
Tiltrkningen mellem mænd og kvinder skal stoppes med en klar grænse, ellers får
det drastiske konsekvenser"...
"Vi kaster os ikke ligefrem over kvinderne på gaderne i København" prøver
jeg. "Men at tildække sig fuldkommen, hvad har det med naturlighed at gøre? På
mig virker det påtvunget".
"Påtvunget. Siger du, at jeg tvinger min kone?"
...
"Det er da ikke tvang, når hun selv tror på det. Det er ikke politiet eller
myndighederne eller loven, der kræver det. Det er tro, hendes tro"
"Ja, eller jer mænd, der tvinger hende og andre kvinder" (S. 201").

c) Kritiske ytringer om Islam

Men kan man tillade sig at være kritisk over for islam set ud fra en islamitisk synspunkt? - nu har vi jo lige haft Muhammed-tegningerne, men bogen er blevet til før dette, så der bliver grebet tilbage til Salman Rushdie og "De sataniske vers". Selv om der ikke er noget nuværende islamisk showroom, men stykker af showrooms i forskellige islamiske lande, så er der ingen, der i bogen er i tvi om, at islam som lære er helt uden fejl. Det er vel ikke så underligt - det vil en kristen vel også påstå om kristendommen. Men hvordan så med kritikere eller folk, der i deres øjne er blasfemiske so Rishdie. En vestlig uddannet og lærd mand bliver udspurgt om det i slutningen af bogen - og siger uden at blinke, at han skal dræbes. Og argumenterer ud fra, at vi har haft det så hårdt med giftgas og ødelæggelser i Iran, men I i vesten bare så til - og nu forsvarer I så en, der har sviet profeten kone til. (se side 328). Altså egentligt ikke noget argument - blot at vi har haft det svært, så derfor skal I ikke fornærme os og vores religion eller beskytte den, der gør det.

Min vurdering
Det var et par stykker af de konfliktpunkter, der bliver taget op i bogen. Her til sidst en kort vurdering af bogen:

Som skrevet: Den er velskrevet - men jeg synes alligevel ikke, at jeg sidder med det gyldne overblik over hvad islamismen er for enstørrelse. Jeg er nok den type, der gerne vil have det skåret fuldstændig ud i pap og helst sat ned i et skema til sidst, for der er en masse holdninger til dette emne i bogen. En rigdom i denne bog er dens mangfoldighed, men hvor ville jeg ønske at der var et kapitel til sidst, hvor det forskellige holdninger blev holdt op overfor hinanden i stedet for at det bare slutter af med et gensynsmøde.

"På en eller anden måde er det godt at have en ven, jeg er så uenig med" siger
jeg til ham. Han griner.På en eller anden måde er det godt at have en ven, der
tror han er så uenig med mig" svarer han. Og så forsvinder han ned af trappen".
(s. 330)

Men er man bedre end mig til at holde tungen lige i munden (dette skulle ikke være så uoverkommeligt), så er denne bog helt uden de store knyster.

Krasnik skriver levende og spændende - og så stiller han en masse spørgsmål, som man tænker "det kan han da ikke tillade sig at spørge om" - "Her går han virkelig over stregen".... men han får så stillet de spørgsmål, som man sidder inde med overfor islam. Jeg vil overhovedet ikke tøve med at købe endnu en bog af ham - også selv om han har et helt andet ståsted en jeg selv (eller måske endda lige netop derfor!). Så den kan sagtens anbefales til at blive klogere - også på andre menneskers livsvilkår og historie.

Så er jeg tilbage igen!!!

Så er din egen webpastor igen tilbage på sin hjemmeside efter ferielukningen og sure udfald. Det er dejligt at være tilbage igen - jeg har rent faktisk savnet at skrive mine små udfald og overfald ned på denne side... ak ja - hvad der begyndte som en lille spøg er stadigvæk en lille spøg. Men utroligt at der er i dag siden 14. juli har været 55 NYE besøgende inde på siden her og det selv om at der egentlig ikke er noget at se eller læser af nye ting i den periode. Jeg fatter det ærligt talt ikke - jeg synes jeg lever et enormt kedeligt og trivielt liv, men alligevel hænger folk ved min dagbog som fluer om en ... ispind. Men I er da velkommen - sådan skal det da heller ikke hedde sig.

Jeg vil fluks kaste mig over en boganmeldelse - jeg afsluttede i sidste uge læsningen af Martin Krasniks "De retfærdige", så mon ikke den er en anmeldelse værd.

Til dig!!!

Siden i fredags har der været alt for stor aktivitet på min hjemmeside!!! I har simpelthen besøgt den selv om den er ferielukket... og ja - det er DIG jeg tænker mig. Jeg har gemt din IP-adresse og så får du ørene i maskinen, når jeg kommer hjem!
Jeg troede jeg kunne lægge mine prædikener ud og skrive i min dagbog UDEN at folk kom og læste med, men nej... på trods af ferie sidder I og surfer på nettet. Så nu ser jeg mig altså nødsaget til helt at droppe mine små skriverier på siden... og det kan du takke dig selv for.......

GOD SOMMER

Skruebrækker

På trods af min opfordring til at smide et par pølser på grillen efter man har slukket computeren, så har jeg alligevel været en sokartisk fødselshjælper ved endnu en hjemmeside på nettet. Det er familie Gaardbo, der nu snart vil vandre scenevant hen over din skærm. Så tillykke - og velkommen i klubben, der kaldes "WWW". Vi glæder os til at se hvordan resultatet bliver og hvad I vil glæde os med om jeres liv og levned!

Godt tysk foredrag

Det gik faktisk rigtig godt med mit foredrag om folkekirken (historie, opbygning, økonomi og fremtidstanker). Og der var en masse spørgsmål bagefter.

Men jeg lavede en rigtig iøjenfaldende fejl på min powerpoint - for alle steder, hvor jeg havde skrevet kirke havde jeg skrevet "Kirsche" og ikke som det hedder "Kirche". Så det første, der mødte tyskerne var altså, at nu skulle jeg fortælle, ikke om den danske folkekirke, men om det danske folkekirsebær. Sjovt.... der var en af tyskerne, der så kom hen og sagde til mig, at i går var det vores tur til at grine af deres oversættelse af et dansk ord, nu var det deres. Så skak mat også dér.

Judith og jeg spiste med dem tirsdag-aften, og de havde lavet et danske menukort - hvor der stod noget med "overfyldte kartofler". Vi så en udhulet kartofel med et eller andet i... men det var flødekartofler. Kartofler med noget over - overfyldte kartofler. Det morede vi os over - og så morede de sig over os i går. Så skak-mat

Ellers skal der bare skrives taler i dag - en vielsestale, en begravelsestale og en prædiken til søndag. Så skulle dagen nok også være gået.